Udenrigsministeren rejser til Israel og Palæstina
7.9.2025 08:15:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Søndag er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Israel og Palæstina. Han skal blandt andet mødes med sin israelske udenrigsministerkollega og den palæstinensiske premierminister samt besøge et hospital på Vestbredden.
Udenrigsministeren skal under besøget mødes med den israelske udenrigsminister Gideon Sa’ar.
Her vil Lars Løkke Rasmussen gentage det danske budskab om, at Israel skal lægge kursen om, løfte alle restriktioner på nødhjælp til Gaza og leve op til deres internationale forpligtelser om at beskytte hospitaler, sundhedspersonale og nødhjælpsarbejdere.
Udenrigsministeren vil også presse på for, at Israel åbner for evakuering af patienter fra Gaza til Østjerusalem, hvor de kan få behandling på sikre og velfungerende hospitaler.
Under turen skal udenrigsministeren besøge et hospital på Vestbredden, hvor man kunne behandle et betydeligt antal patienter fra Gaza, hvis den israelske regering ville give de fornødne tilladelser.
Han skal også mødes med det Palæstinensiske Selvstyres premierminister Mohammad Mustafa i Ramallah. Her vil Lars Løkke Rasmussen presse på for, at Selvstyret fortsætter med at gennemføre reformer, genbekræfter sin tydelige afstandtagen fra Hamas og afholder valg.
”Danmark har længe opfordret den israelske regering til at lægge kursen om. Det rejser jeg nu til Israel for at gentage direkte over for den israelske udenrigsminister. Jeg ser også frem til at møde den palæstinensiske premierminister for blandt andet at appellere til, at det Palæstinensiske Selvstyre intensiverer arbejdet med de reformer, der skal til for, at vi kan anerkende Palæstina i en forhåbentlig ikke så fjern fremtid,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark genåbner ambassade i Syrien30.1.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske ambassade i Syrien vil blive genåbnet i 2026. Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i dag meddelt Udenrigspolitisk Nævn.
Udenrigsministeren ledsager kongeparret på statsbesøg til Estland og Litauen26.1.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Programmet i Baltikum vil for udenrigsministerens vedkommende både have et ceremonielt og et politisk spor.
Udenrigsministeriet etablerer to nye fora for inddragelse af danske aktører i udviklingssamarbejdet23.1.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet opretter to nye fora – Partnerskab for Global Udvikling og Eksternt Fagligt Panel. Formålet er at sikre en stærkere og bredere forankring af udviklingspolitikken blandt danske aktører. De to fora skal særligt bidrage til at sætte retning, udmønte og forankre udviklingssamarbejdet.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn22.1.2026 12:40:49 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 23. januar kl. 8.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn21.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 21. januar 2026 kl. 14.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum