Vejdirektoratet

Hjørringvej i Frederikshavn får ny asfalt

Del

Fra fredag den 12. september og cirka tre uger frem skifter Vejdirektoratet asfalten på Hjørringvej i Frederikshavn. Det vil betyde spærringer i aften- og nattetimerne. 

Beboere langs den berørte strækning vil i hele perioden have mulighed for at komme til og fra deres hjem. Foto: Vejdirektoratet
Beboere langs den berørte strækning vil i hele perioden have mulighed for at komme til og fra deres hjem. Foto: Vejdirektoratet

Fordi asfalten på Hjørringvej i Frederikshavn er slidt, skal belægningen skiftes. Dette arbejde går Vejdirektoratet i gang med fredag den 12. september.

Det er på stykket af Hjørringvej mellem rundkørslen ved Knivholtvej/Suderbovej og Skagensvej, at arbejdet vil foregå.  

Arbejdet forventes at vare cirka tre uger, men da det er vejrafhængigt, kan det blive forsinket i tilfælde af dårligt vejr. 

For at give færrest gener for trafikken udføres arbejdet i aften- og nattetimerne mellem kl. 18.00 og 06.00. Derudover vil arbejdet blive udført etapevis, så hele strækningen ikke spærres, når der arbejdes. 

Der vil blive opstillet omkørselsskilte omkring den berørte strækning. 

Sådan foregår arbejdet

Belægningsarbejdet foregår i flere faser og begynder med fræsning af den gamle asfalt.

Herefter følger reparationer af underlaget, dernæst udlægges der ny asfalt, og til sidst påføres nye vejstriber.

Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.  

Information til trafikanter og vejens naboer

Beboere langs den berørte strækning vil i hele perioden have mulighed for at komme til og fra deres hjem. Dette skal dog ske med forsigtighed og efter anvisning fra entreprenøren.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanter og beboere i området.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye