ATP sætter navn på koncerndirektør for nyt direktørområde
8.9.2025 09:00:00 CEST | ATP | Pressemeddelelse
Som led i arbejdet med at styrke ATP’s position som en fortsat effektiv og ambitiøs organisation bliver Maria Damborg Hald fra 1. oktober koncerndirektør for et nyt direktørområde i ATP.

Maria Damborg Hald er fra 1. oktober ny koncerndirektør i ATP.
Hun får ansvaret for det nye sammenlagte direktørområde ATP UDK og P&A, der hvert år udbetaler en lang række velfærdsydelser for omkring 320 mia. kr. - svarende til 2 ud af 3 udbetalte velfærdskroner i Danmark.
Den nye koncerndirektør kommer fra en topstilling i Deloitte, hvor hun har været partner og en del af Deloittes danske koncerndirektion med fokus på digital transformation. Før det har hun haft en direktørstilling i Microsoft og været vicedirektør i Økonomistyrelsen. Inden det var hun i 10 år i DR bl.a. som underdirektør, og hun startede sin karriere som embedsmand i Finansministeriets Departement.
”Maria kommer med en stærk profil og den rette indsigt og erfaring til at lede det nye direktørområde ATP UDK og P&A ind i næste fase. Med en mere enkel organisation sætter vi høj kundetilfredshed og effektivitet i højsædet, så vi også om 3, 5 og 7 år er et veldrevet administrationshus. Med hendes solide erfaring fra både den offentlige og private sektor kombineret med hendes stærke ledelsesmæssige kompetencer, ser vi frem til at bygge videre på det stærke fundament, som vi i dag står på,” siger Martin Præstegaard, administrerende direktør i ATP.
Kerneopgave i det danske velfærdssamfund
For Maria Damborg Hald er det både med stor energi og ydmyghed, at hun nu bliver en del af koncernledelsen og ansvarlig for det nye direktørområde i ATP.
”ATP arbejder for at sikre et effektivt fundament af økonomisk tryghed for alle danskere, og her spiller administrationsforretningen en vigtig rolle. Derfor glæder jeg mig til at være med til at videreudvikle og fremtidssikre opgaveløsningen i det nye direktørområde, og dermed sikre borgerne den bedste service på vegne af kommunerne, staten og arbejdsmarkedets parter. Jeg deler fuldt ud ATP’s ambitioner, og mine fokusområder vil være at bygge videre på det stærke fundament mine forgængere har lagt for at udvikle ATP’s kundeservice, så vi gør det let for kunderne bl.a. ved at inddrage den nyeste teknologi. Det ser jeg virkeligt frem til at komme i gang med sammen med mine mange nye kollegaer i ATP,” siger Maria Damborg Hald.
I den nye stilling som koncerndirektør indtræder Maria Damborg Hald i ATP’s koncernledelse med første arbejdsdag 1. oktober 2025.
Indtil Maria Damborg Hald tiltræder sin nye stilling i ATP, fungerer CFO Pernille Vastrup som konstitueret direktør for området.
Kontakter
Kristian Lund PedersenSenior kommunikationspartner
Tlf:41473012kipd@atp.dkJørgen RudbeckPressechef, ATP
Tlf:40108198joru@atp.dkBilleder
ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for stort set alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med 5,7 millioner medlemmer og en pensionsformue på 718 mia. kr. (pr. 31/12 2024). Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af velfærds- og sikringsydelser for over 340 mia. kr. til flere end 2 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen.
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
Flere pensionister siger ja til hinanden4.9.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere gifter sig sent i livet. Nye tal fra ATP viser, at antallet af vielser blandt de +70-årige er tæt på fordoblet. Blandt danskere i 60’erne bliver flere kvinder gift i dag end for 20 år siden.
Udenlandske aktier løfter ATP gennem første halvår1.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Første halvår af 2026 var præget af den eskalerede konflikt i Mellemøsten og stigende energipriser. ATP's garanterede pensioner er intakte, og med et afkast på 14,5 pct. i investeringsporteføljen står ATP økonomisk stærkt. Det langsigtede afkast siden 2008 lyder på 10,9 pct. i gennemsnit om året.
Falske beskeder i omløb: ATP og Udbetaling Danmark advarer borgere mod snyd via telefon, sms'er og mails22.7.2026 10:16:44 CEST | Pressemeddelelse
Modtager du en besked vedr. ATP eller Udbetaling Danmark skal du IKKE trykke på linket – slet i stedet beskeden omgående.
Danskernes levetid stiger for tredje år i træk – men vi halter stadig efter Norge og Sverige21.7.2026 14:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes levetid stiger for tredje år i træk. Alligevel skraber vi bunden, når vi sammenligner os med andre vestlige lande.
Nye regler gør det lettere for elever og lærlinge at tage deres oplæring i udlandet30.6.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Fra 1. juli 2026 bliver det lettere for elever og lærlinge at få international arbejdserfaring som en del af deres erhvervsuddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum