45 ynglende fuglearter og tolv nye planter på Peberholm
Øresundsbrons kunstige ø Peberholm fortsætter med at overraske og udvikle sig 25 år efter broens indvielse.
I år er der registreret tolv nye planter, en sjælden naturtype og et rekordstort antal ynglende fuglearter. Derudover er der etableret 13 vegetationscirkler.

Servicevejens vejkanter på Peberholm har udviklet sig til en sjælden naturtype, kalksandsoverdrev, klassificeret som en prioriteret naturtype med højeste beskyttelsesniveau ifølge EU's habitatdirektiv.
– Naturen på Peberholm udvikler sig konstant og overrasker os hvert år. At vejkanterne nu klassificeres som kalksandsoverdrev med højeste EU-beskyttelsesniveau viser, hvordan selv små arealer kan blive vigtige levesteder. Det er et bevis på, at vores forsigtige forvaltning giver resultater, siger Hans Ohrt, miljøspecialist hos Øresundsbron, som har fulgt øens udvikling i over 25 år.
Tolv nye planter på øen
I 2025 blev 12 plantearter, der ikke tidligere var fundet på Peberholm, registreret på øen. Disse omfatter kornet stenbræk, østersø-strandsennep, hybrid-guldregn og håret bakkestjerne.
45 ynglende fuglearter
Aldrig før er der observeret så mange ynglende fugle på Peberholm som i år. I alt blev der registreret 45 ynglende fuglearter, hvilket er en ny rekord i forhold til 40 arter i 2024. Seks nye arter – herunder tornirisk og rødrygget tornskade – ynglede på øen for første gang. Kolonien af skestorke satte ny rekord med 16 par, og skarvebestanden omfattede omkring 1.500 reder i den sydlige del af øen.
Grønbroget tudse tilbage i syd
Den grønbrogede tudse, som tidligere kun har ynglet på den nordlige del af Peberholm, har i år vist stor aktivitet i den kunstige stensø på øens sydlige del – for første gang siden 2021.
Satsning på vegetationscirkler
For at følge naturens udvikling over tid har Øresundsbron, i samarbejde med Københavns Universitet og Dansk Botanisk Forening, etableret 13 vegetationscirkler på Peberholm. Tre studerende har deltaget i arbejdet, som er en del af en bredere indsats for at kortlægge den biologiske mangfoldighed.
– Vegetationscirklerne giver os en helt ny mulighed for at følge, hvordan naturen udvikler sig over tid. Det er et vigtigt skridt mod at forstå effekterne af både naturlige processer og vores egne naturplejetiltag, siger Hans Ohrt, miljøspecialist hos Øresundsbron.
I afsnittet om Peberholms fugleliv blev der tidligere angivet 'par' i stedet for 'arter'. Korrekt er 45 ynglende fuglearter. Vi beklager, at termerne blev forvekslet i teksten, og har opdateret pressemeddelelsen.
Nøgleord
Kontakter
John Alexander SahlinPresseansvarlig
Tlf:+45 33 41 61 15jsa@oresundsbron.comOm Øresundsbron
Øresundsbron bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele Øresundsregionen. Øresundsbro Konsortiets opgave er at eje og drive Øresundsbron - en bro, en tunnel og den kunstige ø, Peberholm. En 16 kilometer lang fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Modkørende trafik i Øresundsbrons tunnel17.10.2025 11:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejtrafikken vil være dobbeltrettet i Øresundsbrons tunnel i uge 43. Fra kl. 19 til kl. 03 både den 22. og 23. oktober.
Trafikpåvirkning på Øresundsmotorvejen fra 20. oktober15.10.2025 10:20:52 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter skal forvente betydelig påvirkning på Øresundsmotorvejen på grund af kranarbejde ved Københavns Lufthavn. Den sidste frakørsel til lufthavnen på E20 – i retning mod Sverige – lukkes, og trafikanter henvises til tidligere frakørsler. Især i myldretiden om morgenen og eftermiddagen kan dette forårsage køer på strækningen fra d. 20. oktober og frem til slutningen af november.
Sikkerhedsparkering for tung trafik åbner ved Øresundsbron8.10.2025 08:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Lastbilchaufførers tryghed er i fokus, når en ny sikkerhedsparkering for tung trafik åbner ved Olleboterminalen i Malmø i november. Sikkerhedsparkeringen til 35 lastbiler er resultatet af et strategisk samarbejde mellem Drivers First, Venturi Fastigheter og Øresundsbron.
Pendlerrejser med bil, tog og færge over Øresund stiger markant11.9.2025 09:21:36 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbrons 25-års jubilæum falder sammen med en periode med stærk vækst i trafikken over Øresund, viser Øresundsindex/Trafikstatistik Q2 2025. I første halvår af 2025 steg trafikken for alle persontransporter – bil, tog og færge – mens godstrafikken faldt en smule.
Pressetur til Peberholm – årets nyheder på øen29.8.2025 08:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Påmindelse: Øresundsbron inviterer journalister til det årlige besøg på Peberholm. Tirsdag den 2. september kl. 09.30–12.00 arrangeres en guidet bustur på øen. Tilmelding senest søndag den 31. august.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum