Hjørringvej i Frederikshavn får ny asfalt
5.9.2025 10:32:12 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra fredag den 12. september og cirka tre uger frem skifter Vejdirektoratet asfalten på Hjørringvej i Frederikshavn. Det vil betyde spærringer i aften- og nattetimerne.

Fordi asfalten på Hjørringvej i Frederikshavn er slidt, skal belægningen skiftes. Dette arbejde går Vejdirektoratet i gang med fredag den 12. september.
Det er på stykket af Hjørringvej mellem rundkørslen ved Knivholtvej/Suderbovej og Skagensvej, at arbejdet vil foregå.
Arbejdet forventes at vare cirka tre uger, men da det er vejrafhængigt, kan det blive forsinket i tilfælde af dårligt vejr.
For at give færrest gener for trafikken udføres arbejdet i aften- og nattetimerne mellem kl. 18.00 og 06.00. Derudover vil arbejdet blive udført etapevis, så hele strækningen ikke spærres, når der arbejdes.
Der vil blive opstillet omkørselsskilte omkring den berørte strækning.
Sådan foregår arbejdet
Belægningsarbejdet foregår i flere faser og begynder med fræsning af den gamle asfalt.
Herefter følger reparationer af underlaget, dernæst udlægges der ny asfalt, og til sidst påføres nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanter og vejens naboer
Beboere langs den berørte strækning vil i hele perioden have mulighed for at komme til og fra deres hjem. Dette skal dog ske med forsigtighed og efter anvisning fra entreprenøren.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanter og beboere i området.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere på Trafikinfo.dk
Nøgleord
Kontakter
Anders VestergaardEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 26 54anve1@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Volderslevvej spærres mellem Energivej og den store rundkørsel frem til februar 202712.10.2026 08:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Fra 12. oktober og frem til februar 2027 spærres Volderslevvej for gennemkørende trafik fra Energivej og frem til den store rundkørsel, da der etableres cykelsti og fortov langs Volderslevvej.
Frederiksværksgade spærres for biler frem til 20289.10.2026 10:58:53 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 27. oktober bliver et stykke af Frederiksværksgade lukket i forbindelse med arbejdet på Hillerødmotorvejens forlængelse. Lukningen forventes at vare frem til starten af 2028. Desuden vil en del af Banestien blive spærret fra den 20. oktober, mens der fra den 12. oktober vil være spærringer af et spor på Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Herredsvejen og Isterødvej i aften- og nattetimerne.
Vejdirektoratet har fundet rådgiver til anlæg af Midtjyske Motorvej Klode Mølle - Løvel8.10.2026 09:06:48 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har valgt Rambøll som rådgiver på den kommende Midtjyske Motorvej vest om Viborg. Rådgivningsvirksomheden skal de kommende år være med til at detailprojektere den cirka 43 kilometer lange motorvej og følge projektet frem til, at det står færdigt i 2035.
Kryds i Randers spærres fire aftener og nætter7.10.2026 13:19:13 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 19. oktober til fredag den 23. oktober bliver krydset Mariagervej/Ringboulevarden i Randers spærret i aften- og nattetimerne. Spærringen gælder kl. 18.00-06.00, mens krydset er åbent i dagtimerne.
Tilkørsel 62 Kolding Ø er spærret i 20 dage7.10.2026 10:20:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 12. oktober til den 31. oktober vil tilkørslen til Sønderjyske Motorvej ved 62 Kolding Ø være spærret i sydgående retning mod Esbjerg og Flensborg. Trafikanter henvises til tilkørslen ved 63 Bramdrupdam.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum