Første ukrainske forsvarsvirksomhed etablerer sig i Danmark
Fire Point, der en ukrainsk producent af bl.a. raketbrændstof, etablerer produktion i Sønderjylland. Dermed går Danmark endnu engang forrest med støtten til ukrainerne. Det er et vigtigt skridt for Ukraines sikkerhed og skaber muligheder for samarbejde med danske og europæiske virksomheder.
Med krigen i Ukraine er den sikkerhedspolitiske situation ændret markant. Ukrainerne har brug for at kunne forsvare sig selv. Og Europa skal i højere grad være ansvarlig for egen sikkerhed.
Nu kommer den første ukrainske virksomhed til at etablere produktion i Danmark. Den ukrainske virksomhed Fire Point vil etablere sig nær Flyvestation Skrydstrup udenfor Vojens og producere bl.a. raketbrændstof, der skal bruges til Ukraines forsvar.
Med etableringen tager regeringen endnu et skridt i hjælpen til Ukraine og samtidig styrkes mulighederne for samarbejde mellem den ukrainske og danske forsvarsindustri, til gavn for dansk sikkerhed og innovationskraften i den danske industri.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Danmark står skulder ved skulder med Ukraine. For deres kamp for frihed er vores kamp for frihed. Hver dag viser Putin, at han ikke stopper. Derfor skal vi hjælpe ukrainerne med at stoppe ham. Det gør vi med Fire Points etablering på dansk jord. Samtidig skaber vi nye og tættere bånd mellem det danske og ukrainske forsvar og vores erhvervsliv. Det gavner båder vores egen sikkerhed og tryghed, men også dansk erhvervslivs muligheder for at bidrage til Europas oprustning og den ukrainske frihedskamp.”
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen siger:
”Den bedste hjælp, vi kan give Ukraine lige nu, er at støtte den ukrainske forsvarsindustri. Ukraine skal i endnu højere grad være selvforsynende og med etableringen af den første ukrainske virksomhed i Danmark, tager vi støtten et skridt videre. På den måde sikrer vi at produktionen ikke bliver stoppet af russiske angreb og samtidig styrkes mulighederne for samarbejde mellem ukrainske og danske virksomheder.”
Fire Points etablering i Danmark følger af aftalen, som regeringen indgik med den ukrainske regering i juni. Denne gør det muligt for ukrainske forsvarsvirksomheder at etablere produktion i Danmark. Danmark afsatte samtidig 500 mio. kr. til at sætte fart på etableringen af den ukrainske forsvarsindustri i Danmark.
Regeringen vil på lørdag d. 6. september kl. 11.00 afholde et borgermøde i Vojens Hallerne for at klæde indbyggere i nærområdet på samt besvare spørgsmål om den kommende etablering.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Udsatte unge skal sikres ret til basal bankkonto2.12.2025 17:40:54 CET | Pressemeddelelse
Især udsatte unge kan stå i den svære situation, at de ikke kan modtage løn fra deres fritidsjob eller børnepenge, fordi deres forældre ikke giver samtykke til en bankkonto. Det vil regeringen lave om på og sikre, at unge fra 15 år har ret til at oprette deres egen bankkonto.
Første spadestik er taget til ukrainsk forsvarsproduktion i Danmark1.12.2025 15:32:11 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov har i dag taget første spadestik på Fire Points kommende produktionsfaciliteter i Vojens.
Nu træder forbud mod vejledende priser på brændstof i kraft1.12.2025 08:01:32 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag, den 1. december, må brændstofselskaberne ikke offentliggøre vejledende priser. Tiltaget skal skabe mere konkurrence på brændstofmarkedet og dermed bidrage til, at bilisterne kan spare op til 2.000 kr. om året.
Bankers ulovlige gældsinddrivelse skal straffes hurtigere28.11.2025 07:08:15 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil skærpe reglerne, så der hurtigere kan slås ned, hvis en bank med åbne øjne opkræver forkert gæld fra en privatkunde. Samtidig skal bankernes ledelse tvinges til at sikre, at der bliver ryddet op i sagerne.
Nu kan iværksættere hurtigere få deres produkter og løsninger på markedet27.11.2025 13:22:58 CET | Pressemeddelelse
Fremover vil der være hjælp at hente for iværksættere til at imødekomme komplicerede regler, som spænder ben for deres innovative produkter. Det sker med igangsættelsen af såkaldte regulatoriske sandkasser, som er forløb, hvor iværksættere og innovative virksomheder får skræddersyet støtte til at imødekomme administrative krav, som står i vejen for dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum