Flere forsikrer deres dyre cykler
7.9.2025 09:30:00 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Danskerne investerer i stigende grad i dyre cykler som gravel- og mountainbikes og racercykler, og det kan blive en dyr fornøjelse, hvis forsikringen ikke følger med. Hos forsikringsselskabet Alm. Brand oplever man en kraftig vækst i antallet af kunder, der vælger at udvide deres cykelforsikring.

En almindelig indboforsikring hos forsikringsselskabet Alm. Brand dækker typisk cykler over 22.427 kr, men flere og flere danskere køber markant dyrere cykler, end hvad den typiske dækning dækker, og derfor vælger mange at købe en udvidelse.
Siden 2021 er antallet af udvidede forsikringer på cykler over standarddækningen steget med 166 procent.
Sidste år blev der anmeldt mere end 48.000 stjålne cykler i Danmark, hvor august og september topper over de måneder, hvor der sker flest cykeltyverier. Og tyvene går i stigende grad efter de mest værdifulde modeller. Den tendens mærker man tydeligt hos Alm. Brand.
”Vi ser en kraftig stigning i, at danskerne vil sikre deres dyre cykler. Det er ærgerligt, at det er nødvendigt, men tyvene går i høj grad efter de mest kostbare modeller,” siger Britta Bjerregaard, skadedirektør i Alm. Brand.
Hun understreger, at udviklingen hænger sammen med en bredere tendens:
”Vi ser desværre flere og flere organiserede tyverier af dyre cykler. Det er ikke kun et problem for den enkelte cykelejer, men også for samfundet generelt,” siger Britta Bjerregaard og påpeger, at der er mange danskere, der er dækket af standarddækninger på begrænsede beløb.
For at mindske risikoen for cykeltyveri anbefaler skadedirektøren altid at låse cyklen fast til noget, så den er sværere at tage med sig. Cyklen skal altid være forsvarligt aflåst, og man skal registrere stelnummeret.
”Vi ved, at forebyggende tiltag som en forsikringsgodkendt kædelås eller at stille cyklen i et skur eller baggård kan gøre en reel forskel. Samtidig kan det afskrække tyve i at forsøge at stjæle din cykel, hvis det er for ’besværligt’,” siger Britta Bjerregaard.
Gode råd
- To låse
Det er en god idé at supplere din fastmonterede cykellås med f.eks. en solid kædelås eller bøjlelås, så du kan låse din cykel fast til et skilt, cykelstativ eller lignende
- Parkér et sikkert sted
Vær opmærksom på, hvor du parkerer din cykel. Undgå nattelivet og vælg så vidt muligt et sted, hvor der er oplyst. Hvis du kan, så tag cyklen med ind i huset/lejligheden - Undgå øde togstationer og busstoppesteder
Hvis du er pendler så undgå at parkere ved øde togstationer og busstoppesteder, hvor cykeltyvene kan gå til værks uforstyrret. Alternativt kan du vælge at bruge en gammel/værdiløs cykel til netop pendlerturene - Gør cyklen uinteressant
En flot cykel er i høj kurs og appelerer til mange, mens en cykel, som for eksempel er malet eller mangler sadel eller luft i dækkene er mindre interessant - Tag batteri og display af elcyklen
Tilbehør til elcykler er dyrt og bliver ofte stjålet, så tag batteri og evt. display med dig, når du parkerer din elcykel. Så er cyklen mindre interessant for tyvene, og du undgår at skulle ud og købe nyt batteri/display
Fakta
- Antallet af udvidede cykelforsikringer til cykler over 22.427 kr. er steget 166 % fra 2021 til 2025
- I 2024 blev der anmeldt 48.178 stjålne cykler i Danmark, hvilket svarer til mere end 130 hver dag
- August og september er de måneder, hvor der sker flest cykeltyverier på året
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
121 alvorligt kvæstet i ulykker med el-løbehjul på seks år10.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2020 har el-løbehjul været involveret i 692 registrerede ulykker i Danmark. 121 personer er blevet alvorligt kvæstet, og én person har mistet livet. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Vejdirektoratet.
Alm. Brand: Klimaforandringer ændrer danskernes forsikringsvaner5.9.2026 12:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Ekstreme vejrhændelser og rekordstore nedbørsmængder får stadig flere danskere til at sikre deres ejendele mod vand. Nye tal fra Alm. Brand viser, at antallet af kunder med en udvidet vandskadedækning er steget med 78 pct. fra 2023 til første halvår af 2026.
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum