Ny spil- og filmfond skal styrke København som kreativt centrum i Europa
Fonden skal understøtte film-, spil- og mixed media brancherne for skabe arbejdspladser, tiltrække og uddanne nye talenter samt sikre branchernes intellectual properties.

København skal være et kreativt centrum i Europa.
Derfor er der afsat 40,5 millioner kroner over fire år i budgetaftalen til at starte en københavnsk mediefond, der skal understøtte film-, spil- og mediebranchen i hovedstadsområdet.
”Film og særligt spil samt de digitale medier får mindre opmærksomhed end de burde i København. Hovedstadsområdet rummer en unik koncentration af kreative og teknologiske kræfter inden for film, spil og nye digitale medier, og står for 91 % af omsætningen, 82 % af arbejdspladserne og 70 % af virksomhederne i Danmark. Her udvikles allerede stærke intellectual properties og fortællinger, der har potentiale til at folde sig ud på tværs af platforme, fra biograf og streaming til spil og interaktive oplevelser. Verdens mest downloadede mobilspil er blevet udviklet og produceret her i København.
Fonden kan være med til at udvikle nye talenter, skabe stærke kreative miljøer og åbne døren for investeringer og projekter. Vi skal have mere fokus på hvad det er de kreative brancher kan og gør for København. Derfor er det vigtigt at investere i talent, arbejdspladser og sikre Københavns position som et kreativt vækstcentrum " siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard
Fonden skal støtte de klassiske formater og imødekomme nye produktionsformer som digitale og interaktive oplevelser.
Københavns Kommune starter nu med at gå i dialog med både private og offentlige aktører, da der skal etableres partnerskaber, så fonden får de nødvendige rammer.
Store økonomiske muligheder
Film, spil og digitale medier er kulturelle succeshistorier. De er også økonomiske drivkræfter. De skaber job, tiltrækker investeringer og turister, og eksempler som det københavnske spil Subway Surfers, der er downloadet over 4 milliarder gange, viser branchens potentiale.
Tidligere på sommeren var over 100 personer fra film- og spilbranchen samlet til en inspirationsdag, hvor de skulle diskutere rammerne for en ny potentiel mediefond. Her pegede deltagerne på behovet for en fond, der kan arbejde på tværs af brancherne og sikre produktion, innovation, talentudvikling og internationale samarbejder.
Med midlerne i Budget 2026 åbner døren for fonden. Der er dog stadig flere skridt, der skal tages, før den kan realiseres, herunder regionale partnerskaber for at sikre den statslige filmstøtte, der går til produktion af spillefilm, animationsfilm og kort- og dokumentarfilm.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:23 27 44 70kffpresse@kk.dkOm Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Du kan stadig nå det: Fredag er sidste chance for at brevstemme i København12.11.2025 10:06:38 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 14. november er sidste chance for at brevstemme til kommunal- og regionsrådsvalget. Du kan brevstemme 12 steder i Københavns Kommune.
77.000 københavnere skal stemme et nyt sted til kommunalvalget30.10.2025 09:14:30 CET | Pressemeddelelse
Når vi tirsdag den 18. november går til kommunal- og regionsrådsvalg, skal rigtig mange københavnere finde vej til et andet valgsted, end der hvor de stemte ved seneste valg. Find dit valgsted på www.valgstedkbh.dk.
Festival viser, at gaming er mere end energidrikke og mørke huler30.10.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med over 40 arrangementer inviterer spilfestivalen Game On de københavnske børn, unge og deres familier til at opleve gaming som fællesskab, leg og læring.
Presseinvitation: Valgdækning på Københavns Rådhus28.10.2025 10:11:46 CET | Presseinvitation
Til nyhedsredaktionerne, Vi nærmer os med hastige skridt valgdagen d. 18. november, og vi forventer stor interesse for valget i København. Da Københavns Rådhus på dagen både fungerer som valgsted, aktiv arbejdsplads, samt base for de politiske partier, gør vi pressen opmærksomme på, at: Presseadgang til Københavns Rådhus på valgdagen kræver tilmelding. Ønsker medier at sende en eller flere reportere/fotografer til at dække valget fra Københavns Rådhus, skal disse altså tilmeldes. Derudover skal pressekort og/eller ID-kort bæres synligt og kunne fremvises på forlangende fra rådhusets betjente og ansatte. Yderligere retningslinjer for pressens generelle tilstedeværelse på valgsteder i Københavns Kommune vil blive tilsendt ved tilmelding. Hvis medier har personlige interview- eller reportageaftaler med politikere på rådhuset, skal journalisterne stadig tilmeldes adgang til KFF Presse. Tilmelding For at tilmelde journalister eller fotografer til valgdækningen på rådhuset, skal der sendes f
Det pibler frem af jorden i historisk københavnsk udgravning, og arkæologerne er endda kun lidt over halvvejs22.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Amager er arkæologer fra Københavns Museum lige nu over halvvejs gennem den enorme mængde af jord, som stammer fra udgravningen ved Mærsks hovedkvarter i indre by. Det er en helt særlig proces, hvor stor logistik møder minutiøst håndarbejde, og hvor historien bogstavelig talt dukker frem af jorden pose for pose.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum