Energimærket er afgørende: Sådan tænker fynboerne om boligkøb
Varmepumper er blevet den næstmest populære varmekilde, når danskerne søger bolig. En luft til vand varmepumpe påvirker energimærkningen til det bedre, og det er noget, der stadig er et brandvarmt emne i bolighandlerne her cirka to år efter energikrisen.

Et energimærke på D eller bedre er et krav for mange boligkøbere – ikke mindst på grund af varmekilden og prisen for opvarmning. Netop en lav varmeregning og stabile priser på opvarmning ligger da også i top tre over de vigtigste kriterier, når det kommer til danskernes holdning til hjemmets varmekilde ifølge en undersøgelse*, som Energi Fyn har fået lavet.
Varmepumpen er blevet et populært valg igen
- I august forhørte vi os hos tre ejendomsmæglere med forretninger i Ringe, Faaborg samt Haarby og Broby på Fyn for at spørge til deres oplevelser med varmekilde, energimærkning og hussalg. Og deres svar var entydige: Energimærket har stor betydning for både prisen og interessen for en bolig. Og her kommer varmekilden i den grad i spil, fortæller Christian Drejer, kommerciel direktør hos Energi Fyn.
De tre ejendomsmæglere bekræfter også, at et hjem med enten fjernvarme eller en varmepumpe er eftertragtet. Vælger man for eksempel at skifte sit naturgasfyr, træpillefyr eller oliefyr ud med en luft til vand varmepumpe, kan man forvente, at energimærkningen bliver væsentligt forbedret.
Det stemmer helt overens med den seneste undersøgelse*, som A&B Analyse har lavet for Energi Fyn. Når danskerne leder efter deres kommende hjem, er et hus med en luft til vand varmepumpe (næst efter fjernvarme) et populært valg, mens der er et langt spring til naturgas, som indtager tredjepladsen. Under 4% af danskerne ville nemlig gå efter et hjem med naturgas eller elradiatorer, og helt i bunden ligger pillefyr og oliefyr, som det mest upopulære. Blot 0,3% af danskerne ville vælge et hjem med oliefyr, hvis de skulle købe hus.
Få et tilbud med energiberegning
Stillet over for et direkte valg mellem et hus med enten en luft til vand varmepumpe eller et naturgasfyr svarer langt størstedelen af danskerne derfor, at de ville vælge hjemmet, der har en varmepumpe. Det er nedslående nyt for husejere med gasfyr, som vil sætte deres hus til salg. Men der er en simpel løsning.
- Vi spurgte ejendomsmæglerne om råd til, hvad man skal gøre, hvis man for eksempel har et gasfyr som varmekilde. Og der var bred enighed om, at det er en god idé at få lavet et konkret tilbud på en luft til vand varmepumpe, for så har køberen et nemt overblik over pris og forbrug, fortæller Christian Drejer og tilføjer:
- Får du netop lavet et tilbud på en varmepumpe, er det vigtigt at få en energiberegning med, der viser forbrugsomkostningen i hverdagen. Den såkaldte VE-ordning blev afskaffet i juli 2025, og derfor er det ikke længere et krav at udføre en energiberegning, når man sælger varmepumper, men vores klare anbefaling er, at du kun bør takke ja til et tilbud, hvis der indgår en energiberegning, slutter han.
*Analyse gennemført i juli 2025 af A&B Analyse med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. 1003 personer deltog i undersøgelsen.
Nøgleord
Kontakter
Christian DrejerKommerciel direktørEnergi Fyn
Tlf:+45 60 60 00 90cd@energifyn.dkBetina JørgensenPressekontaktEnergi Fyn
Tlf:+4528700392bej@energifyn.dkBilleder

Om Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 430 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Det er en mand på 65 år, du skal spørge om hjælp ved ladestanderen4.12.2025 09:33:09 CET | Pressemeddelelse
Hvis opladningen driller, når du lader på farten, så er det en mand på 65 år eller derover, du skal lede efter blandt de andre elbilister på ladestationen. Knap 43% af danske elbilejere på over 65 år har nemlig hjulpet andre med at lade, og noget tyder på, at det især er de yngre bilejere, de har hjulpet.
Fyns Politi og Energi Fyn holder øvelse i Odense2.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fyns Politi og Energi Fyn holder to større øvelser på flere af Energi Fyns og Vores Elnets lokationer i Odense den 3. december og igen den 10. december. Begge dage fra klokken 07.00-17.00
Energi Fyn sænker prisen og lancerer nye serviceaftaler til elbilister27.11.2025 13:57:49 CET | Pressemeddelelse
Energi Fyn ændrer fra 1. januar 2026 sine serviceaftaler til ladekunder og introducerer to nye aftaler, ServicePlus og ServiceBasis. Ændringen betyder, at kunderne får lavere pris og flere valgmuligheder i kølvandet på regeringens reduktion af elafgiften.
92.000 kroner til projekter i Munkebo26.11.2025 09:41:21 CET | Pressemeddelelse
Energi Fyns Vindmøllepulje har uddelt 92.000 kroner til 7 projekter, der skal bidrage til at skabe udvikling og styrke fællesskabet i Munkebo.
Sådan hjælper elbilejerne elnettet - uden at tænke over det24.11.2025 13:54:53 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at danske elbilejere er ekstra prisbevidste, når de oplader bilen, og det er faktisk godt nyt både for deres pengepung og for elnettet generelt. For når prisen er lav, kommer strømmen som regel fra vind og sol.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum