Erfaren direktør overtager taktstokken i Regionssekretariatet
3.9.2025 13:00:00 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Helene Bækmark rykker 1. oktober ind på posten som direktør for Regionssekretariatet i Region Midtjylland.

Det bliver en kvinde med 19 års direktørerfaring fra det offentlige, der fra 1. oktober træder ind på posten som direktør i Regionssekretariatet i Region Midtjylland.
Helene Bækmark kommer fra en stilling som administrerende direktør i Sundhedsforvaltningen i Odense Kommune og har inden da blandt andet være direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune, kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune og administrerende direktør i Ældre og Handicapforvaltningen i Odense Kommune.
Nu bliver hun øverste direktør for Regionssekretariatet i Region Midtjylland, som består af Råds- og direktionssekretariatet, Juridisk kontor, Digital Forvaltning, Patientkontoret og Intern Service. Afdelingen, der har ca. 160 medarbejdere, understøtter regionsrådets og direktionens arbejde, rådgiver juridisk, løser myndighedsopgaver og hjælper borgere med deres rettigheder. Den omsætter krav til informationssikkerhed i praksis, understøtter patienternes rettigheder og sætter retning for digitale arbejdsgange. Samtidig sikrer sekretariatet driften af regionshusene og gode fysiske rammer.
- Regionssekretariatet spiller en helt central rolle i at binde politik og administration sammen og sikre, at de store beslutninger bliver omsat til konkret handling. Vi står midt i en tid med store forandringer i sundhedsvæsenet, og derfor har vi brug for en direktør, der både kan være en tæt sparringspartner for den politiske ledelse og være med til at drive den organisatoriske udvikling. Med Helene Bækmark får vi en stærk leder, som kan samle trådene, skabe følgeskab og sætte retning for arbejdet med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland, siger regionsdirektør Jonas Dahl.
Helene Bækmark er valgt til posten ud af et stærkt ansøgerfelt på 45, hvor fem har været til samtale. Hun ser frem til at møde sine nye kolleger og tage hul på de nye opgaver:
- Jeg ser frem til at bidrage med at implementere de store forandringer, som sundhedsreformen bringer med sig, og hjælpe med til, at politiske beslutninger bliver omsat til bæredygtige løsninger i praksis. Det motiverer mig at være med til at skabe sammenhæng mellem politik og praksis og sikre, at vi sammen skaber et velfungerende, nært sundhedsvæsen med større social og geografisk lighed, siger hun.
Helene Bækmark overtager posten efter Carsten Lind, som går på pension i starten af 2026. Overlappet fra 1. oktober og frem til Carsten Lind går på pension skal sikre tid til et grundigt generationsskifte i en travl tid med valg til regionsrådet og implementering af sundhedsreform.
Nøgleord
Kontakter
Jonas DahlRegionsdirektør
Sekretær for Jonas Dahl: Hanne Rosendahl, tlf. 7841 0021 / hanne.holdgaard.rosendahl@stab.rm.dk
Helene BækmarkDirektør i Regionssekretariatet
Kontakt via pressevagten 7841 0666
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Hjemmetest gør det lettere at blive testet for sexsygdomme2.11.2026 04:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2. november tilbyder Sex & Samfund i samarbejde med Region Midtjylland gratis hjemmetest for klamydia og gonorré til unge i regionen.
Kronjylland får sundheds- og omsorgspladser på seks lokationer fra 1. januar29.10.2026 12:25:10 CET | Pressemeddelelse
Fra nytår får borgere i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner adgang til regionale sundheds- og omsorgspladser på seks forskellige adresser. Pladserne er til borgere, der har brug for pleje og behandling, men ikke for at være indlagt på hospitalet.
Flere får bedre adgang til egen læge29.10.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
For andet år i træk slår Region Midtjylland rekordmange ydernumre op, for at sikre hurtigere og bedre adgang til praktiserende læger. Regionsrådet har netop besluttet at opslå 11 nye ydernumre i 2027.
Forslag til ny råstofplan kommer nu i offentlig høring29.10.2026 08:42:43 CET | Pressemeddelelse
Regionsrådet for Region Midtjylland sender et forslag til ny råstofplan i offentlig høring. Høringen løber fra og med 2. november 2026 til og med 11. januar 2027.
Region Midtjylland inviterer til debat om fremtidens transport28.10.2026 09:42:54 CET | Pressemeddelelse
Hvordan skaber vi bedre kollektiv transport og mindre trængsel på vejene? Det vil Region Midtjylland høre borgernes meninger ved stort event den 3. november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum