Familienetværket

Flagdagen, 5. september 2025 – Pårørende til udsendte soldater skal have ret til orlov

Del

På Flagdagen hylder Danmark sine udsendte soldater. Men bag hver udsendt står et netværk af pårørende, som bærer en tung følelsesmæssig og praktisk byrde – ofte uden støtte fra det system, som deres kære tjener.

Foto: Jakob Owens
Foto: Jakob Owens

Det forsøger et nyt borgerforslag at ændre på. Forslaget, "Ret til orlov for pårørende til udsendte soldater", kræver at pårørende skal have ret til at gå ned i arbejdstid under udsendelsen – en ret der i dag ikke er sikret i lovgivningen.

👉 Læs og støt forslaget her:
https://borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-20786

Forslagsstillerens ord:

Forslagsstiller Line Frølich Ozol understreger, at ordningen både vil styrke familierne, forebygge sygemeldinger og fastholde soldater i forsvaret: “Når én forælder sendes ud, rammes hele familien. Vi mener, at Danmark bør tage et ansvar for de pårørende, som står med både praktiske og følelsesmæssige udfordringer.”

Hvorfor er det presserende?

Med aktuelle politiske overvejelser om, at Danmark igen skal bidrage til internationale operationer – herunder mulige fredsbevarende missioner i Ukraine – bliver det afgørende, at vi også tænker på dem, der står tilbage med ansvaret herhjemme.

Orlov til pårørende vil:

  • Øge trygheden for børnene.
  • Forebygge stress og udbrændthed blandt pårørende.
  • Bidrage til soldatens mentale ro og fokus under missionen.

En moderne udsendelsespolitik kræver opdateret støtte

Vi opfordrer Folketingets partier til at tage forslaget alvorligt. Det handler om respekt – ikke bare for soldaterne, men også for dem, der holder sammen på hverdagen i deres fravær.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Jakob Owens
Foto: Jakob Owens
Download

Om Familienetværket:

Familienetværket er en forening af frivillige pårørende, der brænder for at gøre en forskel og dele deres viden og egne erfaringer. Vi er alle pårørende til soldater der har været udsendt og/eller kan blive det.

Her er alle velkomne – og du kan møde andre, der oplever savnet, frygten og presset ved at skulle håndtere hverdagen som pårørende til en udsendt soldat.

https://familienetvaerket.dk/

Følg pressemeddelelser fra Familienetværket

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Familienetværket

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye