Herning Kommune fastholder top-10-plads blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner
4.9.2025 06:00:00 CEST | DI Midt Vest | Pressemeddelelse
Herning Kommune har trods tilbagegang i år igen sikret sig en plads blandt de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Det fortæller Dansk Industris årlige undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed.

Herning har i år opnået en solid 9. plads og markerer sig dermed blandt de bedste, trods et fald fra sidste års imponerende andenplads.
Herning excellerer især inden for Uddannelse og arbejdskraft, hvor kommunen har opnået en samlet 5. plads. Kommunens satsning på støtte til kvalificeret arbejdskraft og arbejde med erhvervsuddannelser bliver især fremhævet af virksomhederne i Herning Kommune.
- Herning demonstrerer et enestående engagement i forhold til deres vedvarende fokus på uddannelse. Det er virkelig inspirerende, og deres succes med erhvervsuddannelserne bør være noget, andre kommuner kan lære af. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til EuroSkills den 9.-13. september, hvor vi skal opleve og fejre unge fagtalenter - endda her i Herning, siger bestyrelsesleder i DI Midt Vest Bo Knudsen.
Inden for Infrastruktur og energi opnår Herning en placering som nummer 26. Her får Herning særlig ros fra de lokale virksomheder for at sikre god mobilitet via busruter, vejnet og parkering med en flot 6. plads blandt landets kommuner. Herning opnår også en top-ti placering i forhold til dialogen mellem erhvervslivet og kommunen. De ligger også i top-20 i forhold til kommunal administration og digital erhvervsservice.
I ranglisten for 5G-dækning er Herning derimod faldet fra en 83.-plads til en 89.plads.
- Herning ligger desværre lavt i 5G-dækning og har potentialet til at forbedre energieffektiviteten i kommunale bygninger. Ved at fokusere på disse kritiske områder kan Herning ikke kun forbedre sin digitale infrastruktur, men også fremme bæredygtighed. Det vil styrke Hernings position som en konkurrencedygtig og fremtidsorienteret kommune, siger Bo Knudsen.
DI’s rangliste over danske kommuners erhvervsvenlighed, Lokal Erhvervsvenlighed, er den suverænt mest grundige undersøgelse af, hvordan forholdene er for de lokale virksomheder i de danske kommuner. Den er baseret på cirka 7.500 besvarelser fra virksomheder over hele landet og 26 statistiske kommunale parametre.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025
DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes
erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer,
engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik.
Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland,
Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Kontakter
Bo Knudsen, bestyrelsesleder i DI Midt-Vest, mail bk@kpri.dk, tlf. 22 72 73 69
Lars Bøgeskov, presserådgiver i DI, mail larb@di.dk, tlf. 22 36 31 38
Edith Bulman-May, chefkonsulent i DI Midt-Vest, mail edbm@di.dk, tlf. 26 46 51 22
Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Struer fejres som ”Midtjysk mester i fremgang”9.9.2026 12:15:51 CEST | Pressemeddelelse
Struer er en af tre kommuner, som Dansk Industri hædrer for flere års markant fremgang i deres store årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Kommunen er nu rykket ind i landets top-5 på ranglisten. Fredag den 11. september kl. 13.00 fejrer borgmester Marianne Bredal (V) de mange års fremgang på Rådhuset sammen med kommunens medarbejdere. Dansk Industri møder op med med kage og blomster og diplom til borgmesteren. Pressen er velkommen. Fotos kan rekvireres efter fejringen. Struer får titlen ”Midtjysk mester i fremgang”, fordi kommunen gennem flere år stabilt har forbedret sin erhvervsvenlighed. I DI’s måling Lokal Erhvervsvenlighed er Struer rykket 62 pladser frem siden 2020 og indtager nu en femteplads – kommunens bedste placering nogensinde. – Det her er en flot og vedholdende præstation. Struer har år efter år løftet samarbejdet med virksomhederne, og kommunen viser, at langsigtet arbejde kan føre hele vejen til toppen. Fra at halte lidt bagefter mange andre Midtvest-ko
Ringkøbing-Skjern fastholder pladsen blandt Danmarks stærkeste erhvervskommuner2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ringkøbing-Skjern placerer sig igen i år blandt landets ti mest erhvervsvenlige kommuner og ligger helt i top, når det gælder uddannelse, arbejdskraft og tiltrækning af kvalificerede medarbejdere. Dog sender de lokale virksomheder et klart signal om, at kommunen skal have vendt udviklingen i den kommunale administration og byggesagsbehandlingen.
Tre år på stribe: Lemvig fastholder pladsen blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lemvig Kommune fastholder for tredje år i træk en 8. plads i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. Virksomhederne kvitterer blandt andet med en sølvmedalje for den overordnede erhvervsvenlighed og en topplacering inden for uddannelse og arbejdskraft.
Fra bund til top: Struer fortsætter imponerende erhvervsrejse og rykker ind i landets top 52.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På få år har Struer Kommune bevæget sig fra den tunge ende af feltet til toppen af Dansk Industris måling Lokal Erhvervsvenlighed. Virksomhederne kvitterer især for en stærk dialog med kommunen og markante forbedringer i den kommunale administration.
Skive tilbage i top 10: Stærk indsats for unge og arbejdskraft giver resultat2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skive Kommune rykker tilbage i top 10 i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen udmærker sig især ved markante fremskridt inden for uddannelse og arbejdskraft, hvor flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og virksomhederne oplever fremgang i kommunens beskæftigelsesindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum