Åben Virksomhed i Slagelse igen
11.9.2025 08:00:00 CEST | Odin Engineering | Pressemeddelelse
Den 25. september 2025 kan unge, familier, jobsøgende og nysgerrige igen få et kig ind bag facaderne hos en række virksomheder og institutioner i Slagelse Kommune.
Her gentages sidste års succes med ”Åben Virksomhed” og en unik mulighed for at komme helt tæt på hverdagen, teknologierne, menneskene og karrieremulighederne i de spændende virksomheder og institutioner i lokalområdet.

For hvilke kommende jobmuligheder er der, og hvad kræver det af uddannelse? Det bliver der rig mulighed for at undersøge, se og spørge om. Har man et barn, som måske skal i erhvervspraktik, kan det også være en idé at besøge virksomhederne og se mulighederne.
Karriere- og uddannelsescrawl hos
plejecenter, uddannelser og højteknologiske virksomheder
Arrangementet, som er udsprunget af samarbejdet i Flere Faglærte Netværket, er tilbagevendende. Det blev afholdt første gang sidste år, og i år er endnu flere med, herunder Antvorskov Plejecenter og Adapa Flexibles Slagelse A/S samt ZBC, der sammen med Envafors A/S, Nilpeter A/S og ODIN Engineering A/S også står i spidsen for initiativet.
”Vi kender alle det at køre forbi en virksomhed og så lige undre sig! For det første over navnet og for det andet - hvad producerer de egentlig?” siger Britta Hvalsø Olsen fra ODIN Engineering og fortsætter:
”Hvis vi voksne ikke ved, hvilken virksomhed det er, hvordan skal vi så kunne hjælpe vores børn og unge til at få øjnene op for de muligheder, der er lige rundt om hjørnet?”
Pernille Rolsted fra Antvorskov Plejecenter tilføjer:
”Firmanavnet er ikke altid sigende. Vi er et plejecenter - men vi er først og fremmest et hjem for særligt ældre mennesker, som ikke mere kan klare sig selv alene. Og i dag har vi været hos Adapa Flexibles her i Slagelse, hvor Freddie Kupper har åbnet sin virksomhed for os andre med det, som de producerer.”
Der er plads til flere
I Flere Faglærte Netværket bliver deltagerne også klogere på hinanden og de virksomheder, de er i netværk med. Netværket er også åbent over for, at flere virksomheder og institutioner har lyst til at være med.
Står du som virksomhed og gerne vil være med?
Få flere informationer og tilmeld jer her
Eller kontakt Kamilla Prehn Morgen Hansen i sekretariatet på tlf. 23 83 50 19 og kahbc@slagelse.dk
Hold øje med web’en – programmet vokser
Virksomhederne og institutionerne bestemmer selv, hvornår og hvordan de præsenterer sig på dagen, og programmet vokser løbende i takt med, at flere melder sig til.
Besøgende kan derfor selv planlægge deres dag og vælge de steder, der interesserer dem mest.
Det samlede program bliver løbende opdateret på Flere Faglærtes web under Slagelse Kommunes web:
Program for Åben Virksomhed, klik her.
Envafors A/S viser, hvordan de arbejder med bæredygtige forsyningsløsninger i meget bred forstand. Hos Nilpeter A/S kan man se den højteknologiske produktion af trykmaskiner, og hos ODIN Engineering A/S inviteres indenfor i deres udviklerverden og avancerede maskinproduktion.
Adapa Flexibles Slagelse A/S har deres fleksible produktionsteknologi og udviklingsprocesser i centrum. Antvorskov Plejecenter giver indblik i hverdagen, omsorgen og de mange forskellige jobmuligheder inden for pleje og omsorg.
ZBC og Slagelse Gymnasium åbner dørene og præsenterer sig både som arbejdspladser og uddannelsesmiljøer, hvor der også findes mange forskellige karriereveje.
_______________________________________________________________________________________
Om Flere Faglærte Netværket
Åben Virksomhed er et af flere initiativer, der er opstået i Flere Faglærte Netværket, hvor lokale virksomheder, institutioner og aktører arbejder sammen om at skabe synlighed, inspiration og nye veje til uddannelse og job.
Vi tror på, at vi i fællesskab og samarbejde kan skabe forståelse, strategier og løsninger for at få flere fagligt uddannede. I netværket opfordrer vi alle til at deltage aktivt og bidrage til at opbygge et fælles sprog og gensidig forpligtelse til at dele viden og erfaringer.
Nøgleord
Kontakter
Britta Hvalsø Olsen, ODIN Engineering A/S, tlf. 51 75 55 25, bhol@odin-engineering.dk
Freddie Kupper, Adapa Flexibles Slagelse A/S, tlf. 24 28 70 07
Billeder



Følg pressemeddelelser fra Odin Engineering
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Odin Engineering
Specialmaskiner til offshore-industrien – når standardløsninger ikke er nok16.7.2026 07:26:39 CEST | Pressemeddelelse
NOV Subsea Production Systems i Kalundborg designer og fremstiller fleksible rør til offshore olie-, gas-, kemi- og vandindustrien. Samarbejdet mellem NOV og ODIN Engineering i Slagelse går mere end 20 år tilbage. I et tæt samarbejde er særlige behov i NOV’s produktion blevet omsat til præcise og driftssikre specialmaskiner.
Fra ODIN er der full speed mod Formel 130.3.2026 11:19:27 CEST | Pressemeddelelse
Emma Winther-Rasmussen vidste allerede som skoleelev, at hun ville være ingeniør, men hun vidste ikke helt, hvad det indebar i praksis. Et tip fra hendes netværk sendte hende mod Slagelse og ind ad døren hos ODIN Engineering. Det kickstartede drømmen om at blive den første danske, kvindelige Formel 1-ingeniør.
Bearbejdning af metalemner i XXXL-format kræver det sin medarbejder14.11.2025 10:27:51 CET | Pressemeddelelse
ODIN Engineering har kapaciteten til og erfaringen med at bearbejde meget store, tunge eller komplekse emner – op til dimensionerne 8 x 3 x 1,4 meter, og så vidt vides er ODIN den eneste med de muskler på Sjælland og Øerne. Maskinfabrikken fremstiller komponenterne både til de specialmaskiner, ODIN selv udvikler til andre virksomheder, men især også som underleverandør.
Unik chance for et kig bag facaden hos virksomheder i Slagelse3.10.2024 15:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. oktober åbner flere end femten lokale virksomheder dørene for offentligheden, og inviterer for første gang til en eksklusiv tur ind i maskinrummet. Bag ideen står fire af Slagelse Kommunes virksomheder, Envafors A/S, Nilpeter A/S, ODIN Engineering A/S, og adapa Fleksibles A/S, der, som en del af Flere Faglærte Netværket. I samarbejde med Slagelse Kommune arrangerer de eventet ”Åben Virksomhed – Et Kig Bag Facaderne”.
Når jobbet hos ODIN er det sidste normale9.4.2024 12:02:25 CEST | Pressemeddelelse
For fire år siden var Michael Bøgeskov midt i livet som succesfuld indkøber hos ODIN Engineering. I dag er hans og familiens liv vendt op og ned. Michael har fået en sjælden, progressiv og invaliderende sygdom og arbejder nu kun 10,5 timer om ugen i et fleksjob, som han er dybt taknemmelig for.