Lokal Erhvervsvenlighed 2025: Randers viser fremskridt, men vi skal længere endnu
Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed placerer i år Randers som nr. 75 ud af 91 kommuner. Det er en placering, der vidner om udfordringer, men samtidig ser bestyrelsesleder i DI Randers-Norddjurs Peter Bogh Lindgaard også vigtige positive skridt fremad.

Selvom Randers siden sidste år er faldet fem pladser, hæfter jeg mig særligt ved, at Randers er rykket fra en 83. til en 65. plads på området ’Overordnet erhvervsvenlighed og dialog’. Det viser, at byens virksomheder oplever en bedre kontakt og samarbejdsvilje fra kommunens side – og det er et vigtigt fundament for fremtidens udvikling, siger Peter Bogh Lindgaard, der ud over at være bestyrelsesleder for DI Randers-Norddjurs også er direktør i DermaPharm.
Han peger på, at næste skridt handler om at skabe konkrete resultater. Vi har brug for at fastholde og styrke dialogen, men også at omsætte den til handling. Derfor er det afgørende, at vi nu tager de nødvendige skridt til at løfte Randers’ erhvervsvenlighed markant. Med et samlet byråd, der arbejder strategisk og helhedsorienteret, kan vi skabe de rigtige rammer for vækst, arbejdspladser og udvikling, udtaler Peter Bogh Lindgaard.
Der er særligt store forventninger til, at Randers Kommune etablerer en erhvervsdirektørfunktion med direkte reference til kommunaldirektøren – en funktion, som er udviklet i samarbejde mellem DI Randers-Norddjurs, Business Randers og Randers Kommune, og nu forelagt for byrådet.
Inden for Uddannelse og arbejdskraft har Randers fastholdt en fornuftig placering for kompetencedækningen i folkeskolerne, selvom karakterer ved folkeskolens afgangsprøve har oplevet en nedgang. Virksomhederne savner initiativer til at motivere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. En større indsats her kan være afgørende for at sikre mere faglært arbejdskraft til Randers.
DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats inden for en række forskellige kategorier. Mere end 7.500 danske virksomheder fra hele landet deltager i undersøgelsen, som også inddrager en række relevante statistiske indikatorer.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025
•
DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk, DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
•
7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
•
Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
•
91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Kontakter
- Konsulent i DI Randers-Norddjurs, Nikoline Mikkelsen, e-mail: nidm@di.dk, tlf.: 5219 6010
- Presserådgiver Lars Bøgeskov, e-mail: larb@di.dk, tlf.: 2236 3138 Randers
Følg pressemeddelelser fra DI Randers-Norddjurs
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Randers-Norddjurs
Norddjurs Kommune falder i erhvervsvenlighed i 20254.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2020 lå Norddjurs Kommune nummer 86 i Dansk Industris årlige måling af danske kommuners erhvervsvenlighed. Sidste år tog kommunen et flot tigerspring til nummer 13. I år er Norddjurs faldet lidt igen. En plads som nummer 28 er dog stadig i den bedste tredjedel.
DI: Hvor skal de ældre i Randers og Norddjurs bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Randers og Norddjurs kommuner steget med mindst 50 procent, viser nye tal. Det kræver flere plejehjem og ældreboliger, som de to kommuner allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning og samtidig sikre flere valgmuligheder til de ældre, mener DI Randers-Norddjurs.
Faglighed og fællesskab hædret: Magnus modtog DI’s Lærlingepris 202516.5.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Han er typen, der aldrig siger nej til en udfordring. En lærling, der ikke blot leverer kvalitet – men også kollegaskab, hjælpsomhed og gåpåmod. Med topkarakter til svendeprøven og stor respekt fra både kolleger og ledelse blev Magnus Svensson Kristiansen fredag den 16. maj hædret med Lærlingeprisen 2025 fra DI Randers-Norddjurs.
Norddjurs og Syddjurs investerer i busdrift17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens Region Midtjylland har skåret ned på antallet af regionale busruter, har Norddjurs og Syddjurs prioriteret selv at holde liv i de tidligere regionale busruter. Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Randers-Norddjurs.
Samarbejdet mellem virksomheder og folkeskoler er i top på Djursland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler på Djursland. Det er en god start, når skolerne allerede fra næste skoleår skal opfylde nye lovkrav om, at alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse skal i en uges erhvervspraktik. Men skolerne skal allerede nu i gang med forberedelserne, lyder opfordringen fra DI Randers-Norddjurs
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum