Børn fra hjem med færre ressourcer har forhøjet risiko for astma
8.9.2025 07:16:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Børn af forældre med lav uddannelse og lav indkomst har markant forhøjet risiko for at få astma. Rygning under graviditeten og amning er to af de store forklaringer på den sociale ulighed. Det fastslår et nyt europæisk studie, som Københavns Universitet står i spidsen for. Forskerne opfordrer til at myndighederne støtter familierne bedre.

Astma en af de mest almindelige kroniske sygdomme hos børn verden over. I Danmark er det den allerhyppigste. Men der er forskel på, hvilke børn lungesygdommen rammer. Børn fra hjem med færre ressourcer har markant højere risiko for at udvikle astma end børn fra bedre socioøkonomiske kår. Det fastslår et nyt stort studie, hvor man har undersøgt mønstret i seks europæiske højindkomstlande – inklusive Danmark.
”På tværs af Europa ser vi et ensartet mønster i, at børn fra hjem med færre ressourcer har en øget risiko for at få astma. Selv om uligheden ikke er lige stor i alle lande, er det overordnede billede det samme – selv i et land som Danmark med et stærkt socialt sikkerhedsnet,” siger Angela Pinot de Moira, der er førsteforfatter til det nye studie og gæsteforsker ved Institut for Folkesundhedsvidenskab.
Størst ulighed i Frankrig – mindst i Danmark
Studiet viser, at børn fra hjem, hvor moderen har en kort eller mellemlang uddannelse, og hvor familiens indkomst er lav, i gennemsnit har 17% højere risiko for at få astma end børn af mødre med en lang uddannelse og en høj husstandsindkomst. De godt 100.000 børn og mødre, som studiet bygger på, kommer fra Danmark, Norge, Storbritannien, Holland, Frankrig og Spanien.
Graden af social ulighed i astma hos børn svinger fra land til land. Danmark er det land i undersøgelsen, som har den laveste grad af ulighed for udviklingen af børneastma. I Danmark har børn af mødre med kort eller mellemlang uddannelse ’kun’ 7% højere risiko for at få astma, i Norge ligger forskellen på 20%, mens den største ulighed findes i Frankrig, hvor forskellen er hele 61% sammenlignet med børn af højtuddannede mødre.
Rygning, amning og udfordret fødsel spiller ind
I studiet undersøgte forskerne som de første i verden, i hvor høj grad uligheden kunne forklares af tre faktorer: Rygning under graviditeten, længden af ammeperiode og fødselskomplikationer i form af for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og kejsersnit.
Resultaterne viser, at alle tre faktorer er med til at forklare den højere forekomst af børneastma i de socialt dårligere stillede familier på tværs af landene. Især graden af rygning og længden af amninger socialt betinget i alle landene.
”De tre faktorer er da også flettet ind i hinanden, så hvis du ryger under graviditeten, er der også større sandsynlighed for, at du føder for tidligt. Og dette kan igen påvirke, hvordan amningen går. Alt i alt kan vi slå fast, at de helt tidlige livsbetingelser er meget vigtige for at forebygge risikoen for udvikling af børneastma,” siger Anne V. Aurup, andenforfatter på studiet og ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og Ernæring.
Men studiet viser samtidig, at disse tre faktorer ikke fuldt ud forklarer de observerede socioøkonomiske forskelle, og at deres andel af uligheden varierer fra land til land. Tidligere studier har da også peget på, at flere andre mekanismer kan spille ind. Det gælder bl.a. indeklima i hjemmet, udendørs luftforurening og kronisk stress hos moderen.
”Vores resultater tyder på, at andre risikofaktorer, som fx kunne være luftforurening og indeklima i hjemmet - muligvis spiller en større rolle i de lande, hvor uligheden er størst end i lande som Danmark med en mindre grad af ulighed,” siger Angela Pinot de Moira.
Mere støtte til mødrene
Studiets resultater kalder på mere støtte til familierne fra myndighedernes side, konkluderer forskerne. Det kan fx være mere hjælp til rygestop og bedre støtte til mødre, der har udfordringer med amning. Men samtidig understreger studiet behovet for bredere sociale tiltag, der adresserer ulighed generelt.
”Det tidlige liv er virkelig en kritisk periode i børnenes liv, men også en sårbar periode for mødrene. Man bør gøre den bedst mulige indsats for at komme ulighederne til livs, så alle børn får lige chancer for at undgå både astma og andre sygdomme. For når man først har fået astma som barn, har man også højere risiko for et forværret helbred som voksen,” siger professor og seniorforfatter Anne-Marie Nybo Andersen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab.
***
SÅ STOR ER ULIGHEDEN
Den forhøjede risiko for astma hos børn af mødre med kort/mellemlang uddannelse i forhold til børn af mødre med lang uddannelse varierer på tværs af de seks europæiske lande.
- Danmark: 7% forhøjet risiko
- Holland: 12% forhøjet risiko
- Spanien: 16% forhøjet risiko
- Norge: 20% forhøjet risiko
- Storbritannien: 21-26% forhøjet risiko
- Frankrig: 61% forhøjet risiko
OM STUDIET
- I studiet har forskerne brugt data fra 107.884 mor-barn-par fordelt på syv kohorter fra seks forskellige lande.
- Ved at bruge analyseplatformen DataSHIELD har man kunnet arbejde med data fra mange lande med den højst mulige datasikkerhed.
- En særlig styrke ved dette studie er at forskerne med brug af nye metoder har været i stand til at adskille forskellige årsager til uligheden i børneastma fra hinanden.
- Studiet er udgivet i tidsskriftet The Journal of Allergy and Clinical Immunology: In Practice
Nøgleord
Kontakter
Anne Vedelsdal Aurup
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
E-mail: ava@nexs.ku.dk
Telefon: 35 33 32 23
Angela Pinot de Moira
Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Epidemiology School of Public Health, Imperial College London
E-mail: anpi@sund.ku.dk / angela.roy19@imperial.ac.uk
Telefon: 35 33 22 86
Anne-Marie Nybo Andersen
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Københavns Universitet
E-mail: amny@sund.ku.dk
Telefon: 35 32 67 65
Mobil: 30 28 04 62
Maria Hornbek
Journalist
KU Kommunikation
Københavns Universitet
E-mail: maho@adm.ku.dk
Mobil: 22 95 42 83
Links
Om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Ny organisering af Københavns Universitets fakulteter på vej8.10.2026 12:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal fortsat have seks fakulteter, men de skal organiseres på en ny måde. Den nye organisering skal sikre en bedre faglig balance på universitetet.
Linguists: Madonna’s voice sounds younger than it “should”6.10.2026 14:30:54 CEST | Press release
A new study shows that the changes typically associated with ageing in women’s voices have not affected pop icon Madonna’s voice in the expected way. According to the researchers, Madonna has cultivated a public persona that challenges society’s expectations not only of how older women should look and behave, but also of how they should sound.
Sprogforskere: Madonnas stemme lyder yngre, end den ”burde” gøre6.10.2026 10:46:19 CEST | Pressemeddelelse
De forandringer, som en kvindes stemme typisk gennemgår i takt med, at hun bliver ældre, har ikke påvirket popstjernen Madonnas stemme, viser nyt studie. Ifølge forskerne har Madonna skabt en offentlig figur, som ikke bare gør op med samfundets forventninger til, hvordan ældre kvinder skal se ud og opføre sig… men også lyde.
Foroverbøjet arbejde kan være en overset risiko for gravide6.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gravide der ofte er foroverbøjede i deres arbejde, har en øget risiko for spontan abort, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Forskerne mener, at der bør være større fokus på arbejdsmiljø tidligt i graviditeten.
”Han er selvfølgelig jøde…” Populære krimier er fulde af jødiske stereotyper5.10.2026 09:15:49 CEST | Pressemeddelelse
I Agatha Christies krimier bliver jøder ofte fremstillet som grådige og mistænkelige fremmedelementer. Selv efter holocaust fortsatte hun med at skrive fordomsfuldt om jøder, bare i en mere indirekte form. Det viser ifølge historiker Sofie Lene Bak, hvordan populærkulturen kan være med til at fastholde antisemitiske forestillinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum