Ny undersøgelse: Hjemmekontoret er en let vej ind for hackerne
Sikkerheden fra hjemmekontoret halter, mens bekymring for phishingangreb er stor. Halvdelen af danske virksomheder, der tilbyder hjemmearbejde, har ikke indført særlige sikkerhedsforanstaltninger, selvom falske emails, links og manglende cyberbevidsthed blandt medarbejdere er en stor bekymring. Det viser en ny stor undersøgelse om fremtidens arbejdsplads med fokus på alt fra digitalisering, AI og hybridarbejde til cybersikkerhed og bæredygtighed.

Øget fleksibilitet og hjemmearbejde har siden pandemien været en integreret del af arbejdskulturen, og 9 ud af 10 danske virksomheder har ingen planer om at ændre på det. Hos 2 ud af 3 virksomheder arbejder medarbejderne regelmæssigt hjemmefra mindst én dag om ugen. Men halvdelen af dem (48%) har ikke indført særlige sikkerhedsforanstaltninger, og kun hver tredje virksomhed (33%) prioriterer i høj eller meget høj grad træning og udvikling af medarbejdernes digitale færdigheder.
Det står i skarp kontrast til, at phishing-angreb – via falske emails, links, vedhæftede filer – samtidig er den største bekymring for ledelsen, når medarbejderne arbejder hjemmefra. Ligeledes nævnes anvendelse af uautoriserede og private enheder, manglende sikkerhedsopdateringer på medarbejdernes udstyr, samt lav medarbejderbevidsthed om cybersikkerhed som de største bekymringer.
Det fremgår af en helt ny undersøgelse gennemført af analyseinstituttet Wilke på vegne af TDC Erhverv. Undersøgelsen er foretaget blandt 400 beslutningstagere i små (2-49 medarbejdere), mellemstore (50-249), og store (250+) virksomheder på tværs af brancher i Danmark:
”Det er meget bekymrende, at halvdelen af danske virksomheder stadig ikke har styrket sikkerheden på hjemmearbejdspladserne – særligt når fleksible arbejdsformer er blevet en fast del af hverdagen og phishing-angreb samtidig er den største bekymring. Vi ser, at truslen vokser, bliver mere sofistikeret og sværere at opdage. Undersøgelsen viser tydeligt, at fleksibilitet og sikkerhed ikke følges ad – og det er ikke en god kombination,” siger John Henriksen, CEO hos TDC Erhverv og fortsætter:
”Det er forretningskritisk, at der bliver foretaget de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, medarbejdertræning og datasikring på tværs af hybride arbejdsmiljøer. For uden faste kontorpladser og fire vægge bliver sikkerheden nødt til at følge medarbejderne, ikke kontoret. Ellers risikerer virksomhederne at miste overblikket og kontrol, og det sætter dem i en sårbar situation, der i værste fald kan resultere i hackerangreb og datalæk.”
Ingen digital strategi på plads
Undersøgelsen viser ligeledes, at kun hver tredje danske virksomhed har en klar digital strategi, selvom automatisering, AI og online samarbejdsværktøjer samtidig vurderes som afgørende for at fremtidssikre arbejdspladsen. Virksomhederne peger selv på manglende kompetencer og den hastige teknologiske udvikling som de største barrierer:
”Fremtidens arbejdsplads er her allerede – men mange danske virksomheder halter efter, når det gælder både digitalisering og sikkerhed. Det er forståeligt, for udviklingen går stærkt, men vi risikerer at sakke bagud, hvis vi ikke tør investere i nye teknologier som AI og samtidig styrke medarbejdernes kompetencer. Kombinationen af den nyeste teknologi, fleksibilitet og god it-sikkerhed bliver afgørende for, hvem der formår at fremtidssikre sig og stå stærkest – både nu og i fremtiden,” slutter John Henriksen.
Øvrige indsigter fra undersøgelsen – inden for AI og automatisering, cybersikkerhed og bæredygtighed:
- AI og automatisering: 60% af danske virksomheder arbejder slet ikke med AI og automatisering i dag. For mange skyldes det manglende kompetencer og usikkerhed omkring teknologien – især blandt større virksomheder, hvor digital træning af medarbejdere ikke prioriteres højt.
- Cybersikkerhed: 40% af virksomhederne ser cybersikkerhed som afgørende for fremtiden – men hver femte oplever det samtidig som en barriere for digitalisering. Kun 54 % har integreret mål for GDPR, datasikkerhed og compliance i deres organisation.
- Bæredygtighed: Blot 20% af virksomhederne forbinder den fremtidssikrede arbejdsplads med it og arbejdsmetoder, der mindsker miljøpåvirkningen. Kun hver fjerde lader bæredygtighed påvirke teknologivalget trods fordelene – og de voksende krav.
- Teknologipartner: 44% af virksomhederne foretrækker én samlet teknologipartner for at reducere kompleksitet og styrke leverancesikkerhed, og hvor ekspertise vægtes lige så højt som pris.
Hent og læs hele undersøgelsen her.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel PoulsenKommunikationschef, TDC Erhverv
Tlf:+45 41 16 92 86mikpo@tdc.dkBilleder
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført i juli 2025 af analyseinstituttet Wilke på vegne af TDC Erhverv og Cisco, og afdækker, hvordan virksomheder i Danmark anser og prioriterer digitalisering, cybersikkerhed, hybridarbejde, AI og bæredygtighed som led i at fremtidssikre deres arbejdspladser.
Data er indsamlet via telefoninterviews med 400 beslutningstagere, herunder ejere, grundlæggere, C-level profiler (CEO, COO og CFO) samt it-ansvarlige (CIO, it-chef, it-direktør og it-ansvarlig). Deltagerne repræsenterer små (2-49 medarbejdere), mellemstore (50-249 medarbejdere) og store virksomheder (250+ medarbejdere) på tværs af brancher i Danmark.
Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.
Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Dansk AI-supercomputer skal sætte skub i digitalisering og brugen af AI hos danske virksomheder med nyt samarbejde27.8.2025 08:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Center for AI Innovation (DCAI) og TDC Erhverv lancerer nyt strategisk samarbejde, der skal sætte skub i digitalisering og AI-udviklingen i Danmark. Med partnerskabet får virksomheder og offentlige institutioner for første gang adgang til en af verdens mest kraftfulde AI-computere – Gefion – samtidig med at de bevarer fuld kontrol og ejerskab over deres data.
National beredskabsøvelse har virket: Danske virksomheder ruster sig bedre mod cyberangreb21.8.2025 08:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste års nationale cybersikkerhedsinitiativ Hele Danmark Øver har været en øjenåbner for mange danske virksomheder, der har taget konkrete tiltag for at styrke deres beredskab og robusthed over for cyberangreb. Det viser en ny rundspørge blandt sidste års deltagere. I år gentages det succesfulde initiativ med nye aktører som Politiet med ombord, nye tiltag og en ambition om, at mange flere virksomheder skal øve sig.
Cybertrussel går under radaren: Danske virksomheder kan blive ramt uden at opdage det12.8.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende og overset cybertrussel angriber langsomt, diskret – og er langt sværere at opdage for danske virksomheder. Det er blevet en populær angrebsmetode blandt mindre ressourcestærke angribere, hacktivister og cyberkriminelle grupper. Det fremgår af den seneste sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.
Ny rapport: Den geopolitiske situation ændrer trusselsbilledet15.5.2025 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Trusselsniveauet er fortsat på et meget højt niveau. Geopolitiske spændinger sætter gang i samarbejdet mellem cyberaktivister, som i stigende grad bruger DDoS-angreb til at fremme politiske dagsordener og er blevet en voksende trussel mod både virksomheder og samfund. Det fremgår af den seneste sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.
D-mærket løber med Det Gyldne Gitter ved Cyber Security Awards 202513.3.2025 16:45:07 CET | Pressemeddelelse
Dansk Erhverv, Dansk Industri, SMV Danmark, Forbrugerrådet Tænk og Industriens Fond kunne torsdag aften lade sig hylde som vindere af Det Gyldne Gitter ved årets Cyber Security Awards for deres arbejde med mærkningsordningen, D-mærket. På aftenen blev der yderligere uddelt tre priser: Åbenhedsprisen, Årets Kvindelige Cyberinspirator og Årets SMV-indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum