Børn fra hjem med færre ressourcer har forhøjet risiko for astma

Del

Børn af forældre med lav uddannelse og lav indkomst har markant forhøjet risiko for at få astma. Rygning under graviditeten og amning er to af de store forklaringer på den sociale ulighed. Det fastslår et nyt europæisk studie, som Københavns Universitet står i spidsen for. Forskerne opfordrer til at myndighederne støtter familierne bedre.

Getty Images
Getty Images

Astma en af de mest almindelige kroniske sygdomme hos børn verden over. I Danmark er det den allerhyppigste. Men der er forskel på, hvilke børn lungesygdommen rammer. Børn fra hjem med færre ressourcer har markant højere risiko for at udvikle astma end børn fra bedre socioøkonomiske kår. Det fastslår et nyt stort studie, hvor man har undersøgt mønstret i seks europæiske højindkomstlande – inklusive Danmark.

”På tværs af Europa ser vi et ensartet mønster i, at børn fra hjem med færre ressourcer har en øget risiko for at få astma. Selv om uligheden ikke er lige stor i alle lande, er det overordnede billede det samme – selv i et land som Danmark med et stærkt socialt sikkerhedsnet,” siger Angela Pinot de Moira, der er førsteforfatter til det nye studie og gæsteforsker ved Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Størst ulighed i Frankrig – mindst i Danmark

Studiet viser, at børn fra hjem, hvor moderen har en kort eller mellemlang uddannelse, og hvor familiens indkomst er lav, i gennemsnit har 17% højere risiko for at få astma end børn af mødre med en lang uddannelse og en høj husstandsindkomst. De godt 100.000 børn og mødre, som studiet bygger på, kommer fra Danmark, Norge, Storbritannien, Holland, Frankrig og Spanien.

Graden af social ulighed i astma hos børn svinger fra land til land. Danmark er det land i undersøgelsen, som har den laveste grad af ulighed for udviklingen af børneastma. I Danmark har børn af mødre med kort eller mellemlang uddannelse ’kun’ 7% højere risiko for at få astma, i Norge ligger forskellen på 20%, mens den største ulighed findes i Frankrig, hvor forskellen er hele 61% sammenlignet med børn af højtuddannede mødre.

Rygning, amning og udfordret fødsel spiller ind

I studiet undersøgte forskerne som de første i verden, i hvor høj grad uligheden kunne forklares af tre faktorer: Rygning under graviditeten, længden af ammeperiode og fødselskomplikationer i form af for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og kejsersnit.

Resultaterne viser, at alle tre faktorer er med til at forklare den højere forekomst af børneastma i de socialt dårligere stillede familier på tværs af landene. Især graden af rygning og længden af amninger socialt betinget i alle landene.

”De tre faktorer er da også flettet ind i hinanden, så hvis du ryger under graviditeten, er der også større sandsynlighed for, at du føder for tidligt. Og dette kan igen påvirke, hvordan amningen går. Alt i alt kan vi slå fast, at de helt tidlige livsbetingelser er meget vigtige for at forebygge risikoen for udvikling af børneastma,” siger Anne V. Aurup, andenforfatter på studiet og ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og Ernæring.

Men studiet viser samtidig, at disse tre faktorer ikke fuldt ud forklarer de observerede socioøkonomiske forskelle, og at deres andel af uligheden varierer fra land til land. Tidligere studier har da også peget på, at flere andre mekanismer kan spille ind. Det gælder bl.a. indeklima i hjemmet, udendørs luftforurening og kronisk stress hos moderen.

”Vores resultater tyder på, at andre risikofaktorer, som fx kunne være luftforurening og indeklima i hjemmet - muligvis spiller en større rolle i de lande, hvor uligheden er størst end i lande som Danmark med en mindre grad af ulighed,” siger Angela Pinot de Moira.

Mere støtte til mødrene

Studiets resultater kalder på mere støtte til familierne fra myndighedernes side, konkluderer forskerne. Det kan fx være mere hjælp til rygestop og bedre støtte til mødre, der har udfordringer med amning. Men samtidig understreger studiet behovet for bredere sociale tiltag, der adresserer ulighed generelt.

”Det tidlige liv er virkelig en kritisk periode i børnenes liv, men også en sårbar periode for mødrene. Man bør gøre den bedst mulige indsats for at komme ulighederne til livs, så alle børn får lige chancer for at undgå både astma og andre sygdomme. For når man først har fået astma som barn, har man også højere risiko for et forværret helbred som voksen,” siger professor og seniorforfatter Anne-Marie Nybo Andersen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab.

***

 

SÅ STOR ER ULIGHEDEN

Den forhøjede risiko for astma hos børn af mødre med kort/mellemlang uddannelse i forhold til børn af mødre med lang uddannelse varierer på tværs af de seks europæiske lande.

  • Danmark: 7% forhøjet risiko
  • Holland: 12% forhøjet risiko
  • Spanien: 16% forhøjet risiko
  • Norge: 20% forhøjet risiko
  • Storbritannien: 21-26% forhøjet risiko
  • Frankrig: 61% forhøjet risiko

 

 

OM STUDIET

  • I studiet har forskerne brugt data fra 107.884 mor-barn-par fordelt på syv kohorter fra seks forskellige lande.
  • Ved at bruge analyseplatformen DataSHIELD har man kunnet arbejde med data fra mange lande med den højst mulige datasikkerhed.
  • En særlig styrke ved dette studie er at forskerne med brug af nye metoder har været i stand til at adskille forskellige årsager til uligheden i børneastma fra hinanden.
  • Studiet er udgivet i tidsskriftet The Journal of Allergy and Clinical Immunology: In Practice 

Nøgleord

Kontakter

Anne Vedelsdal Aurup
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
E-mail: ava@nexs.ku.dk
Telefon: 35 33 32 23

Angela Pinot de Moira
Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Epidemiology School of Public Health, Imperial College London
E-mail: anpi@sund.ku.dk / angela.roy19@imperial.ac.uk
Telefon: 35 33 22 86

Anne-Marie Nybo Andersen
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Københavns Universitet
E-mail: amny@sund.ku.dk
Telefon: 35 32 67 65
Mobil: 30 28 04 62

Maria Hornbek
Journalist
KU Kommunikation
Københavns Universitet
E-mail: maho@adm.ku.dk
Mobil: 22 95 42 83

Links

Om Københavns Universitet

Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye