Tilbagegang i DI-måling – Haderslev sætter retning for det videre arbejde
4.9.2025 06:18:36 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Kommunen tager erhvervsundersøgelsen alvorligt og vil styrke indsatsen i tæt samarbejde med erhvervslivet
Haderslev Kommune er i årets erhvervsundersøgelse fra Dansk Industri rykket fra en 29. til en 52. plads i målingen af lokal erhvervsvenlighed. Det er et resultat, der tages alvorligt og som understreger behovet for fortsat fokus på erhvervslivets rammevilkår.
Særligt på arbejdskraftområdet er der tilbagegang – fra en 57. til en 69. plads. Det kalder på vedvarende og målrettet indsats.
"Uddannelse og adgang til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for vores virksomheder. Vi har sat massivt ind – både med lokale netværk, partnerskaber og nye uddannelsesmuligheder. Det er et langt sejt træk, men vi er på vej," siger borgmester Mads Skau.
Et af de konkrete initiativer er et elev- og lærlingenetværk, som Haderslev Erhvervsråd har taget initiativ til. Kommunen arbejder samtidig på at tiltrække nye uddannelsestilbud og styrke samarbejdet med lokale aktører.
”Vi undrer os over det billede undersøgelsen viser, og vi tager det meget alvorligt. Vi vil, i tæt samarbejde med kommunen, gå aktivt ind i at komme mere til bunds i de bagvedliggende årsager som resultaterne afspejler. Det er afgørende, at vi har en attraktiv erhvervskommune, som er konkurrencedygtig.” siger bestyrelsesformand i Haderslev Erhvervsråd, Hans-Jørgen Jørgensen.
Undersøgelsen viser også fremgang. Haderslev Kommune er rykket hele 76 pladser op i kategorien folkeskolens afgangsprøver og ligger nu på en 15. plads.
"Det glæder mig oprigtigt, at vi ser en markant fremgang her. Det viser, at vores børn og unge får bedre faglige forudsætninger – og det er helt afgørende for deres videre vej i livet og for vores lokale arbejdsmarked," siger Mads Skau.
Også på byggesagsområdet ligger Haderslev stærkt med sagsbehandlingstider i top ti på landsplan.
"Effektiv og forudsigelig sagsbehandling er vigtigt for virksomhedernes udvikling. Derfor har vi prioriteret området højt – og det er positivt, at det afspejles i undersøgelsen," siger Mads Skau.
Haderslev Kommune ser DI’s undersøgelse som et vigtigt redskab og en anledning til at styrke dialogen med erhvervslivet.
"Vi skal fastholde det, der virker – og samtidig være åbne for at gøre tingene anderledes, hvor der er behov for det," siger Mads Skau.
Kontakter
Mads SkauBorgmester
Tlf:40 78 14 75mskau@haderslev.dkHans-Jørgensen JørgensenHaderslev Erhvervsråd
Tlf:4032 3650Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Bevaringsværdige sejlskibe vender tilbage til Haderslev24.4.2026 08:32:10 CEST | Pressemeddelelse
Det var et smukt syn, da 52 bevaringsværdige sejlskibe besøgte Haderslev Havn i juli 2024. Nu byder Haderslev Kommune begivenheden velkommen igen i 2026.
Haderslev Lysfest 2026 markerer befrielsen i en urolig tid20.4.2026 10:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Når Haderslev Lysfest i 2026 tænder lys, sker det i en tid præget af krig, konflikter og global usikkerhed. Netop derfor får markeringen af Danmarks befrielse i 1945 en særlig aktualitet.
Klimahandledag: Haderslev Kommune klar med pulje til aktiviteter26.3.2026 10:42:19 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at sætte fokus på klimaet? Så kan du nu søge Haderslev Kommunes pulje til aktiviteter og arrangementer, der markerer klimahandledagen.
Fire millioner kroner på vej til Vojens Station20.2.2026 16:01:25 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har søgt Erhvervsstyrelsen om midler til udvikling omkring Vojens Station. Nu er der 4,2 millioner kroner på vej til forskønnelse og forbedring omkring stationen.
Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum