Klimaforandringerne skubber til danskernes handlekraft
17.9.2025 06:25:00 CEST | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse
I en tid hvor naturen er under pres, og klimaforandringerne sætter større og større aftryk i vores hverdag, går mere end 8 ud af 10 danskere op i, hvad de personligt kan gøre for at beskytte miljøet. Det viser en undersøgelse fra Opinion.

Ekstreme vejrfænomener med gentagne hedebølger, massiv tørke, naturbrande og voldsomme oversvømmelser er blot nogle af de konsekvenser, de menneskeskabte klimaforandringer fører med sig, og som i den grad har præget sommeren i år.
De senere års mærkbare konsekvenser af klimaforandringerne er måske også forklaringen på, at rigtig mange danskere er optaget af, hvad de personligt kan gøre for at passe på miljøet. Faktisk gælder det hele 85 pct. af danskerne ifølge en undersøgelse fra i år gennemført af Opinion for Svanemærket.
Vi kan gøre en forskel, hvis vi handler med omtanke
Og selv om ingen af os kan bremse klimaforandringerne alene, kan vi alle sammen være med til at gøre en forskel:
”Noget af det, vi hver især kan gøre, er at reflektere mere over vores forbrug og generelt skære ned. Når man køber nyt, kan man efterspørge mere klima- og miljøvenlige produkter og fx se efter Svanemærket, der stiller en lang række skrappe krav, der er med til at passe på vores planet. På den måde er man samtidig også med til at skubbe virksomhederne i en grønnere retning”, siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark.
Svanemærket stiller mere end 2000 krav på tværs af 60 produktområder og er dermed et enkelt pejlemærke for de mange forbrugere, der gerne vil gøre en forskel.
”Svanemærket er langt fra hele løsningen, men et nært og håndgribeligt redskab for de mange danskere, der gerne vil handle med omtanke for naturen og efterspørger et pejlemærke til at træffe bedre miljø- og klimavalg i hverdagen. Og mange små skridt i den rigtige retning kan tilsammen gøre en stor forskel”, siger Rina Ronja Kari.
Undersøgelsen viser da også, at hele 72 pct. af danskerne føler, at de bidrager til at beskytte naturen, når de vælger svanemærkede produkter. Og med god grund.
Når Svanemærket stiller krav, bliver hele produktets livscyklus vurderet, og her er klima og biodiversitet blandt de mange miljøparametre, der bliver set på. Svanemærkets krav har bl.a. fokus på reduceret energi- og materialeforbrug, øget produktlevetid samt genbrug, genanvendelse og affaldsminimering. Den helhedsorienterede tilgang er afgørende for at mindske det samlede aftryk på miljø og klima.
Om undersøgelsen
Nordic Consumer Survey 2025 er gennemført af Opinion på vegne af Svanemærket, Nordisk Miljømærkning. Der er i alt adspurgt 1000 danskere i alderen 16+ i januar 2025.
Nøgleord
Kontakter
Lisa Olufson KlæsøeMiljømærkning Danmark
Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder



Links
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Nu kan sportshaller også opnå Svanemærket19.2.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på svanemærket byggeri betyder, at det nu også er muligt at få certificeret sports- og idrætsbygninger med det officielle nordiske miljømærke.
Officielt miljømærke i markant vækst27.1.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
På blot fem år er antallet af produkter på det danske marked med det officielle europæiske miljømærke, EU Ecolabel, fordoblet.
Tænk dig om, når du rydder sne7.1.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Sne og frost får mange danskere til at ty til vejsalt for at komme de isglatte fortove til livs. Men der er god grund til at finde alternative midler. Vejsalt er nemlig skidt for både din have, dine fliser og grundvandet – derudover skader det også både dit fodtøj og små hundepoter.
Sådan mindsker du julens madspild22.12.2025 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Svanemærkede kantiner arbejder målrettet for at mindske madspild. Og de erfaringer kan ifølge en professionel køkkenchef sagtens tages med hjem i privaten, så vi undgår at smide for meget mad ud efter julemiddagen eller julefrokosten.
Hold jul med omtanke – 10 tips til en grønnere jul8.12.2025 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Vil du gerne holde en lidt mere miljøvenlig jul i år? Små ændringer i julevanerne kan gøre en stor forskel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum