Ny aftale sætter et loft over taksterne på herberger og krisecentre

Herberger og krisecentre spiller som såkaldte lavtærskeltilbud en afgørende rolle i at sikre, at nogle af landets mest udsatte borgere får den rette hjælp her og nu. Dog har kommunerne svært ved at få økonomisk styring på området, ligesom der er set eksempler på, at brodne kar misbruger offentlige midler for egen vindings skyld.

Med aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti gennemføres en række tiltag, som skaber bedre rammer på området og gør det sværere for brodne kar at udnytte systemet. Aftalen skal desuden give kommunerne et bedre økonomisk incitament til at give den rette hjælp og støtte til alle hjemløse borgere – også de hjemløse, som ikke har boet på et herberg, såsom gadesovere.

Det har været vigtigt for partierne, at selvmøderprincippet – som har en afgørende funktion på socialområdet – ikke berøres. Initiativerne indføres desuden under hensyntagen til de nuværende aktører, der hver dag løfter en vigtig opgave på landets herberger og krisecentre.

Aftalepartierne er enige om følgende initiativer:

Indførelse af loft for takster for ophold på krisecentre og herberger

Der fastsættes et loft for døgntaksterne for ophold på herberger og krisecentre. For herberger vil takstloftet være på 2.322 kr. (2024 pl) per døgn, mens det på krisecentre vil være på 3.197 kr. (2024 pl) per døgn. Der indføres desuden yderligere takstlofter for ophold med tre eller flere børn på krisecentre og for efterforsorg på herberger.

Aftalepartierne er enige om, at veteraner kan have behov for en særlig indsats som følge af udsendelse til krigszoner e.l. Af denne grund undtages herbergspladser målrettet veteraner fra takstloftet på herberger.

Der stilles samtidig mere detaljerede krav til revisorpåtegning af herbergernes takster, så man sikrer, at tilbuddene ikke – bevidst eller ubevidst - indregner uvedkommende udgifter i taksten.

Samlet set skal initiativet bidrage til, at den pris, som et herberg eller krisecenter kan opkræve hos en kommune for en borgers ophold, er rimelig og i overensstemmelse med lovgivningen.

Bedre styring af kapaciteten på herbergsområdet

Det skal være de mest egnede tilbud, der leverer hjælpen til de udsatte på herbergsområdet. Derfor fastsættes der nye regler, som gør, at ikke-offentlige herbergspladser (pladser på kommercielle private tilbud og ikke-kommercielle private tilbud herunder selvejende institutioner) skal sendes i udbud.

Dermed sætter vi ind over for de brodne kar ved at give kommunerne mulighed for fremover at kunne vælge de tilbud, som kan levere den bedste kombination af pris og kvalitet.

De nuværende private aktører på herbergsområdet, herunder selvejende, yder en vigtig indsats. Derfor er aftalepartierne enige om en udbudsmodel, der slår fast, at den ikke-offentlige andel af den samlede kapacitet skal svare til niveauet i dag. Kommunerne forpligtes til at sikre den rette kapacitet samt regionale spredning af tilbuddene.

Bedre hjælp til alle grupper af borgere i hjemløshed

I dag får kommunerne refusion for Housing First-støtteindsatser til mennesker, der har boet på herberger. Det gælder dog ikke for gadesovere, sofasovere og andre hjemløse, der ikke har haft ophold på et herberg.

Med denne aftale udvides refusionsordningen, så kommunerne får et bedre økonomisk incitament til hjælpe alle borgere i hjemløshed til at få en bolig. Refusionsordningen på Housing First-tilgangen udvides, så der gives statsrefusion på 50 procent af udgifterne til bostøtte til borgere i alle typer af hjemløshed i op til to år efter, at borgeren er kommet i egen bolig. Hidtil er der kun blevet givet statslig refusion for støtte til de borgere, der kom fra herberger.

Den nuværende refusionsperiode på herbergsområdet fastholdes på 120 dage i yderligere to år for at sikre den nødvendige omstilling til omlægningen af indsatsen mod hjemløshed. Dette vil give ro til at tilvejebringe billige boliger til målgruppen.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:

”Det er afgørende, at borgere kan møde op på et krisecenter eller et herberg og få hjælp med det samme, når de har brug for det. Derfor har det været enormt vigtigt for mig, at vi med aftalen fortsat værner om det såkaldte selvmøderprincip, som udgør socialområdets laveste sociale sikkerhedsnet. Jeg er meget tilfreds med, at vi nu giver kommunerne nogle styringsredskaber, så udgifterne på området ikke løber løbsk, og samtidig gør det sværere for brodne kar at malke systemet på bekostning af udsatte borgere.”

Erik Veje Rasmussen, socialordfører for Venstre, siger:

”Det er vigtigt, at vi som samfund kan hjælpe mennesker i livskrise, som har brug for at blive grebet på et krisecenter eller herberg. Derfor er vi i Venstre glade for, at vi med aftalen i højere grad kan sikre, at alle borgere i hjemløshed får den rette hjælp, samtidig med vi gør det lettere for kommunerne at styre økonomien. I den forbindelse har det været vigtigt for Venstre at sikre, at de ikke-offentlige aktører fortsat spiller en vigtig rolle på både krisecenter- og herbergsområdet.”

Rosa Eriksen, socialordfører for Moderaterne, siger:

”Med denne aftale skaber vi mere transparens for økonomien i tilbud for nogle af de mest udsatte borgere i Danmark. Vi sikrer, at flere får den rette støtte til at komme godt i egen bolig, samtidig med at vi skaber mere transparens i priserne. For Moderaterne er det afgørende, at vi både hjælper mennesker videre i livet og værner om tilliden til vores sociale tilbud og står vagt om selvhenvender princippet.”

Charlotte Broman Mølbæk, Socialistisk Folkeparti, siger:

”Når de mest udsatte på gaden eller en voldsramt kvinde/mand banker på døren, så skal der være hjælp og en åben dør. Det princip har været vigtigt for SF i forhandlingerne. Men desværre ser vi, at nogle forsøger at hive velfærdskroner ud af nogle tilbuddene og ned i egen lomme. Derfor giver det mening, at vi indfører takstlofter, så der er en grænse. Her har det været vigtigt for SF, at niveauet lander, så der fortsat kan være kvalitet i tilbuddene, men særligt at der også er økonomi til voldsramte med mange børn med en familietakst. Med denne aftale indfører vi nogle nye styringsmuligheder for kommunerne, og det er vigtigt at vi følger konsekvenserne af dem. Og særligt sammen med aktører på området. Endeligt er vi særligt glade for at vi udvider refusionsordningen, så den gælder alle hjemløse - også dem der ikke kommer forbi herbergerne. Det vil betyde bedre indsatser til den gruppe, så de kan komme i bolig og trygge vilkår igen.” 

Frederik Bloch Münster, socialordfører for Det Konservative Folkeparti, siger:

”For Det Konservative Folkeparti er der tre afgørende punkter, som vi fremmer med denne aftale. For det første får vi udvidet Housing First-tilgangen, så flere hjemløse kan få den rette støtte til at komme i egen bolig – det giver en reel chance for at komme ud af hjemløshed. For det andet får vi sat loft over taksterne og styrket gennemsigtigheden, så midlerne bruges rigtigt. Og endelig får vi bedre styr på kapaciteten på herbergerne, så der er de nødvendige pladser, uden at vi mister den vigtige rolle, som de private aktører spiller i indsatsen.”

Camilla Fabricius, socialordfører for Socialdemokraterne, siger:

”Når kvinder og børn må søge tilflugt på et krisecenter, skal de mødes med tryghed, faglighed og omsorg. Det er en socialdemokratisk hjertesag. Mit besøg på Silkeborg Krisecenter i sidste uge mindede mig om, hvor sårbare situationer kvinder og børn står i, og hvor livsforandrende den rette støtte kan være, når man skal finde modet og styrken til at komme godt videre i livet. Og derfor glæder det mig, at vi med denne aftale tager et vigtigt skridt i forhold til at sparke kyniske svindlere og platugler ud af branchen.”