Line Barfod om københavnsk budget: Stolt af det største cykelbudget nogensinde
Årets budgetaftale i Københavns Kommune er den største nogensinde, når det kommer til beløb afsat til cykelrelaterede projekter. Der er i alt afsat over 600 mio. kr. til projekter, som forbedrer København som cykelby og gør det mere trygt og sikkert at færdes i byen på cykel.
”Jeg er meget glad og stolt over, at vi har fået mere medvind til cyklisterne med det største cykelbudget i København nogensinde. Der er flere penge til sikre skoleveje, grønne bølger for cyklister og cykelforbindelser, der gør det nemmere og mere trygt at cykle i København. Det er ekstremt vigtigt, fordi flere cykler betyder, at vi passer bedre på klimaet og kan skabe en by med mere grønt og færre bilkøer,” siger Line Barfod.
Blandt andet skal Mimersgade gøres til en sikker skolevej, og der er besluttet en cykelbro mellem Refshaleøen og Østerbro.
Det er nødvendigt med store beløb til cyklisme, hvis København skal bevare sin status som cykelby, mener teknik- og miljøborgmesteren:
”Vi bruger hvert år store millionbeløb på at understøtte biler i København, for eksempel 200 mio. kr. alene på genopretning af veje, som primært gavner bilerne. Derfor er det kun rimeligt og på høje tid, at vi investerer mere i cyklerne. Det skal vi blive ved med i de kommende budgetter.”
Hun udtaler videre:
”Når det handler om at være cykelvenlig for børn, er København nede som nr. 11 bag en række andre byer. Desværre er der mange forældre, der er utrygge ved at sende deres børn ud på cyklen i hektiske gader. Vi skal have gjort det væsentligt bedre og tryggere for børn at cykle i København, hvis vi skal blive ved med at være en god cykelby. Det hjælper denne budgetaftale os videre med.”
Fakta
Årets budgetaftale indeholder projekter, der forbedrer vilkårene for cyklister for over 600 mio. kr.
Projekterne er blandt andet:
- Sikker skolevej og cykelsti i Mimersgade.
- Cykelbro mellem Østerbro og Refshaleøen.
- Styrket fremkommelighed og trafiksikkerhed på Refshaleøen.
- Flere grønne bølger for cyklister.
- Etablering af underjordisk cykelparkering ved de kommende metrostationer ved Sundbyøster Plads og Lergravsparken.
- 30 mio. kr. til løbende tiltag for sikre skoleveje.
Københavns Kommunes cykelbudgetter de seneste 10 år

Kilde: Mobilitetsredegørelsen 2025
På cykelområdet er der ca. blevet bevilliget 160 mio. kr. årligt (10-års gennemsnit for 2016-2025). Investeringer på cykelområdet omfatter både midler til cykelinfrastruktur og cykelinitiativer, men også sikre skoleveje, trafiksikkerhed samt eksterne investeringer og bidrag fra puljer. I 2025 blev der bevilliget 174 mio. kr. til cykelområdet. Af de 174 mio. kr. blev 82 mio. kr. bevilliget primær til cykelinfrastruktur og cykelinitiativer, 68 mio. kr. til sikre skoleveje, trafiksikkerhed, strøggader, cykel- og gangbroer og 11 mio. kr. i forbindelse med eksterne investeringer fra trafikselskaber samt bidrag fra puljer.
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:2327 8090presse@tmf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Nu kan du pante din takeaway-emballage i hjertet af København10.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner et nyt genbrugssystem for takeaway-emballage i indre København med 32 returstandere. Som en del af et forsøg kan du nu købe kaffe serveret i en genbrugskop og pante den. Forsøget vil vare som minimum til slutningen af 2026.
København har vedtaget en ny klimastrategi for de næste 10 år18.9.2025 18:20:17 CEST | Pressemeddelelse
Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har nu vedtaget en historisk ambitiøs klimastrategi, der for første gang i København også har målsætninger for byens globale klimaaftryk. Den vedtagne Klimastrategi 2035 sætter retningen for byen på klimaområdet de næste 10 år. Strategien erstatter den nuværende Klimaplan KBH2025, der udløber i år.
Københavns Kommune har modtaget endelig sikkerhedsrapport om Njals Tårn11.9.2025 11:37:19 CEST | Pressemeddelelse
Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget den endelige rapport, som analyserer bygningen Njals Tårns tilstand og sikkerhed. Rapporten bekræfter, at bygningen i sin nuværende tilstand fortsat er sikker, men skal forstærkes før byggeriet evt. kan fortsætte.
Vinderen fundet: Ny kæmpepark i Nordhavn får plads til både stilhed, strand, sport og vilde naturoplevelser27.8.2025 07:36:28 CEST | Pressemeddelelse
Rum til ro og natur, fodboldbaner og aktivitetsmuligheder samt laguner, stensætninger, sandstrand og træbrygger, der understreger parkens placering ved kysten. Det er nogle af de elementer, københavnerne kan se frem til i den nye park i Nordhavn. Team SLA har vundet arkitektkonkurrencen om den enestående park, der kommer til at sætte et stort positivt præg på den fremtidige udvikling af København og Nordhavn.
Under Copenhagen Sprint kan du nu genbruge din take-away emballage21.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne weekend under Copenhagen Sprint kan man aflevere sin genbrugsemballage i en stander 21 steder på cykelruten ved Statens Museum for Kunst, Rådhuspladsen og Runddelen. Indsatsen finansieres af EU-midler og Københavns Kommune står for projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum