Ny spil- og filmfond skal styrke København som kreativt centrum i Europa
4.9.2025 14:30:54 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Fonden skal understøtte film-, spil- og mixed media brancherne for skabe arbejdspladser, tiltrække og uddanne nye talenter samt sikre branchernes intellectual properties.

København skal være et kreativt centrum i Europa.
Derfor er der afsat 40,5 millioner kroner over fire år i budgetaftalen til at starte en københavnsk mediefond, der skal understøtte film-, spil- og mediebranchen i hovedstadsområdet.
”Film og særligt spil samt de digitale medier får mindre opmærksomhed end de burde i København. Hovedstadsområdet rummer en unik koncentration af kreative og teknologiske kræfter inden for film, spil og nye digitale medier, og står for 91 % af omsætningen, 82 % af arbejdspladserne og 70 % af virksomhederne i Danmark. Her udvikles allerede stærke intellectual properties og fortællinger, der har potentiale til at folde sig ud på tværs af platforme, fra biograf og streaming til spil og interaktive oplevelser. Verdens mest downloadede mobilspil er blevet udviklet og produceret her i København.
Fonden kan være med til at udvikle nye talenter, skabe stærke kreative miljøer og åbne døren for investeringer og projekter. Vi skal have mere fokus på hvad det er de kreative brancher kan og gør for København. Derfor er det vigtigt at investere i talent, arbejdspladser og sikre Københavns position som et kreativt vækstcentrum " siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard
Fonden skal støtte de klassiske formater og imødekomme nye produktionsformer som digitale og interaktive oplevelser.
Københavns Kommune starter nu med at gå i dialog med både private og offentlige aktører, da der skal etableres partnerskaber, så fonden får de nødvendige rammer.
Store økonomiske muligheder
Film, spil og digitale medier er kulturelle succeshistorier. De er også økonomiske drivkræfter. De skaber job, tiltrækker investeringer og turister, og eksempler som det københavnske spil Subway Surfers, der er downloadet over 4 milliarder gange, viser branchens potentiale.
Tidligere på sommeren var over 100 personer fra film- og spilbranchen samlet til en inspirationsdag, hvor de skulle diskutere rammerne for en ny potentiel mediefond. Her pegede deltagerne på behovet for en fond, der kan arbejde på tværs af brancherne og sikre produktion, innovation, talentudvikling og internationale samarbejder.
Med midlerne i Budget 2026 åbner døren for fonden. Der er dog stadig flere skridt, der skal tages, før den kan realiseres, herunder regionale partnerskaber for at sikre den statslige filmstøtte, der går til produktion af spillefilm, animationsfilm og kort- og dokumentarfilm.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:23 27 44 70kffpresse@kk.dkOm Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Nu får endnu flere københavnske børn en gratis tur i teatret3.9.2026 09:53:13 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 75.000 københavnske børn får hvert år mulighed for at se en teaterforestilling uden betaling. Et politisk flertal på Københavns Rådhus har netop besluttet at udvide ’En-Til-Alle’-ordningen, så den gælder til og med 2030.
Københavns kommunale bygninger skal overgå EU-klimamål3.9.2026 09:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO₂-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes.
Ny frizone, gratis teaterbilletter og udvikling af fremtidens kulturliv: Sådan prioriteres kultur- og fritidslivet i næste års budget3.9.2026 09:49:53 CEST | Pressemeddelelse
Politikere på Københavns Rådhus har landet en budgetaftale, der både prioriterer kulturen og idrætten på kort og langt sigt. Og dét er nødvendigt, hvis kulturlivet og byen skal leve, mener kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren.
ARKÆOLOGER GØR SPEKTAKULÆRT FUND AF KØBENHAVNS SPEDALSKHEDSHOSPITAL1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har arkæologer fundet fysiske spor efter Skt. Jørgens Gård – Københavns hospital for mennesker med spedalskhed. På en byggegrund på Gammel Kongevej er omkring 20 skeletter dukket op. Fundet kan give helt ny viden om sygdommen og livet i middelalderens København.
Basket, breakdance eller boksning: Lørdag kan københavnske børn afprøve over 25 forskellige idrætsgrene31.8.2026 08:54:07 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september kan Københavns børn prøve en ny idræt af og måske opdage et talent eller en interesse, når arrangementet ’Hvad vil du gå til? – Prøv en idræt’ løber af stablen på tværs af byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum