Nu kan borgere med slidgigt i knæ eller hofte træne gratis i Næstved Kommune
Region Sjælland og Næstved Kommune er gået sammen om et nyt initiativ, der skal sikre tidligere og bedre behandling til borgere med slidgigt, og de første borgere har allerede meldt sig til det nye tilbud i denne uge.

Borgere med slidgigt kan både reducere deres smerter, forbedre deres livskvalitet og for nogle endda udskyde behovet for en operation, hvis de får superviseret træning inden en eventuel operation.
Men for nogle kan det være en hindring, hvis man selv skal betale for den træning – og derfor er Næstved Kommune og Region Sjælland gået sammen om et nyt initiativ, der tilbyder gratis træning for voksne borgere med slidgigt i knæ eller hofte.
- Vi ved, at en tidlig indsats kan gøre en stor forskel for borgere med slidgigt. Derfor er jeg meget glad for dette projekt, som er et godt eksempel på, hvordan vi i tæt samarbejde med flere aktører i det nære sundhedsvæsen kan gøre det nemmere for folk at få den hjælp, de har brug for. På den måde skaber vi et mere sammenhængende, nært og lige sundhedsvæsen, siger Jens Ravn, der er formand for Udvalget for forebyggelse, det præhospitale område, forskning og innovation i Region Sjælland.
Sikrer nære sundhedstilbud
I denne uge åbnede Næstved Sundhedscenter og i alt seks klinikker placeret rundt omkring i Næstved Kommune for tilmeldinger til det nye gratis træningstilbud – og de første borgere har allerede meldt sig til.
Med tilbuddet i Næstved Sundhedscenter og de i alt seks klinikker er målet blandt andet, at man som borger får lettere adgang til træning tættere på eget hjem.
- Jeg er stolt af, at vi som den første kommune sammen med Region Sjælland kan tilbyde gratis træning til borgere med slidgigt. Og at vores lokale fysioterapiklinikker i den grad bakker op, betyder jo at borgerne kan få træningen helt lokalt. Perspektiverne er store, hvis vi lykkes med at udskyde eller helt undgå at operere for slidgigt både for den enkelte, men også for det samlede sundhedsvæsen, siger Jette Leth Buhl, formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Næstved Kommune.
Tre år med gratis træning
Det gratis træningsforløb varer otte uger og består af både træning og undervisning, så borgerne bedre kan håndtere deres sygdom, får færre smerter og en bedre fysisk funktion og livskvalitet.
Projektet er et samarbejde mellem Næstved Kommune, Den Sociale Investeringsfond og Region Sjælland understøttet af Forebyggelsessekretariatet, Ortopædkirurgisk Afdeling og Forsknings- og Implementeringsenheden PROgrez på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse.
Det løber over tre år med opstart i den første uge af september. 1.000 borgere skal deltage. Hvis resultaterne er gode, vil det blive vurderet, om indsatsen skal fortsætte som en fast del af sundhedstilbuddet.
FAKTA: Disse klinikker er med i projektet
- Næstved Sundhedscenter, Præstøvej 67
- Brøderup fitness og fysioterapi, Vildtbanevej 8, Tappernøje
- Fensmark Fysioterapi, Stenskovvej 44, Fensmark
- Næstved Fysioterapi og Træningsklinik, Vadestedet 1, Næstved
- Næstved Rygcenter, Eskadronvej 4D/Bataljonsvej 3, Næstved
- Glumsø Rygcenter, Storegade 10, 4171 Glumsø
- ProTreatment Næstved, Sct. Jørgens Park 34C, Næstved
FAKTA: Hvad er artrose (slidgigt)?
- 400.000 danskere døjer med slidgigt ifølge Gigtforeningen, heraf har 270.000 danskere slidgigt i knæet.
- Artrose (også kaldet slidgigt) opstår som følge af ubalance mellem nedbrydning og opbygning af væv i leddet.
- Artrose kan forekomme i alle kroppens led, men ses oftest i knæ, hofte, og hånden.
- Der er mange årsager til og risikofaktorer for at udvikle artrose, bl.a. ved man at alder samt kvindeligt køn, overvægt og tidligere ledskade i leddet er risikofaktorer for udvikling af knæ- og hofteartrose.
Kontakter
Jens Ravn, formand for Udvalget for forebyggelse, det præhospitale område, forskning og innovation i Region Sjælland, 51 54 08 82, jens.ravn@regionsjaelland.dk
Jette Leth Buhl, formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Næstved Kommune, 25 45 08 68, jbuhl@naestved.dk
Anne Dalhoff Pedersen, chef for Forebyggelsessekretariatet i Region Sjælland, Anne Dalhoff Pedersen, 5133 9127, adap@regionsjaelland.dk
Pressevagten i Region Sjælland, 57 87 50 52, presse@regionsjaelland.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Åbent Hospital 2025: Hør nyt om det store hospitalsbyggeri i Køge28.8.2025 15:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Kom forbi til det årlige event, Åbent Hospital, søndag 7. september kl. 10-13 på Sjællands Universitetshospital i Køge og få indsigt i byggeprojektet, og hvordan der arbejdes med at færdiggøre de sidste etaper af universitetshospitalet. Lyt, se, prøv og stil spørgsmål.
Åbent Hospital 2025: Hør nyt om det store hospitalsbyggeri i Køge28.8.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom forbi til det årlige event, Åbent Hospital, søndag 7. september kl. 10-13 på Sjællands Universitetshospital i Køge og få indsigt i byggeprojektet, og hvordan der arbejdes med at færdiggøre de sidste etaper af universitetshospitalet. Lyt, se, prøv og stil spørgsmål.
Åbent Hospital 2025: Besøg os på Holbæk Sygehus28.8.2025 13:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 7. september 2025 kl. 11-14 alle til en spændende og lærerig dag. Her står sygehuspersonalet klar med stande, rundvisninger, a-ha-oplevelser og ting, man selv kan prøve.
Åbent Hospital 2025: Besøg os på Ambulancebasen i Ringsted28.8.2025 13:52:34 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 7. september 2025 kl. 10-16 har alle interesserede chancen for at besøge Ambulancebasen på Industriparken 15 Ringsted og møde ambulancepersonale og andre medarbejdere fra akutberedskabet i Region Sjælland.
Flere penge til læger og sundhedstilbud tæt på dig28.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere læger og sundhedstilbud endnu tættere på dit eget hjem. Det er ambitionen med den netop indgåede budgetaftale for 2026 i Region Sjælland, som blandt andet danner rammen for sygehusene og sundhedsvæsenet i almindelighed det kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum