Ny chefjordemoder på hospitalet: Anne Rosenbæk
3.9.2025 07:00:00 CEST | Regionshospitalet Horsens | Pressemeddelelse
Anne Rosenbæk, som i dag er vicechefjordemoder på hospitalet, tiltræder 1. oktober stillingen som chefjordemoder i Kvindesygdomme og Fødsler.

Anne kommer med en omfattende erfaring inden for jordemoderfaget, en solid akademisk baggrund og stærke ledelsesmæssige kompetencer erhvervet som vicechefjordemoder på både Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Horsens samt som bl.a. driftschef i et sundhedsfagligt vikarbureau.
De seneste to år har Anne udgjort en af hospitalets to vicechefjordemødre, som foruden personaleledelse har arbejdet med udvikling, kvalitet og arbejdsmiljø. Det er sket ud fra en høj ambition om løbende at bidrage til en bevidst udviklende organisation kendetegnet ved en flad struktur og en positiv, tværgående arbejdskultur – for derigennem at få skabt en attraktiv arbejdsplads og en tryg, imødekommende afdeling for patienter og pårørende.
Det arbejde får Anne nu muligheden for at folde yderligere ud i den nye rolle som hospitalets chefjordemoder og som en del af afdelingsledelsen i Kvindesygdomme og Fødsler. Her kommer Anne til at lede på strategisk niveau i et tæt samarbejde med chefsygeplejerske Anette Bäckström og afdelingens kommende nye cheflæge. I fællesskab med afdelingens medarbejdere og funktionsledere bliver deres opgave at fortsætte udviklingen hen imod at blive Danmarks mest bæredygtige fødeafdeling i mere end én forstand.
Uddannelsesmæssigt har Anne en kandidatgrad i jordemodervidenskab og en uddannelse som Stifinder/Pathfinder. Privat bor Anne i Silkeborg med sine to drenge.
Hospitalsledelsen glæder sig meget til det fremtidige samarbejde med Anne og byder hende varmt velkommen i den nye rolle som chefjordemoder i Kvindesygdomme og Fødsler samt som en del af afdelingsledelseskredsen på Regionshospitalet Horsens.
Kontakter
Henning VossHospitalsdirektør
Tlf:2155 2916henning.voss@rm.dkKim HoulindLægefaglig direktør
Tlf:2499 4525KIMHOU@rm.dkMette RingtvedSygeplejefaglig direktør
Tlf:7842 5062MERJNS@rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Kom med ind i hjerterummet på Regionshospitalet Horsens2.9.2026 09:44:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ser en operationsstue ud? Og hvad sker der med en blodprøve, når den er taget? Søndag den 6. september kl. 10-14 inviterer Regionshospitalet Horsens børn og voksne til Åbent Hospital – og dermed til en dag fyldt med oplevelser, demonstrationer, smagsprøver og mange forskellige guidede ture.
Kulturhospitalet fortsætter efter positiv evaluering18.8.2026 15:04:11 CEST | Pressemeddelelse
En positiv evaluering af Kulturhospitalet viser, at musik og kultur bidrager til trivsel, fællesskab og gode oplevelser for både patienter og medarbejdere.
Borgere og fagfolk satte sundhedsvæsenet til debat18.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ca. 50 deltagere var 18. august mødt op i Skanderborg for at dele deres erfaringer og idéer til, hvordan sundhedstilbuddene kan komme endnu tættere på borgerne.
Flere vælger fuld tid på Kirurgisk Sengeafsnit5.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Kirurgisk Sengeafsnit ligger fuldtidsprocenten over både hospitalets og regionens gennemsnit.
10 år med socialsygeplejersker på Regionshospitalet Horsens1.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er 10 år siden, at Regionshospitalet Horsens ansatte sine første socialsygeplejersker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum