Kommune og politi rykker tættere sammen
Unge i Viborg Kommune skal skærmes bedre mod at blive del af kriminelle miljøer. Derfor intensiveres samarbejdet mellem kommunen og lokalpolitiet.

Lokalpolitiet i Viborg-Skive og unge-fagpersoner fra Viborg Kommune har nedsat et særligt råd for helt aktuelt at styrke det kriminalpræventive arbejde om unge i Viborg kommune.
Det nye råd bygger oven på den almindelige bekæmpelse af kriminalitet, som er forankret i Lokalrådet. Alle kommuner har et lokalråd, som også rummer det faste SSP-samarbejde mellem kommunen og lokalpolitiet.
Der er behov for et særligt samarbejdsråd, hvor kommune og politiet kan samarbejde tættere om at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.
– Med det, vi lige nu oplever blandt unge i kommunen, har vi brug for et skærpet blik. Derfor hilser jeg det nye, tættere samarbejde med lokalpolitiet velkommen. Vores fremskudte medarbejdere ser desværre tegn på, at kriminelle typer forsøger at få et netværk op at stå blandt helt unge i Viborg. Det vil vi ikke acceptere, og vi vil arbejde aktivt imod, at det kommer til at ske, siger borgmester Ulrik Wilbek.
Opgaverne for det nye samarbejdsråd er derfor netop at følge udviklingen tæt og komme med konkrete forslag til forebyggende og tryghedsskabende tiltag for kommunens børn og unge.
Nyt råd kan sikre hurtig handling
Også lokalpolitiet i Viborg-Skive har et skærpet fokus på udviklingen blandt Viborgs ungdom.
– Jeg er meget glad for det styrkede samarbejde med Viborg Kommune. Det er vigtigt, at vi som myndigheder har fokus på de udfordringer, hvor vi med en fælles indsats kan gøre mere for at skabe en tryg og god kommune for borgerne, siger vicekriminalkommissær Henrik Glintborg fra Midt- og Vestjyllands Politi.
– Med en fælles indsats skal vi spotte de unge, der er på vej i en forkert retning så tidligt som muligt. Derfor rykker vi tættere sammen og styrker et i forvejen godt tværfagligt samarbejde, slutter han.
Samarbejdsrådet består af såvel ledere som gademedarbejdere fra kommune og lokalpolitiet, som kan suppleres med fagmedarbejdere efter behov.
Den foreløbige plan er, at det nye samarbejdsråd skal mødes hvert kvartal for at monitorere udviklingen og koordinere det forebyggende arbejde på tværs af kommune og lokalpoliti med henblik på hurtigt at kunne sætte initiativer i værk, hvis der viser sig behov.
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkMidt- og Vestjyllands Politi
Tlf:51 73 19 06mvjyl-kommunikation@politi.dkOm Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Viborgs unge får hver 2.000 kroner til kultur og fællesskab3.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge i Viborg Kommune, der er uden uddannelse og job, får nu mulighed for at opleve alt fra teater og koncerter til streetkultur og kreative workshops - helt gratis. De skal blot søge om at få et Kulturpas via kulturpasinfo.dk. Det er nemt og hurtigt at komme i gang.
Viborg Kommune får statslig industripark ved Foulum28.10.2025 09:31:49 CET | Pressemeddelelse
Med en ny industripark ved AU Viborg får virksomhederne i Midt- og Østjylland adgang til unikke rammer for produktion, samarbejde og udvikling inden for grøn teknologi.
Udendørs undervisningslokaler på vej til tre skoler i Viborg Kommune27.10.2025 13:20:00 CET | Pressemeddelelse
En bevilling fra Villum Fonden på fire millioner kroner giver skolefællesskabet Mønsted, Vestfjends og Stoholm nye rammer for undervisning i natur og teknologi under åben himmel.
Ældrerådet har brug for din stemme24.10.2025 08:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er snart tid til, at alle borgere fra 60 år og opefter skal sætte deres kryds ved, hvem de ønsker, der skal være deres stemme i Viborg Ældreråd.
Høj forældretilfredshed i Viborg Kommune med skoler og dagtilbud22.10.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige undersøgelse blandt forældre, der har børn i kommunale dagtilbud og/eller skole, viser høj tilfredshed og at de fleste børn har det generelt godt i Viborg Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum