Første store færdselstavle i hamp sat op
25.9.2025 09:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har sat den første store vejvisningstavle i BioPanel op. BioPanel er et hampebaseret, biologisk nedbrydeligt materiale, som er langt mere bæredygtigt end de traditionelle aluminiumstavler.

Ophængningen af det nye store skilt er en del af et større projekt i Vejdirektoratet, der går ud på at undersøge mere klimavenlige og ressourcebesparende løsninger til vejvisningstavler. Hidtil har det primært været mindre færdselstavler og midlertidige tavler, der er blevet testet i biobaserede materialer. Men nu er den første store tavle hængt op på E45 ved frakørsel 40 Randers C i nordgående retning.
"Det er første gang, vi tester en tavle i den størrelse i BioPanel. Vi arbejder med at finde mere bæredygtige materialer som supplement til aluminium, som normalt har været standarden i skilte. Vi ser et stort potentiale i BioPanel-skilte, men skal naturligvis være helt sikre på, at tavlerne kan holde til vind og vejr. Vi ser samtidig på, hvor det giver mening at bruge de forskellige materialer" siger Hanne Højmark, som er teknisk designer i Vejdirektoratet.
Flere nye materialer på vej
BioPanel er et innovativt råmateriale, hvor hampefibre bliver presset til plader, der kan bruges til for eksempel færdselstavler og midlertidige tavler. Den nye tavle er en såkaldt G15-tavle, som er 175 cm i højden og 275 cm i bredden. Tidligere har Vejdirektoratet kun afprøvet mindre tavler i BioPanel, blandt andet på tilkørselsramperne ved vejarbejdet mellem Vejle og Skanderborg
Selve pladen i skiltet er kun 2mm tyk, og ligesom en aluminiumstavle er den blevet forstærket, så den lever op til de styrkemæssige krav, der er til færdsels- og vejvisningstavler.
”Vi har jo mange tusinde aluminiumsskilte hængt op landet over, og nogle steder kan det give god mening at udskifte dem med nye materialer. Udover BioPanel undersøger eller afprøver Vejdirektoratet for eksempel også genbrugsaluminium, sandwichplader i aluminium og plastik, genbrugsplastik, risskaller og bambus. Lige nu hænger der for eksempel et par tavler i i 100% genanvendt plastmateriale på cykelstien ved Hvidkilde og et par tavler lavet primært af risskaller, og ved vejarbejdet på E45 mellem Aarhus S og Aarhus N har vi tavler i genbrugsaluminium og sandwichplader. Ud over CO2-aftrykket ser vi selvfølgelig også på, om materialet kan genanvendes, når vi er færdige med det som færdsels-og vejvisningstavler,” siger Hanne Højmark.
Kontakter
Hanne Brauner HøjmarkTeknisk designerVejdirektoratet
Tlf:7244 2507ha@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Kør i god tid: E45 spærres klokken 15:00 lørdag den 15. august14.8.2026 14:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at planlægge deres tur i god tid op til weekendens spærring af E45 Østjyske Motorvej ved Horsens.
Asfaltarbejde påvirker trafikken på rute 23 Kalundborgvej ved Dønneland14.8.2026 14:04:58 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med etableringen af 3. etape af Kalundborgmotorvejen skal Vejdirektoratets entreprenør nu til at lægge asfalt på en del af rute 23 Kalundborgvej i Kalundborg Kommune. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne fra den 18. til 21. august og igen fra den 24. til 28. august.
Tilkørsler til E45 mod Aalborg spærres ved Aarhus N14.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilkørslerne til E45 mod Aalborg spærres ved Motorvejskryds Aarhus N frem til 10. september. Samtidig er trafikken i nordgående retning reduceret til ét spor forbi motorvejskrydset. Trafikanter må derfor forvente forlænget rejsetid.
Aarhus Syd Motorvejen får ny asfalt ved Hasselager14.8.2026 10:02:05 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 18. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Aarhus Syd Motorvejen ved Hasselager.
To ugers vejarbejde på Holbækmotorvejen13.8.2026 14:18:25 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal lægge ny asfalt på Holbækmotorvejen ved Taastrup i østgående retning mod København. Arbejdet går i gang søndag 16. august og vil medføre forlænget rejsetid og rampespærringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum