Ishøj stormer frem i ny erhvervsundersøgelse
Ishøj Kommune hopper 30 pladser op i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed og lander på en flot 29. plads. Siden 2022 er kommunen rykket over 50 pladser op ad listen

Ishøj tager et stort skridt frem i Dansk Industris årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlige de danske kommuner er.
I år rykker Ishøj Kommune hele 30 pladser op til nr. 29 blandt de 91 deltagende kommuner. Fremgangen konsoliderer den positive udvikling, som kommunen har gennemgået på erhvervsområdet i de seneste tre år, hvor Ishøj siden 2022 er rykket hele 52 pladser op.
”Vi arbejder strategisk og målrettet med erhvervsvenlighed i Ishøj Kommune, og det handler både om at være tilgængelige, forstå virksomhedernes behov og levere hurtig og kompetent sagsbehandling. Vi prioriterer dialogen med erhvervslivet højt – det er den, der driver udviklingen,” siger Uffe Andersen, formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Ishøj Kommune.
Bedre vilkår for det lokale erhvervsliv
Undersøgelsen fra Dansk Industri fremhæver især Ishøjs indsats på uddannelsesområdet og i den kommunale administration. Kommunen har bl.a. forbedret sin digitale erhvervsservice markant og ligger nu som nr. 17 i landet på dette punkt.
Samtidig har Ishøj en førerposition, når det gælder unges uddannelse – hele tre ud af fire studenter er videre i uddannelse 2,5 år efter eksamen, og andelen af ufaglærte er stærkt faldende.
På samme måde er Ishøj Kommune en højdespringer i indsatsen for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til de lokale virksomheder og i jobcentrets samarbejde med virksomhederne. Her er kommunen hoppet henholdsvis 59 og 57 pladser op i målingen.
Borgmester Merete Amdisen glæder sig over udviklingen og peger på, at det er resultatet af en målrettet indsats:
”Vi har arbejdet bevidst med at skabe bedre vilkår for det lokale erhvervsliv. Derfor er det også meget positivt at se, at vores indsats bærer frugt. Det her er ikke kun et tal – det er et udtryk for, at virksomhederne mærker, at vi lytter og handler,” siger Merete Amdisen
Plads til forbedring
Selvom Ishøj har gjort store fremskridt, peger undersøgelsen også på områder med plads til forbedring. Det gælder fx områderne infrastruktur og energi, hvor kommunen ligger lavere i rangeringen.
Dansk Industris undersøgelse, der er Danmarks største af sin slags, bygger både på statistik og virksomhedernes egne vurderinger. I alt har 7.514 virksomheder landet over deltaget i undersøgelsen.
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Prisbelønnet socialt initiativ skaber jobs lokalt27.10.2025 09:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen besøgte i august Code of Care på Bredekærgård i Ishøj i anledning af, at organisationen modtager Kongeparrets Socialpris
Ishøj har fået et nyt seniorråd ved fredsvalg21.10.2025 13:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede Ishøj-borgere, der havde meldt sig som kandidat til Ishøj Seniorråd er nu automatisk valgt uden afstemning ved et fredsvalg. Derfor bliver der ikke valg til Ishøj Seniorråd den 18. november
Ishøj Kommune er Østdanmarks bedste idrætskommune21.10.2025 13:05:56 CEST | Pressemeddelelse
DIF kårer i en ny kommuneundersøgelse Ishøj Kommune til Østdanmarks bedste idrætskommune. På landsplan er Ishøj hoppet fra en 28. plads til en 7. plads siden 2021
Fortæl, hvor meget du bevæger dig - du kan vinde 10.000 kroner9.10.2025 09:40:11 CEST | Pressemeddelelse
Går du ture? Eller dyrker en idræt i fritiden? Ishøj Kommune indgår i Danmarks største måling af bevægelse, og der er brug for dine svar
Fra gulv til loft: Ishøjs musikteater genopstår i nye rammer30.9.2025 14:33:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende modernisering er Kulturium Musikteater nu klar til at byde publikum velkommen tilbage. Salen har gennemgået en gennemgribende transformation, hvor både komfort og æstetik er blevet løftet markant – fra gulv til loft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum