Hedensted Kommune

Hedensted Kommune blandt de bedste i landet til hjemmehjælp

8.9.2025 08:00:00 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse

Del

En ny landsdækkende evaluering af tilfredsheden med hjemmehjælpen placerer Hedensted Kommune på en 15. plads ud af landets 98 kommuner. Allligevel har kun to kommuner en højere score end Hedensted Kommune, når man ser på den samlede tilfredshedsscore. Dermed er tilfredsheden med hjemmehjælpen i Hedensted Kommune blandt de højeste i landet. 

Billede af hjemmehjælper fra Hedensted Kommune, der giver støttestrømper på.
Der er høj tilfredshed med hjemmeplejen i Hedensted Kommune. Over 90 pct. af de lidt over 300 respondenter er fx tilfredse med støtten i hverdagen.

Hele 84 % af borgerne i kommunen er enten tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, mens 12 pct. har svaret, at de hverken er utilfredse eller tilfredse.

På en række områder – bl.a. personlig pleje, indkøb og støtte i hverdagen – ligger tilfredsheden på over 90 pct.

På en skala fra 1 til 5 scorer Hedensted i gennemsnit 4,2. Det er et stykke over landsgennemsnittet på 4,0.

Det viser, at Hedensted Kommune kan levere høj kvalitet i ældreplejen, selvom Hedensted Kommune ikke er blandt de kommuner, der bruger allerflest penge på området.

- Det her er først og fremmest en anerkendelse af vores dygtige medarbejdere. De gør en kæmpe forskel i hverdagen for de ældre borgere – med nærvær, tryghed og respekt. Vi er ikke en af de kommuner, der bruger flest ressourcer på ældreområdet, men vi formår alligevel at skabe en pleje og omsorg, som borgerne er trygge ved og glade for. Det viser, at vi kan levere høj kvalitet i velfærden samtidig med, at vi har respekt for skatteborgernes penge, siger Hans Kristian Skibby (DD), formand for Udvalget for Social Omsorg.

Evalueringen understreger samtidig, at borgerne i høj grad oplever tryghed ved medarbejderne, føler sig behandlet med værdighed og har tillid til, at de kan få hjælp, hvis deres behov ændrer sig.

FAKTA:

  • Hedensted Kommune har en samlet tilfredshedsscore på 4,2 (landsgennemsnit: 4,0), kun overgået af Samsø og Tønder Kommuner.

    Udvalgte resultater fra undersøgelsen:

    • 84 % er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen alt i alt
    • 93 % er tilfredse med hjælpen til personlig pleje
    • 91 % er tilfredse med hjælp til indkøb og hverdagens aktiviteter
    • 95 % oplever, at de får tilstrækkelig støtte til at spise og drikke

Kontakter

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Ny attraktion står klar: Havnetorvet med unik krabbearena skal tiltrække endnu flere gæster til østjysk kystby29.6.2026 10:59:27 CEST | Pressemeddelelse

Juelsminde har taget endnu et stort skridt mod at blive en af Danmarks mest attraktive kystdestinationer. Lørdag blev det nye "Havnetorvet", som blandt andet rummer en vandlegeplads og en særlig krabbearena, indviet med flere hundrede besøgende. Havnetorvet er første etape i en større udvikling af havneområdet, hvor både Promenaden og Pynten – Danmarks længste strandbygning – bliver bygget frem mod sommeren 2027.

Havlykke Planteskole vinder Hedensted Kommunes Detailpris19.6.2026 13:52:03 CEST | Pressemeddelelse

De har både grønne fingre, ekspertviden om planter og så sætter de en ære i uovertruffen kundeservice – altså Havlykke Planteskole, som løber med Hedensted Kommunes Detailpris for 2025. Prisen gives til virksomheder, der formår at skabe kundeoplevelser ud over det sædvanlige, og i år faldt valget på den populære, smukt beliggende planteskole, som med faglighed, nærvær og engagement har skabt et helt særligt miljø for handel med planter og haveartikler.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye