Medie-invitation til 3F's kongres 27.9-2.10 i Aalborg

Del

Til medierne, redaktionen

I inviteres hermed til at overvære 3F’s 7. ordinære kongres og delegeretmøde i perioden 27. september til 2. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center

Kongressen åbner lørdag den 27. september kl. 13.00 og nogle timer senere (ca. kl. 15.30) holder 3F’s formand Henning Overgaard sin beretning for de godt 800 delegerede.

Gæstetalere ved kongressen vil bl.a. være:

  1. Susan Khumalo, formand for SACTWU, Sydafrikas tekstilarbejderforbund, søndag ca. kl. 13.00
  2. FH’s formand Morten Skov Christiansen, mandag ca. kl. 13.00

Ved kongresvalg tirsdag eftermiddag (med forventet start ca. kl. 16.15) indstilles forbundsledelsen til genvalg: Formand Henning Overgaard, næstformand Tina Christensen, forbundssekretærerne Lene Krabbe Dahl og Søren Heisel samt hovedkasserer Kenneth Hove.

Onsdag er der gruppekonferencer for 3F’s seks medlemsgrupper inden for hhv. industri, transport, byggeri, det grønne område, den offentlige sektor samt privat service, hotel & restauration.

Torsdag den 2. oktober er der delegeretmøde i 3F’s a-kasse, 3FA, i forlængelse af forbundets kongres.

Forretningsfører Eva Obdrup holder sin beretning ca. kl. 10.55 og er – som to a-kassesekretærer – indstillet til genvalg på delegeretmødet, mens der vil ske nyvalg til posten som viceforretningsfører og til en post som a-kassesekretær. Der er pt. tre kandidater til den ledige a-kassesekretærpost.

Under 3F’s kongres overrækkes bl.a. følgende priser:

  1. Basel Kamals mindepris, søndag ca. kl. 13.25 (som påskønnelse for en særlig indsats for integration, inklusion og mangfoldighed i det danske samfund)
  2. Årets tillidsvalgte, tirsdag ca. kl. 9.15 (der tildeles en tillidsrepræsentant/arbejdsmiljørepræsentant fra hver region, som har gjort en særlig indsats for kollegerne på arbejdspladsen)
  3. Årets arbejdsplads, tirsdag ca. kl. 13.00 (hvor de tre finalister præsenteres, og vinderen kåres – det er kun 3F’s medlemmer, som kan indstille (deres egen arbejdsplads), og herefter vurderer en dommerkomite indstillingerne og besøger de nominerede med fokus på arbejdsmiljø, uddannelse mv.

Information om kongres og delegeretmøde, program, den skriftlige beretning for kongresperioden 2022-25 samt live-streaming fra kongres og delegeretmøde vil være tilgængelig på https://www.3fkongres.dk/

Repræsentanter for medierne er velkomne til at være fysisk til stede og overvære hele eller dele af kongressen og delegeretmødet. I så fald vil det være en stor hjælp og lette adgang til kongressen (udlevering af personligt adgangskort), hvis I på forhånd melder jeres ankomst.

Det kan I gøre ved senest 15. september at sende mail til pressekonsulent Mads Mose Vikkelsø, mail: mads.vikkelso@3f.dk – og angive navn(e), medie og hvilke dage, I forventer at være til stede.

Kontakter

For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 8892 8892

Følg pressemeddelelser fra 3F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F

3F Midtvendsyssel og Tryg indgår forlig i skadesag med ambulanceredder27.8.2025 14:45:10 CEST | Pressemeddelelse

Forsikringsselskabet Tryg har indgået et forlig med Erik Schack, repræsenteret ved fagforeningen 3F Midtvendsyssel, i en verserende skadesag, der har været genstand for ekstern opmærksomhed. Forliget er et resultat af en dialog, som blev initieret af 3F Midtvendsyssel i juni 2025, og det afspejler et kompromis, som begge parter er tilfredse med, og hvor begge parter har givet sig ud fra et fælles ønske om at indgå en gensidig aftale fremfor fortsat at måtte afvente en retssag. Forliget omhandler en sag, der udspringer af en ulykke på havnen i Strandby den 4. august 2014. Tryg blev aktivt involveret i sagen i 2021, efter arbejdsskadesagen mellem myndighederne og Erik Schack, der er tidligere indsatsleder og ambulanceredder ved Falck, blev behandlet ved flere instanser og domstole frem til en afgørelse ved Vestre Landsret i 2021. Parterne har fortsat forskellige opfattelser af sagen. Trods forlig er der uenighed om ulykkes- og sygdomsforløbet, erstatningsspørgsmålet og den juridiske vurd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye