Ny energi i hjertet af København
9.9.2025 06:02:00 CEST | Estate | Pressemeddelelse
Da Thomas Jakobsen og Bille Lyngfeldt Halberg-Lange fik nys om, at mæglerkæden Estate ledte efter nye indehavere til Estate City & Christianshavn, gik det stærkt. De så hinanden i øjnene og besluttede sig for ikke at lade den mulighed gå deres næse forbi.

Thomas Jakobsen er 38 år og bor i København. Han har arbejdet som ejendomsmægler i København i 14 år, en del af de år som selvstændig mægler, men han valgte i en periode at sadle om og prioritere familielivet. Men da muligheden for at overtage Estate City & Christianshavn sammen med sin kollega Bille Lyngfeldt Halberg-Lange opstod, var der ikke meget betænkningstid.
”Jeg har været selvstændig mægler før, og det trak i mig. Så vi rakte ud til kædechef i Estate, Thomas Jacobsen, da vi fik nys om denne mulighed. Og der var god kemi fra start mellem os. Og med det setup, der er i Estate, var der ikke meget at tænke over. Nu skulle det være,” siger Thomas om, hvorfor de slog til og trådte ind i Estate.

Hans makker og medindehaver, Bille, begyndte sin mæglerkarriere som trainee hos Estate City & Christianshavn. Nu er han vendt tilbage til forretningen, hvor det hele startede.
”For os markerer det et nyt kapitel at overtage Estate City & Christianshavn. Vi har haft et supergodt samarbejde som kolleger. Det bygger vi videre på som partnere, og vi har de samme værdier og tanker om, hvordan vi vil være mæglere. Hos os får man faglighed, dialog og rådgivning i øjenhøjde,” siger Bille.
Estate vil fylde mere i hjertet af København
Thomas Vilstrup Jacobsen er kædechef for mæglerkæden Estate. Han er glad for, at han fik de to lokalkendte mæglere med i Estate-familien.
”Vi er i fuld gang med at skabe et stærkere Estate. Bille og Thomas er to knalddygtige ejendomsmæglere. De har et unikt indblik i markedet i København og går forrest med ordentlighed, grundighed og godt mæglerarbejde. Vi kunne ikke have fået et bedre team til Estate City & Christianshavn end det, vi får med de to i spidsen,” siger Thomas Vilstrup Jacobsen.
Thomas og Bille er allerede i fuld gang med at fremvise lejligheder, vurdere salgspriser og rådgive sælgere. De overtog nemlig forretningen allerede den 1. august, og der er ikke tid til at hvile på laurbærrene.
”Det er dejligt at være i gang. Vi har glædet os utroligt meget, og der er allerede en del at se til. Der er fart på boligmarkedet i København. Mange vil købe, og der er rift om lejlighederne, som jo er det, vi mest har til salg. Så vi nyder, at vi er kommet godt fra start,” siger Bille Lyngfeldt Halberg-Lange.
|
Nysgerrig på din boligs værdi? Uanset om du går med planer om at flytte, eller du har i sinde at blive boende mange år frem, kan det være nyttigt at vide, hvad din bolig er værd. Prøv boligprisberegneren fra Estate og få et estimat for din boligs værdi. Det eneste, du skal gøre, er at indtaste din adresse og svare på nogle få spørgsmål. Prøv den her: Boligprisberegner - er din bolig steget i pris? |

Nøgleord
Kontakter
PresseEstate (v. Nykredit Mægler)
Tlf:+45 51 23 84 32Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Nu lander de endelige 2024-vurderinger13.1.2026 10:11:22 CET | Pressemeddelelse
Vurderingsstyrelsen skruer op for tempoet. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-vurdering, som for mange vil betyde en automatisk efterregulering af skatten.
Sneen falder – Så skal du ud og skovle!5.1.2026 09:41:03 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er over os. Sneen ligger tungt over landet og ude på vejene kører sneploven og saltbilen: Men hvad med inde på fortovet? Hvem skal rydde sne, salte og gruse dér? Og hvad, hvis der sker en ulykke på dit fortov?
Forelsket i et fredet hus? Se her før du slår til27.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
At købe et fredet hus er noget helt særligt. Det er ikke bare et boligkøb, men også et ansvar. En fredning følger huset – ikke ejeren – og som køber overtager du derfor en række juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser, som adskiller sig markant fra køb af en almindelig bolig.
Boligmarkedet i Hovedstaden holder niveau23.12.2025 07:17:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Region Hovedstaden fulgte i november det velkendte sæsonmønster med færre handler end i oktober. Alligevel ligger aktiviteten fortsat på et historisk højt niveau, og set over de seneste måneder har markedet vist en bemærkelsesværdig stabilitet.
Beregningsfejl i 1 million forskudsopgørelsen19.12.2025 16:10:21 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere er ramt af en fejl i forskudsopgørelsen for 2026. Indefrysningsbeløbet bliver rettet automatisk – og den samlede skat bliver korrekt. Det lover Vurderingstyrelsen. Her er overblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum