Rudersdal Kommune får igen en bundplacering i erhvervsvenlighed
Dansk Industri måler hvert år den lokale erhvervsvenlighed på tværs af landets kommuner. Igen i år lander Rudersdal Kommune i bunden af undersøgelsen med en samlet 85. plads ud af i alt 91 – et fald på en enkelt plads i forhold til sidste års måling.

Rudersdal Kommunes placering i årets erhvervsvenlighedsundersøgelse trækkes særligt ned af de to kategorier Overordnet erhvervsvenlighed og dialog og Kommunal administration, hvor kommunen kommer ind på en henholdsvis 84. og 85. plads.
- Den overordnede erhvervsvenlighed og dialogen mellem erhvervslivet og kommunen bør fortsat være et omdrejningspunkt i Rudersdal. En forbedret kommunikation og samarbejdsstruktur styrker de fælles muligheder for vækst og udvikling – det ser vi på tværs af alle kommuner i landet. Når det gælder kommunal administration, bør Rudersdal være særlig opmærksom på sin udbudsproces overfor private leverandører samt på beskatningen af kommunens virksomheder, der er blandt de højeste i landet, siger bestyrelsesleder i DI Hovedstaden Peter Lanng Nielsen.
Det ser bedre ud i kategorien Uddannelse og arbejdskraft, hvor Rudersdal kommer ind på en samlet 57. plads. Det er særligt den høje uddannelses- og beskæftigelsesgrad i kommunen samt høj trivsel i folkeskolen, der trækker op.
- Rudersdal kommune gør det godt på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Det seneste år har kommunen også styrket skolevirksomhedssamarbejdet, og mere end 125 lokale virksomheder inviterer eleverne indenfor i maskinrummet for at gøre læringen med levende og konkret. Det er et positivt tiltag, der også giver virksomhederne god kontakt til fremtidens arbejdskraft. Til gengæld kunne Rudersdal med fordel styrke sin indsats for flere internationale medarbejdere, afslutter Peter Lanng Nielsen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025
•
DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
•
7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
•
Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
•
91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Kontakter
Lisa Maria Frendved Christensen, presserådgiver i DI tlf. 9388 3611
Pernille Dalgaard-Duus, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 2612 3040
Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden, tlf. 4046 4790
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Allerød Kommune rammer foreløbig bund i måling af erhvervsvenligheden4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Allerød Kommune ind på en plads som nr. 84. ud af i alt 91. Allerød Kommune ligger dermed fortsat i bunden.
Brøndby Kommune forbedrer erhvervsvenligheden markant4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Brøndby Kommune ind på en plads som nr. 57. ud af i alt 91. Brøndby kommune ligger dermed i midterfeltet.
Gentofte opnår dårligste placering nogensinde i måling af kommunernes erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Gentofte Kommune ind på en plads som nr. 66. ud af i alt 91. Det er den dårligste placering for Gentofte i de 16 år, DI har gennemført målingen.
Høje-Taastrup fastholder status quo i måling af erhvervsvenligheden4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Høje-Taastrup Kommune ind på en plads som nr. 35. ud af i alt 91. Det er en lille fremgang ift. placeringen i 2024.
Hørsholm kommune ligger igen i bunden i måling af erhvervsvenligheden4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Hørsholm Kommune ind på en plads som nr. 83. ud af i alt 91. Det er er ikke prangende, men dog en væsentlig forbedring ift. 2024 hvor kommunen var bundproppen som nr. 91.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum