Kritisk stort iltsvind: Naturfredningsforening opfordrer til indsats mod de mest kvælstofforurenende marker
5.9.2025 12:04:21 CEST | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Iltsvindet i de danske farvande tegner til at blive det værste i 23 år, viser ny rapport fra Aarhus Universitet. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer regeringen og Folketingets partier til at målrette kommende skærpede kvælstofkrav mod de marker, der forurener fjordene mest.
Den danske havbund gisper igen i år alvorligt efter vejret, hvis den ikke allerede er død eller er ved at dø flere steder. En ny rapport fra Aarhus Universitet slår fast, at Danmark igen i år er ramt af et historisk stort iltsvind, som på nuværende tidspunkt tegner til at blive det værste i 23 år.
Rapporten viser, at det samlede iltsvindsareal i juli var en tredjedel større end i juli 2024, og arealet i august var en femtedel større end i august 2024
Det er en dybt alvorlig og tragisk situation, mener præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
-Hvis nogen i sommervarmen skulle have glemt, hvor meget det haster med at nedbringe landbrugets udledning af kvælstof til havmiljøet, så er det her en smertefuld reminder om, hvor kritisk situationen er. Det er en naturkatastrofe, der udspiller sig i havet. Vi ikke kan se den, men den er reel, og det er alvorligt, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Det er særligt den alt for store udledning af kvælstof fra landbrugets brug af gylle og gødning, der sammen med de højere vandtemperaturer, har skabt en fatal situation for livet flere steder i de danske fjorde og kystvande.
Kritisk at kvælstofkrav ikke er på plads
Sidste år blev der indgået en trepartsaftale mellem Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug og Fødevarer og regeringen, som netop havde til formål at nedbringe udledningen af kvælstof til havmiljøet, ved at omlægge de marker, der forurener vandmiljøet mest, til natur. Vejen til at nå det mål er primært via 43 milliarder fra staten til omlægningen, sammen med skærpede krav til udbringning af kvælstof på de mest forurenende jorde.
Men rammerne for, hvordan kvælstofkravene skal se ud, er endnu ikke blevet fastlagt politisk, selvom de for længst skulle have været på plads, og ifølge aftalen skal virke fra 2027. Og det er kritisk, mener Maria Reumert Gjerding.
-Det haster med at få nedbragt kvælstofforureningen, og derfor er det helt afgørende, at vi hurtigst muligt får udtaget de jorde, der er mest skadelige for vandmiljøet og sænket udledningen af kvælstof fra landbruget markant. Man endnu ikke fastlagt politisk, hvordan de kommende kvælstofkrav skal virke, og det er bydende nødvendigt, at der meget snart bliver truffet beslutning om at skærpe kravene til de mest skadelige marker, siger Maria Reumert Gjerding.
Advarer mod at lempe krav
Hun advarer samtidig imod, at politikerne vælger en model, hvor kvælstofkravene ikke målrettes de mest forurenende marker, men i stedet smører kravene tyndt ud på alle marker – også dem, der nærmest ikke forurener.
-Hvis ikke man fra politisk hold målretter kvælstofkravene til de mest skadelige marker, så forsvinder incitamentet for landmændene til at gå ind i aftalerne om at omlægge markerne til natur, og så risikerer vi at bringer målet om udtag af 400.000 ha landbrugsjord i fare. Så de kommende kvælstofforhandlinger bliver altafgørende for, om treparten vil virke efter hensigten, siger Maria Reumert Gjerding.
Areal på størrelse med Fyn
Rapporten viser, at arealet ramt af iltsvind allerede nu er på størrelse med Fyn. Samtidig er området med kraftigt iltsvind på størrelse med Lolland.
Rapporten viser at det samlede iltsvindsareal i juli var en tredjedel større end i juli 2024, og arealet i august var en femtedel større end i august 2024.
Iltsvindet tegner dermed til at blive værre end sidste år sidste år, hvor det udviklede sig til det værste iltsvind i 22 år, og det næstværste år nogensinde – kun overgået af 2002.
Kontakter
Kasper Pihl MøllerTeamleder for presseDanmarks Naturfredningsforening
Tlf:26816228kpm@dn.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Ny politisk aftale lukker huller for jordsvindel – men udskyder beskyttelsen af drikkevandet28.1.2026 15:41:41 CET | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale er et skridt i den rigtige retning, mener Danmarks Naturfredningsforening, der dog savner bedre miljøkontrol og drikkevandsbeskyttelse
Naturfredningsforening: Indfør sprøjteforbud på de sårbare drikkevandsområder hurtigst muligt12.1.2026 18:02:17 CET | Pressemeddelelse
Trods årtiers indsats er beskyttelsen af det danske drikkevand mod forurening en eklatant fiasko, slår ny rapport fra Miljøministeriet fast, og peger samtidig på et sprøjteforbud som den bedste og billigste løsning for samfundet.
DN og Sportsfiskerne: Danmark dumper i indsatsen for et bedre vandmiljø20.12.2025 09:13:00 CET | Pressemeddelelse
Ministeriet for Grøn Trepart har netop præsenteret den opdaterede udgave af Vandområdeplan 3, der skal sikre, at vandløb, søer, grundvand og kystvande kommer i god tilstand senest i 2027. Men planen er utilstrækkelig og indsatserne kommer for sent, mener Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
Naturfredningsforening om nyt klimamål: Chokerende uambitiøst18.12.2025 09:56:45 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har overraskende indgået en soloaftale om et klimamål på 82 procent for 2035. Det er chokerende uambiøst og en hæmsko for den fremadrettede klimapolitik, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Ny kvælstofaftale er et vigtigt skridt mod bedre havmiljø og natur3.12.2025 11:46:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over den nye politiske aftale, som markant skærper kravene til landbrugets udledning af kvælstof. Samtidig roser foreningen beslutningen om at etablere 10 nye store naturområder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum