Stigende fremvisninger – faldende udbud: Efterår med hårdere kamp om boligerne
Nye tal fra home og Boligsiden: Boligmarkedet går ind i efteråret med flere købere på jagt og færre boliger til salg - især i byerne

Der er færre boliger at vælge imellem, men flere potentielle købere i markedet.
Det er det centrale billede af boligmarkedet netop nu. Det aktuelle Boligbrief fra home og Danske Bank viser, at fremvisningerne steg i august på tværs af alle boligtyper, mens Boligsiden melder om faldende udbud ved indgangen til september.
“Vi ser en solid køberaktivitet ind i efteråret. Fremvisningerne tikker op, og når udbuddet samtidig falder, bliver der mere kamp om de gode boliger - og især lejlighederne,” siger Martin Wiesener, CEO i home.
homes tal fortæller, at der var flere købere på fremvisning i husene, lejlighederne og sommerhusene. Størst var stigningen for lejligheder med 2,8 % den seneste måned (se tabel).
Fremvisningstallene er en vigtig indikator for efterårets handler - og dermed også prisudviklingen på boligmarkedet.
Boligsidens udbudsstatisik viser, at udbuddet på landsplan ved indgangen til september faldt på tværs af boligtyper. Især udbuddet af lejligheder er faldet markant.
“Når det kommer til ejerlejlighederne, kan udbuddet ikke følge med efterspørgslen,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
I Københavns Kommune er ejerlejlighedsudbuddet fastholdt på rekordlavt niveau med kun 1.165 boliger til salg.
I 2011 var der mere end dobbelt så mange til salg - og salget var langt mindre dengang, konstaterer home.
“Kombinationen af stigende fremvisninger og faldende udbud peger på hurtigere beslutninger og fortsat stigende priser. Vi forventer mest tryk i lejlighedsmarkedet, hvor udbuddet er barberet kraftigt ned,” siger Martin Wiesener i home.
I Region Hovedstaden steg udbuddet af villaer en smule, 0,2 %, som den eneste region i måneden. Omvendt steg antallet af fremvisninger i august markant med 8,4 % ifølge homes aktivitetsstatistik, så der var flere købere ude efter dem.
Hele Boligbrief for august med fremvisninger, handler og priser er vedhæftet. Boligindekset er sæsonkorrigeret og opgjort som et tre måneders glidende gennemsnit.
Udvikling i fremvisninger – landsplan
|
Boligtype |
Månedsændring (jul → aug) |
Årsændring (aug 2024 → aug 2025) |
|
Villaer/rækkehuse |
+2,6 % |
+8,7 % |
|
Ejerlejligheder |
+2,8 % |
+12,2 % |
|
Sommerhuse |
+0,7 % |
+9,4 % |
Regional tendens – boliginteresse stiger især i byområder
Særligt i Region Hovedstaden og Midtjylland er interessen for huse til salg markant højere – både på kort og lang sigt.
| Region | Ændring M/M (jul → aug 2025) | Ændring Å/Å (aug 2024 → aug 2025) |
| Hovedstaden | +8,4 % | +18,2 % |
| Midtjylland | +2,1 % | +16,8 % |
| Sjælland | -1,4 % | +1,1 % |
| Nordjylland | -0,5 % | -0,9 % |
| Syddanmark | -0,2 % | -0,8 % |
Kilde: homes Boligbrief – august 2025, home og Danske Bank
Udbuddet falder – særligt for ejerlejligheder
Boligsidens opgørelse viser, at udbuddet på landsplan ved indgangen til september faldt på tværs af boligtyper:
Udvikling i udbud primo september 2025
|
Boligtype |
Antal til salg primo september 2025 |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Villaer/rækkehuse |
34.596 |
-1 % |
-6,3 % |
|
Ejerlejligheder |
6.495 |
-2,3 % |
-19,4 % |
|
Sommerhuse |
6.723 |
-5 % |
2,2 % |
Udvikling i udbuddet af huse primo september 2025
|
Region |
Antal til salg primo september 2025 |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Hele landet |
34.596 |
-1,0 % |
-6,3 % |
|
Region Hovedstaden |
4.568 |
0,2 % |
-14,0 % |
|
Region Midtjylland |
10.128 |
-1,5 % |
-4,5 % |
|
Region Nordjylland |
6.113 |
-0,8 % |
1,9 % |
|
Region Sjælland |
4.931 |
-1,8 % |
-15,1 % |
|
Region Syddanmark |
8.856 |
-0,9 % |
-3,6 % |
Kilde: Boligsiden, udbud på landsplan
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Her vil danskerne helst holde jul – og forskellene er større, end man tror18.12.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Julegæst eller julevært: Hvor hører juleaften hjemme? Se tallene fra din landsdel
Tre kommuner sætter bundrekord: Disse landsdele er støvsuget for sommerhuse17.12.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Se lokale tal: Sommerhusudbuddet er mere end halveret – sommerhusene er særligt blevet en mangelvare i Vest- og Sydjylland. Lokale mæglere forklarer hvorfor
Boligsalget har kurs mod 100.000 bolighandler16.12.2025 13:13:10 CET | Pressemeddelelse
Forecast: 2025-salget af boliger bliver det højeste siden Corona-årene, og antallet bliver igen sekscifret
Ny prognose: Din bolig bliver meget mere værd i 202615.12.2025 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Huse og lejligheder er allerede steget i pris, og en prognose siger 175.000 kr. ekstra for huset i 2025, vurderer Danske Bank og home
Se udbuddet i din kommune: Sommerhuse er i vinterform9.12.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Lavt udbud og stærkt sommerhussalg giver stigende priser i november. Se hvor mange sommerhuse der er til salg i kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



