Hørsholm kommune ligger igen i bunden i måling af erhvervsvenligheden

Del

Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Hørsholm Kommune ind på en plads som nr. 83. ud af i alt 91. Det er er ikke prangende, men dog en væsentlig forbedring ift. 2024 hvor kommunen var bundproppen som nr. 91.

Bestyrelsesleder for DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen.
Bestyrelsesleder for DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen. DI

Årets placering i DI’s måling af erhvervsvenligheden er en fortsættelse af den tendens, vi har set de sidste 8-9 år, hvor Hørsholm har ligget i bunden. Målingen baserer sig både på en rundspørge blandt over 7.500 virksomheder på landsplan og på en række statistiske indikatorer. Det er især virksomhedernes vurdering af kommunen, der trækker ned, da de statistiske indikatorer selvstændigt betragtet ville give en placering i toppen af midterfeltet.
- Bundplaceringen taler sit tydelige sprog. Hørsholm Kommune har fortsat en udfordring med erhvervsvenligheden. Det er fortsat vores oplevelse, at der er behov for en genstart af dialogen med de lokale virksomheder, siger bestyrelsesleder for DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen.
- Hørsholm har mange forudsætninger for at skabe gode rammer for erhvervslivet til gavn for både kommunen og regionen som helhed. Der er en veluddannet arbejdsstyrke, en stærk folkeskole og god mobilitet. Udfordringen ligger i, at disse skal aktiveres til gavn for erhvervslivet, fortsætter Peter Lanng Nielsen.
Dykker man lidt mere ned i kategorierne i analysen, er det især den kommunale administration, hvor kommune er udfordret med en samlet placering som nr. 88. Det skyldes bl.a. høje direkte omkostninger som byggesagsgebyrer og ejendomsbeskatning samt lange sagsbehandlingstider. Men også ift. virksomhedernes vurdering af kvaliteten af sagsbehandlingen og hensynet til virksomhederne i den lokale planlægning ligger kommunen i bunden.
- Man kunne godt ønske sig, at kommunen i højere grad satte erhvervslivets vilkår på dagsordenen, og seriøst begynder at arbejde med, hvordan Hørsholm kan blive et bedre sted at drive virksomhed, og en kommune der bidrager til jobskabelsen og væksten i regionen, siger Peter Lanng Nielsen.


Fakta om Lokal Erhvervsvenlighed 2025

DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretage en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.

Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.

91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.



Kontakter

Lisa Maria Frendved Christensen, presserådgiver i DI tlf. 9388 3611

Nils Askær-Hune, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 5219 6848

Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden, tlf. 4046 4790

Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye