E.ON Drive Infrastructure Denmark

E.ON Drive Infrastructure Denmark sætter strøm til den tunge transport og løfter sløret for netværksplanerne i Danmark

Del

E.ON Drive Infrastucture Denmark åbnede i oktober 2023 deres første lynladestation til tung transport på Hirtshals Transport Center. Siden er Høje Taastrup Transport Center, Padborg og Cafeteria Storebælt kommet til, og der er planer om endnu flere lynladestationer til den tunge transport i Danmark.

Volvo ellastbil under opladning på Hirtshals Transport Center ved E.ON Drive Infrastructure 400 kW ladestander til tung transport
Volvo ellastbil under opladning på Hirtshals Transport Center ved E.ON Drive Infrastructure 400 kW ladestander til tung transport

E.ON Drive Infrastructure Denmark har siden oktober 2023 investeret i et offentligt ladenetværk til den tunge transport, og er i dag det største offentlige ladenetværk med intet mindre end 18 stk. 400 kW ladestandere fordelt på fire lokationer rundt om i Danmark og endnu flere er på vej.

"Vi investerer massivt for at give infrastrukturen til elektrisk tung godstransport et afgørende løft og sætte kursen mod bæredygtig logistik og grønne forsyningskæder. Næsten alle større producenter fokuserer nu deres udviklingsindsats på elektrisk mobilitet", udtaler adm. direktør i E.ON Drive Infrastructure Denmark, Morten Hersoug.

Udover de fire eksisterende lokaliteter i Hirtshals, Høje Taastrup, Padborg og Korsør er der allerede planlagt flere nye stationer, hvor Hvidovre og Tilst bliver de næste lokationer, der tages i drift.

De nye lynladestationer vil i første omgang blive udstyret med 400 kilowatt ladestandere. Dette vil gøre det muligt for en gennemsnitlig elektrisk lastbil at lade op til en rækkevidde på op til 300 kilometer på cirka 45 minutter. Alle nuværende og kommende lokationer er forberedt til MCS megawatt ladesystemet, og er klar til opgraderingen så snart efterspørgslen er der.

Henrik Mørch-Larsen, Senior Business Developer, eTransport er begejstret for planer i Danmark og de nye lokationer.

"Danmark er en vigtig korridor i Norden og ned til resten af Europa. Derfor er det en vigtig milepæl på vejen mod en bæredygtig fremtid for tungtransport, at vi allerede nu vælger at investere, for at gøre overgangen lettere, og man derved ikke allerede fra dag 1 skal ud og investere dyrt i opladning hjemme hos sig selv, men kan benytte vores offentlige ladestationer."

Netop det faktum at benytte E.ON Drive Infrastructures offentlige ladestationer til den daglige drift har man allerede gode erfaringer med fra Tyskland, hvor flere selskaber benytter ladestationen til den tunge transport i Hamborg.

"Vi har i de sidste seks måneder gjort os erfaringer med en række selskaber, der har benyttet sig af vores ladestation til den tunge transport i Hamborg, og tilbagemeldingerne er meget positive. Det sætter gang i logistikvirksomhederne muligheder for at afsøge markedet, uden de skal ud og investere i ladeinfrastruktur, og i kombination med vores lokale teams og innovative løsninger, står vi klar til at bakke op", siger Henrik Mørch-Larsen.

Udover stationerne i Danmark har E.ON Drive Infrastructure allerede stationer i Sverige, Tyskland, Tjekkiet og er på vej i Storbritannien, Holland, Østrig, Polen, Ungarn, Rumænien og Italien.

Allerede i dag kan man få adgang til en fordelagtig pris til E.ON Drive Infrastructures netværk både i Danmark og i resten af Europa ved at række ud til Henrik Mørch-Larsen på etransport@edri.com.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Volvo ellastbil under opladning på Hirtshals Transport Center ved E.ON Drive Infrastructure 400 kW ladestander til tung transport
Volvo ellastbil under opladning på Hirtshals Transport Center ved E.ON Drive Infrastructure 400 kW ladestander til tung transport
Download
Volvo ellastbil ved Hirtshals Transport Center
Volvo ellastbil ved Hirtshals Transport Center
E.ON Drive Infrastructure Denmark E.ON Drive Infrastructure Denmark
Download
Vikingbus Yutong under kørsel til åbning af Danmarks største ladestation til tung transport
Vikingbus Yutong under kørsel til åbning af Danmarks største ladestation til tung transport
E.ON Drive Infrastructure Denmark E.ON Drive Infrastructure Denmark
Download
Ellastbil under opladning i Hamborg ved E.ON Drive Infrastructure lokation ved Hamborg Havn
Ellastbil under opladning i Hamborg ved E.ON Drive Infrastructure lokation ved Hamborg Havn
E.ON Drive Infrastructure GmbH
Download
Electrical truck charging at E.ON Drive Infrastructure GmbH location at the Port of Hamburg
Electrical truck charging at E.ON Drive Infrastructure GmbH location at the Port of Hamburg
E.ON Drive Infrastructure GmbH
Download

Links

Om E.ON

E.ON Drive Infrastructure (EDRI) er en paneuropæisk markedsledende operatør af ladestationer, som ejes af E.ON-koncernen. EDRI bygger, ejer og driver offentlig ladeinfrastruktur til alle typer af elektriske køretøjer. Virksomhedens formål er at skabe en bæredygtig verden ved at tilbyde opladning til alle overalt. Teamet beskæftiger i øjeblikket 100 personer og driver mere end 8.000 offentlige ladepunkter i 11 europæiske lande: Sverige, Danmark, Tyskland, Holland, Polen, Østrig, Storbritannien, Tjekkiet, Italien, Ungarn og Rumænien. Sammen med lokale partnere vil EDRI udvide sit netværk ved at installere 1.000 ekstra lynladere om året.

Følg pressemeddelelser fra E.ON Drive Infrastructure Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Drive Infrastructure Denmark

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye