Ny rapport slår alarm: Et rekordår for iltsvind – endnu værre end sidste år
5.9.2025 12:11:01 CEST | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse
En ny dyster iltsvindsrapport bekræfter igen, at vandmiljøet i Danmarks fjorde og kystområder er i dyb krise. Det er konsekvensen af de frivillige aftaler med landbruget om at sænke kvælstofforureningen, som regeringen fortsætter med, lyder kritikken fra Greenpeace.

Den nye rapport fra Aarhus Universitets Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) viser en alarmerende forværring af iltsvindet i de danske farvande. Rapporten, der dækker perioden 1. juli til 27. august 2025, viser, at det samlede iltsvindsareal i august dækkede 3.200 km² , hvilket svarer til størrelsen på Fyn.
Der er tale om om et samlet område, der er en femtedel større end det iltsvindsramte areal i august 2024 – og 3,5 gange større end i august 2023. Det er endnu tidligt på sæsonen for iltsvind, og udbredelsen når ofte sit maksimum i løbet af september.
"For tredje år i træk ser vi ind i et katastrofalt iltsvind. Meget af arealet er ramt af kraftigt iltsvind, så fisk og bunddyr enten flygter eller dør. Og giftig svovlbrinte siver i flere af de danske fjorde fra en livløs havbund. Det er utroligt trist," siger Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur hos Greenpeace.
Rapporten dokumenterer, at iltsvindet i 2025 begndte usædvanligt tidligt og er accelereret hen over sommeren. Særligt hårdt ramt er Det Sydfynske Øhav, Aarhus Bugt, det sydlige Lillebælt, Haderslev Fjord og Femern Bælt. I flere af disse områder er iltsvindet så intenst, at bundvandet er helt eller næsten iltfrit. Konkret dokumenterer rapporten frigivelse af giftig svovlbrinte og fund af døde fisk i Haderslev Fjord sidst i juli.
Greenpeace er dybt kritisk over for regeringens linje.
"Regeringen fortsætter med at satse på frivillige aftaler med landbruget om at sænke kvælstofforureningen, som vi har årtiers erfaring med, at der ikke virker," siger Christian Fromberg.
Årsagerne til det voldsomme iltsvind er ifølge rapporten en kombination af en forudgående stor tilførsel af næringsstoffer, usædvanligt høje vandtemperaturer siden årets start og lange perioder med svag vind, der forhindrer ilt i at blive blandet ned til bundvandet. Krisen i vores hav er akut, og den kræver handling nu.
Kontakt
Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur ved Greenpeace. Mobil: 29294875
Poul Bonke Justesen, kommunikationsansvarlig, Greenpeace. Mobil: 26294938
Nøgleord
Kontakter
Christian FrombergKampagneleder for landbrug, natur og skovGreenpeace Danmark
Christian leder arbejdet for et grønt landbrug i balance med klimaet og naturen. Han er kandidat i Klimaforandringer og har tidligere været med til at skabe dagsordensættende kampagner i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Poul Bonke JustesenPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Landbrug og miljø
Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøbevægelse. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Greenpeace-analyse: Mere dansk olie- og gasproduktion giver ikke energisikkerhed7.10.2026 13:58:39 CEST | Pressemeddelelse
Udvidet dansk produktion af gas fra Nordsøen spiller ingen rolle for dansk energisikkerhed og kan heller ikke mærkes i resten af Europa. Det viser en ny analyse fra Greenpeace. Netop energisikkerhed har ellers været hovedargumentet for at forlænge Danmarks olie- og gasjagt.
Konsekvensberegning: Olie- og gasforlængelse koster tab af gletsjere, havis og menneskeliv6.10.2026 15:55:22 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 10.700 ekstra temperaturrelaterede dødsfald, smeltede gletsjere svarende til 261.000 olympiske svømmebassiner og et tab af arktisk havis på størrelse med Samsø. En ny Greenpeace-analyse estimerer for første gang konkrete klimakonsekvenser af en forlænget og udvidet olie- og gasproduktion i Nordsøen.
Greenpeace: Bedre kontrol er et minimum for en ordentlig dyrevelfærd i svineindustrien29.9.2026 12:11:20 CEST | Pressemeddelelse
Kontrollen med dyrevelfærden har været hullet som en si, og ny akutplan til bedre kontrol er et absolut minimum for at sikre dyrevelfærden i svineindustrien.
Greenpeace: Svinestop er nødvendigt kursskifte for naturen og livet på landet23.9.2026 08:58:11 CEST | Pressemeddelelse
"Svinevalget satte en tyk streg under, at vi nu skal en anden vej. Ud over svinestoppet må der arbejdes for et grønnere landbrug, hvor vi har langt færre dyr, passer langt bedre på dem og skruer op for produktionen af sunde, grønne fødevarer," lyder det fra Greenpeace.
Københavns kollektive transport er blandt Europas dyreste17.9.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Den offentlige transport i København er blandt de dyreste i Europa. Det viser en ny Greenpeace-rapport, hvor hovedstaden rangerer nær bunden, som nummer 27 ud af 30, når det gælder priser på pendlerkort og rabatter i den kollektive transport. På tre år er prisen på et københavnsk pendlerkort steget med 17,6 %. Greenpeace kalder det et politisk svigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum