”Coolcation” er kommet for at blive: Danskerne vil holde ferie nordpå

Del

Rejseeksperter og turismeforsker er enige: Feriedrømme om vild natur og køligere klima er kommet for at blive. Vi vil se midnatssol på Svalbard, finde ro i finske skove og vandre i de grønlandske fjorde. 

Rejser til Lapland er steget med 50% sammenlignet med 2024. Her ses en solnedgang ved Inarisøen, Lapland, Finland.
Rejser til Lapland er steget med 50% sammenlignet med 2024. Her ses en solnedgang ved Inarisøen, Lapland, Finland. Profil Rejser

Flere og flere rejselystne danskere vender blikket mod nord, når de skal planlægge deres ferie, og skifter sydens sol ud med arktisk kulde, nordlys, lyse nætter og storslåede naturoplevelser.

”Vi får flere og flere henvendelser, hvor drømmen er at holde ferie i Norden og Arktis. Det glæder destinationer som Finland, Lapland og Svalbard – og senest er interessen for Grønland også steget markant. De vil gerne opleve vild natur i trygge rammer og se noget helt unikt,” siger Rolf Wilton.

Rolf Wilton er direktør hos Profil Rejser og har arbejdet i rejsebranchen i 25 år. Han har især de seneste par år set en markant forandring i danskernes rejsemønstre – og i vores definition af luksus.

”Drømmen om palmestrande lever stadig, men de seneste par år har danskerne for alvor fået øjnene op for hele det arktiske område,” siger han. 

Hos Profil Rejser har de oplevet markant stigning i rejser til Norden efter Corona, og rejseselskabet ser stigningen fortsætter i 2025 og 2026. 

Alene rejser til Lapland er steget med 50% sammenlignet med sidste år, og 25% flere vælger niche destinationer som Svalbard og Færøerne. Alt sammen tegn på, at gæster i langt større grad søger mod koldere breddegrader – også om sommeren - og de ægte og rå naturoplevelser. 

”Det skal være autentisk og en oplevelse, du ikke får andre steder – som nordlys, isbjørne, hundeslædekørsel og vandreture i uberørt natur. Og gerne så langt fra alfarvej og masseturisme som muligt,” siger Rolf Wilton og tilføjer:

”Luksus er ikke længere nødvendigvis at slappe af i smukke omgivelser og spise gourmetmad. Det må gerne være noget helt unikt – som et ishotel i Lapland, fjordlandskaber i Norge eller et ekspeditionskrydstogt i Grønland.”, siger han og tilføjer, at selv om der er sket en større efterspørgsmål på Norden og Arktis, så er der en naturlig begrænsning i antallet af turister, da destinationerne ikke har kapacitet til store grupper. 

Turismeforsker: ”Arktis er gået fra nichetrend til en radikal gentænkning af vores rejsevaner”

Carina Ren, turismeforsker, fra Aalborg Universet kalder udviklingen et fundamentalt skifte i vores måde at rejse på.

”Vi er gået fra varm til køling og fra passive ferier til aktive ferier, det er en radikal gentænkning af vores rejsemønstre.  Coolcationhar været en trends i et par år, især efter pandemien, men den er kommet for at blive,” siger Carina Ren og tilføjer:

”De arktiske områder er en appel, som tidligere var niche, men nu er på vej til at blive mainstream. Det er første gang siden 2. verdenskrig, at nordboere i den her grad søger yderligere nordpå og ikke sydpå - og at folk sydfra kigger nordpå”, siger Carina Ren og understreger, at den konventionelle masseturisme for alvor har fået sig en voksende konkurrent. 

Kontakter

Billeder

Rolf Wilton, CEO, Profil Rejser
Rolf Wilton, CEO, Profil Rejser
Profil Rejser
Download

Profil Rejser

Profil Rejser er et dansk, privatejet rejsebureau med speciale i skræddersyede rejser, krydstogter, håndplukkede hoteller og oplevelser udover det sædvanlige. Profil Rejser har to kontorer hhv. på Østerbro samt High-end bureauet Bella Vista by Profil Rejser i Hellerup.

Følg pressemeddelelser fra Profil Rejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Profil Rejser

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye