Denne weekend: Høstmarked uden sprøjtegifte over hele landet
Traktortur, pluk-selv-æbler og -grøntsager, hop i halm, hør levende musik og spis ved langborde. Det bugner med oplevelser fra jord til bord denne weekend d. 6. og 7. september, hvor de økologiske gårde åbner dørene til Økologisk Høstmarked. Det er for alle og gratis.

Der venter oplevelser for store og små i fællesskabets og økologiens tegn, når Økologisk Landsforening og 26 værter åbner det traditionelle årlige høstmarked. Her fejrer de en produktionsform uden sprøjtegifte og kunstgødning, og hvor dyrene får lov at komme ud.
En af de nye værter i år er Pilegård Cideri på Bornholm, som holder høstmarked lørdag den 6. september kl. 10–14. Johan Wolff Kragerup er medejer af den bornholmske gård, og han forklarer til fagmediet økonu.dk, at der er en klar vision bag deres produktion:
”Vi bliver nødt til at kigge ind i en fremtid, hvor vi passer bedre på områderne omkring os. For os klinger det rigtigt godt med at have mindre lokale jordbrug, mere diversitet og større områder, som ikke er monokultur, men som bliver dyrket fri fra pesticider og andre giftstoffer med så stor diversitet som muligt,” siger Johan Wolff Kragerup.
Rasmus Prehn, adm. direktør i Økologisk Landsforening, slår fast, at man til høstmarkederne møder producenter, som brænder for at levere pesticidfrie afgrøder, og hvor dyrene – i modsætning til langt de fleste konventionelle landbrug – kommer ud under åben himmel.
”Økologisk Høstmarked er en weekend, hvor vi fejrer, at de lokale, økologiske råvarer er gode for hele samfundet. Økologerne skåner nemlig natur, vandløb og grundvand for mødet med sprøjtegifte.”
Rasmus Prehn er til stede på Svanholm Gods’ høstmarked. Her holder han søndag d. 7. september kl. 12-13 oplæg om økologiens betydning i fremtidens landbrug.
Se kortet med de 26 gårde på listen nedenfor, og læs mere om de enkelte værter.
Nordjylland
Lille Østergaard Økologi, Brønderslev: Rekord! Har holdt økologisk høstmarked i over 30 år!
Naturbruget Tranum, Brovst: Ny vært, alsidig bælgfrugt- og grøntproduktion
Midt- og Vestjylland
Højbo Biogrønt, Brande: Smag på de biodynamiske grøntsager
Tinnetgaard, Vonge: Gå på opdagelse i den spiselige have
Varde Ådal Lam, Varde: Kæmpe opbud af salgsboder med små producenter
Trekantområdet
Gartneriet Rødmose: Blomster, biodynamiske grøntsager og besøg i væksttunnellerne
Østjylland
Andelssamfundet Hjortshøj: Oplev, hvordan økologi, natur og fællesskab går hånd i hånd
Kalø Økologiske Landbrugsskole: Mød fremtidens økologer
Linser for Livet, Hornslet: Lær at lave mad med bælgfrugter
Samsø Bryghus, Samsø: Boder med økologiske grøntsager, øl, mel, kød, honning, æg mv.
Fyn
Dreyers Økologiske Landbrug, Odense: Fejrer, at gården har været økologisk i 30 år
Nørregård (Bernhards Hus), Aarup: Hop i halmlegeborg, og bind en høstkrans
Sjælland
Birkemosehus, Sorø: Hils på alle dyrene, og kom med på lammesafari
Brinkholm, Karise: Deltag i rundvisninger i marken, i mølleriet og langs Tryggevælde Å
Grantoftegaard, Ballerup: Levende musik og fællessang, hyrdehundeopvisning og fåreklipning
Grennessminde, Taastrup: Bag snobrød, rid på en pony og få en ansigtsmaling
Oringe Gartneri, Vordingborg: Køb æbler, og lav din egen most
Rarbarbergården, Vejby: Rundvisninger og høstværksted, hvor du kan lave frøbomber
Stengården, Birkerød: Smagsprøver på salater, guidet tur i bigården og hønseklatningslotteri
Svanholm Gods, Skibby: Oplæg, boder, rundvisninger og markvandringer
Sølagers Værksted, Hundested: Musik ved naturværkstedet, traktortur og leg i halmborg
Thorshøjgård, Dronningmølle: Lav snobrød og pølser over bål, ponyridning og markvandring
Valby Bækgård, Gribskov: Krible krable dyr, mal korn og se på jordbundsdyr i mikroskop
Ventegodtgaard, Lille Skensved: Traktortur, selvpluk af tomater, æbler og georginer, pres most
Vivis Pryd, Herlufmagle: Fællesspisning ved langbord, sansesti og blomsterpluk
Bornholm
Pilegård Cideri, Allinge: Ny vært med familiehygge og langbordsmiddag
Økologisk Høstmarked gennemføres med midler fra Fonden for Økologisk Landbrug – Finansieret af Den Europæiske Union, NextGenerationEU
Kontakter
Peter Nordholm AndersenPressemedarbejder i Økologisk Landsforening
Tlf:2466 6436pna@okologi.dkOm Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Økologer diskuterer trepart og grøn omstilling med minister og borgmester21.10.2025 11:14:58 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan økologien drive den grønne omstilling og treparten? Det spørgsmål stiller Økologisk Landsforening til trepartsminister Jeppe Bruus og Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen, når foreningens medlemmer og andre interesserede møder de to politikere i Middelfart.
Finansminister Nicolai Wammen besøger økologisk succes, der har reduceret sit klimaaftryk med hele 38 procent udelukkende på fødevarer siden 201912.9.2025 08:39:21 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 15. september klokken 12.00 lægger finansminister Nicolai Wammen vejen forbi Regionshospitalet i Randers for at lade sig inspirere af en af landets største økologiske succeser.
Her og nu: Videoklip fra Økologisk Høstmarked6.9.2025 13:11:26 CEST | Pressemeddelelse
Redaktioner kan frit bruge dugfriske videoklip fra Lille Østergård Økologi – en af 26 gårde, der lige nu holder høstmarked. Gæsterne fejrer årets høst sammen med landmænd, der undgår sprøjtegifte, og har plads til flere sommerfugle og et godt økologisk køb i markedsboderne.
Finansloven afspejler regeringens økologiske fordoblingsmål29.8.2025 11:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til finanslovsforslaget for 2026.
De professionelle køkkener køber mere økologi – nu skal vi tale om de næste skridt26.8.2025 09:19:22 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer til foodservice steg med seks procent fra 2023 til 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Økologisk Landsforening ser frem mod de næste skridt og kalder på mere politisk prioritering, mere vidensdeling og en større bevidsthed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum