Der bliver forsket i alle kroge af Region Midtjylland
4.9.2025 06:45:00 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Forskning, behandling og uddannelse går hånd i hånd på regionshospitalerne i Region Midtjylland.

Med udpegningen af endnu en universitetsklinik, nemlig Universitetsklinik for Præhospital Indsats ved Præhospitalet, er Region Midtjylland netop nået op på 12 af de særlige klinikker, hvor behandling, forskning og uddannelse går hånd i hånd.
En universitetsklinik er et samarbejde mellem en hospitalsafdeling på et regionshospital – og nu også Præhospitalet - og Aarhus Universitet. Universitetsklinikkerne bidrager til udvikling af ny og vigtig viden – især inden for de mere brede sygdomsområder, som berører mange borgere.
Klinikkerne er spredt ud over hele regionen – fra Randers i øst til Gødstrup i vest - fra Horsens i syd til Skive i nord.
- Med universitetsklinikkerne får vi en stærk kobling mellem forskning og praksis, som bidrager til bedre behandlinger og ny viden i hele sundhedsvæsenet. Det er en vigtig investering i både faglighed og fremtid. Samtidig er det med til at styrke vores regionshospitaler og øvrige enheder bredt i hele regionen, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Forskning uanset geografi
De 12 universitetsklinikker er forankret i miljøer med høj forskningsaktivitet, tæt universitetssamarbejde og stærk uddannelsestradition. Her bliver den nyeste viden omsat til konkret forbedring af patientbehandlingen – samtidig med, at studerende og yngre læger får adgang til praksisnær læring.
- Vi er stolte af, at vi kan tilbyde behandling på et højt fagligt niveau – uanset om man er indlagt i Gødstrup eller Randers. Når forskningen er til stede i hele regionen, sikrer vi også, at udviklingen af sundhedsvæsnet sker i øjenhøjde med borgerne, siger hospitalsudvalgsformand Purnima Erichsen (K).
De midtjyske universitetsklinikker dækker en bred vifte af områder, bl.a. neurohabilitering, arbejdsmedicin, fertilitet og hånd-, hofte- og knækirurgi. Fælles for dem er, at de bygger på dokumenteret forskningsaktivitet og har et formaliseret samarbejde med Aarhus Universitet.
Aarhus Universitet og Region Midtjylland har siden 2012 samarbejdet om universitetsklinikker, og ambitionen er fortsat klar: Forskning og udvikling skal være en integreret del af sundhedsvæsenet – uanset geografi.
Regionsrådet godkendte for nylig en ny og opdateret udgave af Region Midtjyllands forskningsstrategi på sundhedsområdet, som universitetsklinikkerne er en vigtig del af.
Du kan se forskningsstrategien på Region Midtjyllands strategi for forskning på sundhedsområdet - Sundhed Fagperson
Fakta: Universitetsklinikker i Region Midtjylland
Region Midtjylland har 12 universitetsklinikker fordelt på følgende områder:
- Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup
- Neurorehabilitering, Hospitalsenhed Midt
- Nyresygdomme og blodtryksforhøjelse, Regionshospitalet Gødstrup
- Innovative patientforløb, Hospitalsenhed Midt
- Hånd-, hofte- og knækirurgi, Regionshospitalet Gødstrup
- Kræftscreeningsprogrammer, Regionshospitalet Randers
- Øre-, næse- og hals, Regionshospitalet Gødstrup
- Iskæmisk hjertesygdom, Regionshospitalet Gødstrup
- Interdisciplinære ortopædkirurgiske forløb, Hospitalsenhed Midt
- Gynækologisk HPV-relateret sygdom, Regionshospitalet Gødstrup
- Fertilitet, Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenhed Midt
- Præhospital Indsats, Præhospitalet
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Purnima Erichsen (K)
Formand for Hospitalsudvalget og medlem af Udvalg for lighed i sundhed
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Ny aftale for patientrettet forebyggelse i alle midtjyske kommuner27.3.2026 13:56:52 CET | Pressemeddelelse
Som en del af sundhedsreformen flytter ansvaret for patientrettet forebyggelse fra 1. januar 2027 fra kommunerne til regionerne. Kommunerne skal fortsat være udførende, og patienter skal gøre som de plejer.
Ris og ros til Region Midtjyllands hospitaler18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 patienter har vurderet deres oplevelser med Region Midtjyllands hospitaler i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2025
Ny direktør skal omsætte politiske beslutninger og sikre administrativ fremdrift i en reformtid4.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Anna Trige Lindberg tiltræder 1. april 2026 som direktør for Regionssekretariatet i Region Midtjylland.
Ny lægefaglig direktør til Regionshospitalet Gødstrup3.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mikkel Seneca bliver ny lægefaglig direktør på Regionshospitalet Gødstrup fra 1. april 2026.
Bedre adgang til egen læge med rekordmange nye ydernumre26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager nu et vigtigt skridt for at sikre, at flere kan få hurtigere og bedre adgang til deres praktiserende læge. Regionsrådet har netop besluttet at opslå 11 nye ydernumre i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum