Politisk aftale baner vejen for nyt dansk epicenter for innovation med internationale ambitioner

Del

Regeringen, Københavns Kommune, Københavns Universitet og en bred partnerkreds præsenterer i dag en samlet visionsplan for Innovation District Copenhagen, som skal være Danmarks nye fyrtårn for Lifescience, biotechnologi og kvante.

Danmark skal fortsat kunne konkurrere med globale konkurrenter, der buldrer frem. Det kræver, at evnen til at binde forskning og virksomhedsudvikling sammen i nye virksomheder og nye produkter styrkes.

Udgangspunktet er godt. Men nu tages næste store skridt, der rykker København helt frem på den internationale innovationsscene.

I dag kan regeringen, Københavns Kommune, Københavns Universitet og en bred partnerkreds præsentere en politisk aftale for det kommende innovationsdistrikt i København med fokus på life science og kvanteteknologi – Innovation District Copenhagen. 

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

”Den internationale konkurrence er benhård. Vi skal sikre, at endnu mere innovation ser dagens lys. Det kræver handling og investeringer. I dag kan vi præsentere planen for et banebrydende innovationsdistrikt. Vi gør København til centrum for nye ideer og kloge løsninger, skaber flere tusinde nye job og potentiale for investeringer i milliardklassen. Vi bringer dansk innovation et stort skridt ind i fremtiden.”

Overborgmester i Københavns Kommune Lars Weiss (S) siger:

”Life science-industrien er utrolig vigtig for Danmark, for vi er afhængige af kvikke hoveder og kreative løsninger i fremtiden. Nu får København et gennemtænkt, attraktivt og sammenhængende bykvarter, der er med til at sætte vores by på verdenskortet – og som forhåbentlig kommer til at tiltrække investeringer, virksomheder og forskere fra hele verden.”

Rektor for Københavns Universitet David Dreyer Lassen siger:

”Innovation District Copenhagen er vores svar på Draghi-rapportens kald til handling – nemlig at vi fornyer vores vækstmodel, skaber stærkere grobund for samarbejde mellem den offentlige og private sektor, og opbygger strategisk autonomi og europæisk konkurrenceevne gennem innovation. Danmark har forskningsmiljøer i verdensklasse og sammen med regeringen, Københavns Kommune og alle gode samarbejdspartnere sættes der nu en fælles retning for at skabe et verdensførende innovationsdistrikt som skal være et stærkt springbræt, hvor vores viden og forskningsmæssige styrker inden for bl.a. kvanteteknologi og life science omdannes til nye teknologier, løsninger, virksomheder og arbejdspladser – til gavn for Danmark og Europa.”

I dag løftes også sløret for en ny visionsplan for området, der skitserer konkrete grunde med udviklingspotentiale og konkrete projekter. Distriktet skal styrke samarbejdet mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører for at fremme ny teknologi og innovative løsninger.

Erfaringer fra andre innovationsdistrikter i Boston og London viser, at miljøerne har stor betydning for vækst, arbejdspladser og samfundsøkonomi. I de to byer er der skabt hhv. 66.000 og 59.000 jobs inden for life-science. I 2021 bidrog innovationsdistriktet i London med 302,5 mia. kr. til Storbritanniens bruttoværditilvækst.

Visionsplanen følger op på regeringens aftaler om iværksætterpakken og life science strategien fra sidste år.

Den politiske aftale skal politisk behandles i Københavns Kommune i løbet af efteråret.

Kontakter

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Regeringen inviterer til borgermøde om næste skridt i etableringen af Fire Point i Danmark31.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Arbejdet med at Fire Point kan etablere produktion i Sønderjylland er i fuld gang. Det er vigtigt for regeringen, at lokalbefolkningen inddrages, og der er mulighed for åben dialog. Derfor inviterer regeringen til endnu et borgermøde onsdag d. 5. november kl. 19 i Vojens Hallerne. Her vil der være mulighed for spørgsmål til regeringen og myndigheder. På borgermødet deltager erhvervsminister Morten Bødskov og forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Pressen er velkommen til at deltage. Tilmelding for presse er nødvendig og skal ske til Søren Møller Nielsen på sormni@erst.dk Tid: onsdag d. 5 november kl. 19 Sted: Vojens Hallerne, Stadion Parken 6, 6500 Vojens

Presseinvitation: Regeringen rydder udfordringer af vejen for Jyllands grønne industri30.10.2025 11:36:16 CET | Pressemeddelelse

Danmark er global frontløber inden for vindmøller – med Jylland som det grønne epicenter. Men vejene, som vindmølleelementer skal transporteres på, kan ikke altid følge med den voksende industri. Det risikerer at bremse nye job og investeringer. Nu går regeringen, lokale kommuner og virksomhederne Welcon og Siemens Gamesa sammen og tager fælles ansvar for at opgradere vejnettet, så den grønne produktion og jobskabelsen kan vokse i lokalområdet. Pressen inviteres derfor til pressemøde, hvor erhvervsminister Morten Bødskov, transportminister Thomas Danielsen og gruppeformand i Moderaterne Henrik Frandsen vil præsentere det nye initiativ. Tid: Fredag d. 31. oktober kl. 13.00 Sted: Welcon A/S, Vejlevej 270, 7323 Give Tilmelding er nødvendig og skal ske til presserådgiver Nikolaj Harding på nikhar@em.dk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye