Fremgang til Egedal på rangliste over kommunernes erhvervsvenlighed
Dansk Industri måler hvert år den lokale erhvervsvenlighed på tværs af landets kommuner. I år går Egedal Kommune 15 pladser frem i undersøgelsen fra en 88. plads i 2024 til en 73. plads.
Fremgangen til Egedal skyldes bl.a., at byggesagsbehandlingen i Egedal Kommune er forbedret siden sidste år. Det kommer både til udtryk ved en faldende sagsbehandlingstid, og ved at virksomhederne er blevet mere tilfredse med byggesagsbehandlingen.
- Der er kommet bedre styr på byggesagsbehandlingen i Egedal. For virksomhederne betyder det færre frustrationer og hurtigere adgang til at komme i gang med nye byggeprojekter. Det er rigtig dejligt, og det er vigtigt, at Egedal holder fast i den positive tendens de kommende år, siger Jørgen Simonsen, bestyrelsesleder i DI Byggeri Nordsjælland.
Egedal Kommune har også formået at styrke den generelle erhvervsvenlighed, hvor Egedal går fra en 87. plads i 2024 til en 62. plads i årets undersøgelse
- Der er taget et flot skridt frem siden sidste års bundplacering. Nu skal Egedal holde fast i den gode dialog med de lokale virksomheder ,og sørge for at virksomhederne får den information, de har brug for på det rette tidspunkt, siger Jørgen Simonsen.
Alt er dog ikke fryd og gammen i Egedal. Indenfor uddannelse og arbejdskraft ligger Egedal placeret på en 82. plads. Det er bl.a. en faldende andel af unge, der søger en erhvervsuddannelse, som trækker nedad.
- Det er ærgerligt at færre unge i Egedal i år har søgt mod erhvervsuddannelserne. Virksomhederne har i den grad brug for dygtige faglærte. Så der er brug for styrket skole-virksomhedssamarbejde, så flere unge får øjnene op for mulighederne med en erhvervsuddannelse, siger Jørgen Simonsen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025
•
DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk, DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
•
7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
•
Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
•
91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Kontakter
Jørgen Simonsen, bestyrelsesleder i DI Byggeri Nordsjælland, tlf. 4050 2640
Lisa Maria Frendved Christensen, presserådgiver i DI, tlf. 9388 3611
Ron Amir, seniorchefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 5213 2321
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
DI slår alarm: Københavnske folkeskoleelevers faglighed er i frit fald5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står hovedstadsområdet over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
DI slår alarm: Nordsjællands folkeskoleelever har faldende karakterer i matematik og læsning5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Nordsjælland over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
DI Karrieredag ruller ud på gymnasier over hele landet22.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange gymnasieelever er i tvivl om deres fremtid. Derfor er der brug for en tættere dialog mellem de unge og virksomhederne. Det bliver en realitet på DI Karrieredag.
Allerød Kommune rammer foreløbig bund i måling af erhvervsvenligheden4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Allerød Kommune ind på en plads som nr. 84. ud af i alt 91. Allerød Kommune ligger dermed fortsat i bunden.
Brøndby Kommune forbedrer erhvervsvenligheden markant4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Brøndby Kommune ind på en plads som nr. 57. ud af i alt 91. Brøndby kommune ligger dermed i midterfeltet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum