


Forskning skal give løvtræ nyt liv i byggeriet – og spare klimaet for CO₂
Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan løvtræ, der i dag primært bruges til energi gennem afbrænding, kan bruges til højere formål i byggeriet.

I dag bliver størstedelen af det danske løvtræ skåret op og brændt som flis - kun det allerbedste bliver brugt til møbeltræ og gulve. Men kan en øget anvendelse af løvtræ til konventionelle og skalerbare byggekomponenter bidrage til en mere bæredygtig ressourceforvaltning af løvtræ?
Det spørgsmål skal et nyt forskningsprojekt nu finde svar på. Bag projektet står skovbrugsvirksomheden Dalgas og Det Kongelige Akademi der er videns partner. Med finansiel støtte fra Innovationsfonden, den filantropiske forening Realdania og Dalgas har de sat gang i en erhvervs-ph.d., der skal bane vejen for, at mere af det danske løvtræ bliver til bjælker, paneler eller innovative bygningskomponenter.
To tons CO₂ for hver kubikmeter træ
Men der mangler viden om, hvordan større andele af løvtræ kan bruges i byggeriet, da det fra naturens side ofte kommer i ukurante formater, kvaliteter og fraktioner. Derfor bliver op til 78-85 % af det fældede bøgetræ i dag anvendt direkte til biobrændsel.
Målet med projektet er at skabe et nyt vidensgrundlag der gør det muligt at ændre den praksis. Ved at bruge træet i byggeriet i stedet for stål og beton, kan man både lagre CO₂ og undgå udledninger fra andre, mere klimabelastende materialer. Ifølge beregninger sparer man op mod to tons CO₂ for hver kubikmeter træ, der anvendes i stedet for fx beton – en gevinst med dobbelt klimabonus.
- Biobrændsel fra skovbruget bidrager med 38 % til den samlede vedvarende energi i Danmark, og er en vigtig årsag til at vi kan bruge mindre gas og olie i vores energiproduktion. Men en øget investering i sol- og vindenergi medfører, at der i fremtiden ikke vil være behov for samme mængde træ til energiformål. Derfor ønsker vi nu at undersøge, hvordan vi kan bruge det træ i byggeriet, så man kan binde mere kulstof i bygninger, siger Michael Glud, der er bæredygtighedschef for skov hos Dalgas.
To klimafluer med ét smæk
Den samfundsmæssige effekt ved at bruge træet i byggeriet er, at man i stedet for at brænde træet af, hvorved CO2’en sendes tilbage i atmosfæren, lagrer CO2’en i konstruktioner. Ved at træet erstatter energitunge materialer som stål eller beton, vil der desuden være en klimaeffekt, fordi disse materialer ikke skal bruges, den såkaldte substitutionseffekt.
Erhvervs-ph.d.’en skal udarbejdes over tre år af Jerry René Petersen, der er godt bekendt med træ som byggemateriale. Ud over at være uddannet tømrer, er han også bygningskonstruktør og senest færdiguddannet cand.tech.arch med særligt fokus på bæredygtighed og materialeanvendelse.
- Med formålet om en mere ansvarlig anvendelse af vores løvtræ har vi udformet et højaktuelt ph.d.-projekt, der har til hensigt at skabe og formidle viden, som kan gøre en positiv forskel nu og i fremtiden. Med 20 års erfaring i byggebranchen er jeg særligt begejstret for projektets rammesætning, der muliggør, at alle mine kompetencer sammen med Dalgas’ særlige viden, og input fra det Kongelige Akademi aktiveres i et spændingsfelt mellem skovbrug, materialefremstilling og træets anvendelse i byggeriet, siger Jerry René Petersen.
Jerry René Petersen skal nu kortlægge det fraskårne bøgetræ, der ellers ville blive til flis, og undersøge potentialer og udfordringer ved anvendelse til byggeri. Herefter vil alternative og skalerbare anvendelsesmuligheder til byggeriet blive identificeret, som efterfølgende efterprøves via prototyper i tæt samarbejde med producenter, arkitekter, ingeniører og designere. Det har samtidig til hensigt at sikre konkrete løsninger og en direkte aktualitet i industrien.
Nøgleord
Kontakter
Christian Agerskov MunkPressechefHedeselskabet / Dalgas
Tlf:+45 29 90 19 86camu@hedeselskabet.dkFølg pressemeddelelser fra Dalgas
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dalgas
HedeDanmark og B3D indgår aftale om overdragelse af Digital Ejendomsservice12.4.2023 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Det nye partnerskab skal sikre øget fokus på udvikling af Digital Ejendomsservice til gavn for kunderne.
HedeDanmark opnår Skandinaviens første FSC Økosystemtjenestecertificering10.1.2023 11:26:58 CET | Pressemeddelelse
En FSC-certificering, der følger træernes optag af CO2 er for første gang blevet uddelt i de skandinaviske lande.
Danish Hardwood bliver en del af HedeDanmark4.1.2023 09:02:14 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2023 er træhandelsvirksomheden Danish Hardwood A/S en del af HedeDanmark.
Studerende tager 200 år gamle træidéer ind i fremtiden13.12.2022 14:56:50 CET | Pressemeddelelse
Arkitektstuderende har undersøgt, hvordan man kan bruge træ, der ellers ville ende i varmeværker, til at bygge med i fremtiden – ved at se på, hvordan man gjorde for 200 år siden.