Her og nu: Videoklip fra Økologisk Høstmarked
6.9.2025 13:11:26 CEST | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
Redaktioner kan frit bruge dugfriske videoklip fra Lille Østergård Økologi – en af 26 gårde, der lige nu holder høstmarked. Gæsterne fejrer årets høst sammen med landmænd, der undgår sprøjtegifte, og har plads til flere sommerfugle og et godt økologisk køb i markedsboderne.

Økologisk Landsforenings forperson Michael Kjerkegaard klippede i dag kl. 10 snoren over og åbnede årets høstmarked på Lille Østergård Økologi – en af de 26 gårde og økologiske producenter landet over, som byder alle ind til en gratis og festlig begivenhed.
Lige nedenfor er et link til Dropbox-mappe, hvor vi på fuld tryk og resten af eftermiddagen uploader klip fra madboder, legende børn, flaksende sommerfugle og Michael Kjerkegaard, der klipper snoren over. Når alle filer er strømmet ind, vil mappen - med logiske filnavne som "Velkomstsang 1" og "Snoren klippes" - rumme i alt ca. 40 klip. De er taget med drone, Go Pro og et hovedkamera, og klippene er typisk på 20 sekunder:
LINK TIL VIDEOKLIP fra Lille Østergård Økologi i 4K. De er til fri afbenyttelse af landets redaktioner. Foto: Thyviral / Økologisk Landsforening
Økologisk Landsforening står bag Økologisk Høstmarked, der første gang blev holdt i 1994. Lille Østergård Økologi har været med i 29 år – og dermed har de Danmarksrekord. Ingen andre gårde har været med så mange år i træk. Selv under corona-tiden var der høstmarked på gården nær Brønderslev i Nordjylland. Trods de 29 år, holder parret Bjørn og Gitta alligevel jubilæum. Det er nemlig 30 år siden, de i 1995 lagde om til økologi.
Hos Lille Østergård Økologi står der hvert år stamgæster klar, så snart markedet åbner kl. 10. Nogle af dem kom som børn for mange år siden – nu har de deres egne børn med. Andre har taget børnebørnene med til at hoppe rundt på halmlegepladsen, få en tur i hestevogn eller lave pandekager over bål. Imens kan de voksne drikke en kop kaffe og købe en lille del af økologernes friske høst og andre produkter fra en af salgsboderne.
Ifølge Michael Kjerkegaard vil Økologisk Landsforening med Økologisk Høstmarked vise, hvordan man laver et grønnere landbrug uden sprøjtegifte, og hvor dyrene kommer ud af stalden og dermed i langt højere grad kan udleve deres naturlige behov.
”Jeg glæder mig over, at økologerne endnu en gang byder indenfor for at vise alt det, vi arbejder med. Hver dag står økologerne op for at lave fødevarer, der passer på kloden,” siger Michael Kjerkegaard, forperson for Økologisk Landsforening.
På dette onlinekort finder du informationer om hver eneste af de 26 gårde.
Lille Østergaard Økologi holder også høstmarked i morgen, søndag d. 7. september kl. 10-16. Andre gårde holder kun åbent i dag.
Her er en liste over de 15 gårde, der holder åbent i morgen, søndag d. 7. september, fra kl. 10 frem til senest kl. 17:
Nordjylland
Lille Østergaard Økologi, Brønderslev
Naturbruget Tranum, Brovst
Midt- og Vestjylland
Højbo Biogrønt, Brande
Tinnetgaard, Vonge
Varde Ådal Lam, Varde
Trekantområdet
Gartneriet Rødmose
Østjylland
Andelssamfundet Hjortshøj
Sjælland
Birkemosehus, Sorø
Brinkholm, Karise
Rarbarbergården, Vejby
Stengården, Birkerød
Svanholm Gods, Skibby
Thorshøjgård, Dronningmølle
Valby Bækgård, Gribskov
Vivis Pryd, Herlufmagle
Kontakter
Peter Nordholm AndersenPressemedarbejder i Økologisk Landsforening
Tlf:2466 6436pna@okologi.dkOm Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum