DTD Concerts

Indiefolk-gruppen Of Monsters and Men indtager Poolen i København i 2026

Del

For første gang siden 2019 kan danske fans igen opleve Of Monsters and Men live, når bandet indtager Poolen i København den 14. marts 2026.

Photo: Eva Schram
Photo: Eva Schram

Med gennembrudsalbummet My Head Is an Animal og det internationale hit ”Little Talks” blev Of Monsters and Men hurtigt et af Nordens største musiknavne. Little Talks skrev historie som den første islandske sang, der rundede over én milliard streams på Spotify, og med bandets karakteristiske blanding af folk-inspiration, stærke melodier og et eventyrligt univers har de for længst sikret sig en plads på den internationale musikscene.

Siden gennembruddet har de turneret verden rundt, spillet på festivaler som Lollapalooza og Newport Folk Festival og leveret sange til film som blandt andet The Hunger Games. Den 17. oktober 2025 udgiver de deres fjerde album All Is Love and Pain in the Mouse Parade – et værk, der undersøger hvordan kærlighed og smerte flettes sammen i både de store fortællinger og de små øjeblikke.

Når Nanna Bryndís Hilmarsdóttir, Ragnar Þórhallsson og resten af bandet til marts går på scenen i København, venter en koncert, hvor velkendte klassikere møder nye sange – og hvor Of Monsters and Mens storslåede lydunivers folder sig ud i al sin intensitet og nærvær.

Billetsalget starter fredag den 12. september kl. 10 via dtdconcerts.dk og unitedtickets.dk.

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts

Pede B i Falkoner Salen5.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den 28. december 2026 lægger Falkoner Salen hus til en kæmpe fest, når rapperen Pede B kommer forbi med sit anmelderroste live-show. Selvom Pede B har været en fast institution på den danske rapscene i snart to årtier, var det først i år, at han modtog en platinplade (for singlen “Hun Vil Ha”). Rapperens status og publikum er gået roligt opad år efter år, og i 2026 står han overfor sin karrieres største spillestedskoncert i Falkoner Salen på Frederiksberg. Pede B’s koncerter er lig med høj energi, nye og gamle numre, stagedives, freestylerap, gæster og overraskelser på scenen. De er elsket af publikum og anmeldere, og Gaffas anmelder kaldte fx hans sidste koncert på Roskilde Festival for “bedste rap-koncert på Roskilde nogensinde”. Om koncerten i Falkoner Salen siger Pede B: “Det her bliver fejringen af 20 år på scenen. Vi har aldrig før turde sætte en så stor koncert op, men med alle de yngre lyttere og nye supportere, vi har fået de sidste par år, giver det pludselig mening. Vi skal

August Høyen annoncerer sin største koncert til dato d. 28. november 2026 i K.B. Hallen23.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

August Høyen brød igennem lydmuren i 2023 med debut-ep’en Det Hele Handler Om Dig. Siden fulgte P3’s Uundgåelige, et debutalbum, optrædener på Roskilde Festival, Heartland, NorthSide m.fl. samt en række udsolgte koncerter i Store VEGA og senest Det Kongelige Teater. I efteråret 2026 vender han tilbage til hovedstaden, når han d. 28. november 2026 giver sin til dato største koncert i legendariske K.B. Hallen – et sted der har stor betydning for Høyen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye