Ny analyse: Gradvis opstart efter stress halverer risikoen for, at man falder ud af job
8.9.2025 05:00:00 CEST | HK Danmark | Pressemeddelelse
4 ud af 10 danskere har ikke mulighed for at starte gradvist op efter en stress-sygemelding. Det har stor betydning for, om de falder ud af job, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Derfor skal arbejdsgivers vetoret fjernes i lovgivningen, mener HK.
Det er en klar anvisning fra både kommuner og læger, at stress-sygemeldte får mulighed for at starte gradvist op efter en sygdomsperiode. Alligevel vægrer mange arbejdsgivere sig ved at give grønt lys til, at en medarbejder starter gradvist op efter stress.
Nu slår en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fast, at gradvis opstart efter stress halverer risikoen for, at lønmodtagere falder ud af job. For mens 6,1 pct. af lønmodtagerne, der startede gradvist op efter stress, var faldet ud af beskæftigelse et år senere, gjaldt det 13,6 pct. af dem, der startede op på fuld tid. Effekten er positiv i mindst tre år. Selvom medarbejderen arbejder færre timer i begyndelsen, er det en investering for både arbejdspladsen og den enkelte kollega.
- For mig handler det her om sund fornuft. Det må det være slut med chefens vetoret, når sygdom skyldes arbejdet. I dag kan arbejdsgiver sige ’nej tak’ og samtidig indkassere sygedagpengerefusion. Det er ikke bare hamrende uretfærdigt. Det er også sjusk med offentlige midler, siger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Fastholdelsesplaner skal erstatte urimelige fyresedler
4 ud af 10 danskere har ikke mulighed for at vende tilbage på nedsat tid efter en stress-sygemelding, viser en befolkningsundersøgelse af Epinion for HK fra 2024. Al forskning peger på, at en klar plan og aftaler med arbejdspladsen om opstart, optrapning over tid og tilpasning af arbejdsopgaver er helt afgørende for, at sygemeldte medarbejdere vender godt tilbage og bliver i jobbet:
- Det er på tide, at princippet om, at den, der forurener, betaler også flytter ind på arbejdspladserne. Og det viser sig jo, at det ikke koster arbejdsgiver noget. Tværtimod. Men vi møder desværre jævnligt medlemmer, som bliver bedt om at starte op på fuldt blus og må sygemeldes igen. Nogle får endda en urimelig fyreseddel stukket i hånden i stedet for en plan for deres opstart.
HK foreslår, at alle arbejdsgivere skal være forpligtet til at lave en fastholdelsesplan for medarbejdere, når sygefravær skyldes arbejdet. Alle arbejdsgivere skal også imødekomme medarbejderes ønske om gradvis opstart.
Nøgletal:
- Mens 6,1 pct. af lønmodtagerne, der startede gradvist op efter stress, var faldet ud af beskæftigelse et år senere, gjaldt det 13,6 pct. af dem, der startede op på fuld tid. (Kilde: AE)
- Hvis 25 pct. flere får mulighed for at starte gradvist op, øges arbejdsudbuddet med 470 årsværk og det offentlige overskud med 62,8 mio. kr. (Kilde: AE)
- Hver gang en stressramt medarbejder får ret til gradvis opstart, giver det 27.500 kr. i statskassen. (Kilde: AE)
- Mere end 20.000 er årligt langvarigt sygemeldt med stress. (Kilde: AE)
- 4 ud af 10 danskere har ikke mulighed for at vende tilbage på nedsat tid efter en stress-sygemelding. (Kilde: befolkningsundersøgelse af Epinion for HK, 2024)
Nøgleord
Kontakter
Julie DamkjærKommunikations- og presserådgiverHK Danmark
Tlf:29635670julie.damkjaer@hk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK Danmark: Stress er et kæmpe samfundsproblem20.10.2026 12:01:04 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra De Økonomiske Råd slår fast, at alvorlige stresstilfælde har store konsekvenser for både mennesker og det danske arbejdsmarked. HK Danmark kalder det et kæmpe samfundsproblem og opfordrer arbejdsgiverne til at tage et større ansvar for forebyggelse.
HK: Godt nyt om stressforebyggelse, men forkert at forringe seniorpensionen9.10.2026 09:16:34 CEST | Pressemeddelelse
I SSFMR-regeringens første finanslov er der både gode og bekymrende elementer set med HK’s øjne. Den nye forebyggelsesfond, som skal bekæmpe stress, får ros. Men flere af finansieringselementerne rammer medlemmerne, og planerne for en forringelse af seniorpensionen bekymrer formand for HK Mads Samsing.
HK: Godt med fokus på danskernes hverdag6.10.2026 13:30:19 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeren satte i sin tale til Folketingets åbning fokus på flere dagsordener, der har stor betydning for HK’s over 200.000 medlemmer. Formand for HK Danmark Mads Samsing glæder sig over fokus på hverdagsøkonomi, stærke lokalsamfund og kunstig intelligens, men savner et konkret opgør med den høje elafgift.
HK Danmark ansætter Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom31.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september tiltræder Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom i HK Danmark. Han kommer senest fra en stilling som økonom i AL Sydbank, det tidligere Arbejdernes Landsbank, og skal være med til at styrke HK Danmarks økonomiske analyser og position i den offentlige debat.
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum