
0 kroner til TUBA Sjælland: Fem afdelinger risikerer at lukke
Fremtiden er uvis for TUBAs afdelinger i Region Sjælland. En manglede bevilling betyder, at organisationen risikerer at måtte lukke fem steder ved årets udgang. TUBAs landsleder er uforstående overfor prioriteringen og appellerer til byråd, regering og folketing om hjælp.

Et nedbrudt selvværd, problemer i relationer og i skolen, et ungdomsliv med stress, angst og PTSD. Det er nogle af de udfordringer, som børn og unge, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug, bliver ramt af.
I de seneste ti år har børn og unge i Næstved, Holbæk, Slagelse, Kalundborg og Vordingborg kunnet få terapeutisk hjælp og behandling i TUBA til at rydde op i barndommens bagage og skabe en positiv forandring i deres eget liv.
Men det kan snart være fortid. TUBAs indsats for de 14-24-årige i Region Sjælland, der været støttet af en national pulje under Social- og Boligstyrelsen i 10 år, har fået 0 kroner, fra den nye pulje, der startede 1. september.
”Det må være en politisk svipser. Det giver ingen mening, at man stopper finansieringen af veletablerede tilbud, som både er effektive, efterspurgte blandt de unge og ovenikøbet billige,” siger Kåre Skarsholm, landsleder i TUBA.
”Det ærgrer mig, at man uden videre vil smide de mange ressourcer, der er brugt på at skabe lokalt kendskab, relationer og tillid på gulvet. Allermest ærgrer det mig, at de mange unge, der henvender sig i TUBA, risikerer ikke at kunne få vores hjælp, hvis ikke der snarest skaffes anden finansiering,” uddyber han.
TUBA har syv afdelinger i Region Sjælland, og det er afdelingerne i Næstved, Holbæk, Slagelse, Kalundborg og Vordingborg, som er i fare for at lukke. De seneste 10 år har 1.500 børn og unge fået hjælp i de fem afdelinger. Lige nu er 150 unge i terapi eller på venteliste.
Politikere går ind i sagen
Siden beskeden om de manglende puljemidler blev meddelt ud, har TUBA arbejdet for at finde midler til at holde hånden under afdelingerne. Flere lokalpolitikere er gået ind i sagen, men ifølge Kåre Skarsholm må regeringen og folketinget også på banen, hvis det skal lykkes at finde midler nok til, at TUBA kan fortsætte sit arbejde.
”Man gambler med en helt unik indsats, som har dokumenteret effekt og er efterspurgt blandt en gruppe belastede børn og unge, som meget sjældent selv rækker ud efter hjælp. Det kan man ikke uden videre erstatte,” mener Kåre Skarsholm.
”Jeg kan ikke forestille mig, at der ligger en politisk intention bag de manglende puljemidler. Der må være tale om en svipser, som regeringen og folketinget kan løse, hvis de vil,” siger Kåre Skarsholm.
Lykkes det ikke at skaffe midler til at fortsætte arbejdet, risikerer afdelingerne at lukke ved årets udgang.
FAKTA
- Social- og boligstyrelsen uddeler hvert fjerde år 243,3 mio. kroner i ansøgningspuljen til behandling af børn og unge fra familier med alkohol- eller stofmisbrug
- Puljen har tidligere været uddelt nationalt, men er denne gang blevet uddelt regionalt
- TUBA har fået midler i de øvrige fire regioner, men altså ikke i region Sjælland
Nøgleord
Kontakter
Vi stiller gerne op til interview, bidrager med cases m.m.
Kontakt presse- og kommunikationsmedarbejder Sofie Kousgaard på sok@tuba.dk eller 21823557.
Kåre SkarsholmLandslederTUBA Danmark
Tlf:41870804ksk@tuba.dkDitte Vind AbrahamsenRegionsleder - TUBA Sjælland og Hovedstaden
Tlf:29 61 63 64dab@tuba.dkSofie KousgaardPresse- og kommunikationsmedarbejderTUBA Danmark
Tlf:21 82 35 57sok@tuba.dkBilleder
Om TUBA
TUBA har eksisteret siden 1997 og er et gratis og specialiseret terapi- og rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12 og 35 år, der er vokset op i familier ramt af alkohol- eller stofmisbrug.
Hvert år hjælper TUBA mere end 3.000 børn, unge og unge voksne på landsplan.
De ansatte i TUBA er alle uddannede psykologer eller psykoterapeuter, herunder også de mere end 100 frivillige, der er tilknyttet organisationen.
TUBA er finansieret af statslige puljemidler, kommunale midler, fonde og donationer.
TUBA har 33 afdelinger fordelt rundt i landet.
Læs mere om TUBA arbejde og effekt her: https://tuba.dk/wp-content/uploads/2025/03/TUBA_Aarsmagasin_2024_25_WEB.pdf
Følg pressemeddelelser fra TUBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUBA
Terapi hjælper unge fra familier med misbrug14.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre selvværd, styrkede relationer og håb for fremtiden er nogle af de bokse, unge fra familier med misbrug kan sætte flueben ved efter et specialiseret terapiforløb. For en svær opvækst behøver ikke spænde ben hele livet.
Nye tal fra TUBA: Misbrug går i arv27.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis dine forældre har et misbrug af alkohol eller stoffer, har dine bedsteforældre sandsynligvis også haft det. Nye tal fra organisationen TUBA viser, at misbrugsproblemer går i arv. Organisationen peger på, at der er brug for en styrket forebyggende indsats for at støtte unge i at bryde den negative sociale arv.
TUBA åbner i Vejle og Billund: Nu kan unge fra misbrugsramte familier få hjælp15.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er godt nyt for de mange unge, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug i Vejle og Billund. Et samarbejde med organisationen TUBA, der giver specialiseret terapi og rådgivning, skal nemlig sikre, at flere unge kan få den hjælp, de har brug for.
TUBA: Det er ikke alle børn, der glæder sig til jul18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert 10. barn i Danmark vokser op i en familie med et alkoholmisbrug. Her er julen sjældent børnenes fest. I stedet er højtiden fyldt med bekymring, uforudsigelighed og dårlige minder. TUBA, der tilbyder gratis terapi og rådgivning til børn og unge fra familier med misbrug, giver seks råd til, hvordan du kan støtte et udsat barn eller ung.
Vil gøre op med ensomhed: Nu donerer de stort beløb til TUBA20.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2.300 kilometer, 68 dage, tre ildsjæle og én fælles mission. De vil sætte fokus på ensomhed – og hjælpe nogle af dem, der er hårdest ramt.