Ny analyse: Markant flere ikke-vestlige indvandrere kommer hurtigt i job
3.9.2025 07:35:29 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser en kraftig stigning i andelen af nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande, der kommer i arbejde allerede inden for det første halve år i Danmark. Udviklingen skyldes især højkonjunkturen og politiske reformer – og har stor betydning for dansk økonomi.

Andelen af nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande, der kommer i arbejde inden for seks måneder, er steget markant det seneste årti. For tyrkere er andelen vokset fra 36 procent i 2015 til 61 procent i 2024. For bosniere er udviklingen endnu stærkere – fra 32 til 66 procent – mens iranere er gået fra 20 til 43 procent. Kun ukrainere skiller sig ud med faldende beskæftigelse, fordi de i dag primært kommer som flygtninge.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark.
”Tallene viser en bemærkelsesværdig ændring: Nyankomne indvandrere kommer i langt højere grad i job med det samme. Det betyder, at integrationen på arbejdsmarkedet sker hurtigere, og at flere bidrager til samfundsøkonomien fra dag ét. Det er virkelig positivt,” siger Thomas Gress, cheføkonom i SMVdanmark.
Højkonjunktur og reformer driver udviklingen
Udviklingen skyldes både den langvarige højkonjunktur siden 2013 og politiske reformer, der har reduceret ydelser til arbejdsløse udlændinge. Dermed er flere kommet i job, og arbejdsgiverne rekrutterer i højere grad bredere.
”Når virksomhederne mangler hænder, og incitamentet til at tage et job bliver større, så åbner det nye muligheder for folk, som tidligere stod uden for arbejdsmarkedet. Det er en central forklaring på, at de ikke-vestlige indvandrere i dag står for en meget stor del af beskæftigelsesfremgangen,” siger Thomas Gress.
Store forskelle mellem oprindelseslande
På trods af fremgangen er der fortsat store forskelle. For indvandrere fra Afghanistan, Syrien og Eritrea ligger beskæftigelsesgraden stadig meget lav, selv om den er mangedoblet siden 2015. Omvendt klarer grupper som nepalesere og indere sig markant bedre. Hele 91 procent af nepalesere er i dag i job inden for et halvt år efter ankomst.
”Der er et enormt potentiale i at få endnu flere ind på arbejdsmarkedet. Når vi ser, hvor godt nogle grupper klarer sig, er det tydeligt, at hurtig integration på arbejdsmarkedet kan lade sig gøre. Hvis flere kan følge samme vej, kan det både styrke virksomhederne og give et varigt løft til dansk økonomi,” siger Thomas Gress.
Betydning for dansk økonomi
Fremgangen i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere bidrager markant til, at Danmark har flere i arbejde end nogensinde før – og øger råderummet i de offentlige finanser.
”Det er ikke bare et spørgsmål om integration. Det handler også om økonomi. Når flere udlændinge kommer hurtigt i job, øger det skatteindtægterne og styrker fundamentet under vores velfærdssamfund. Derfor er det afgørende, at denne positive udvikling fortsætter,” siger Thomas Gress.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkThomas GressCheføkonom
Tlf:+45 51 90 50 91Tlf:+45 51 90 50 91gress@SMVdanmark.dkVedhæftede filer
Om SMVdanmark
SMVdanmark er den eneste danske hovederhvervsorganisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder, SMV'erne.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
96 af 98 kommuner får færre unge de næste ti år: Truer især virksomheder uden for de store byer8.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står til at miste omkring 66.000 unge frem mod 2036, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Udviklingen rammer over hele landet, men især i land- og udkantskommuner, hvor det vil forværre manglen på arbejdskraft.
Folkeskolen er i fagligt forfald og kommunale forskelle vokser: SMVdanmark med 10 forslag til en national redningsplan6.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere elever forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik. Samtidig vokser forskellene mellem kommunerne, viser beregninger fra SMVdanmark, der nu lancerer et nyt udspil med ti forslag til et målrettet kvalitetsløft af folkeskolen.
SMVdanmark om regeringsgrundlag: Færre byrder og lavere skat er rigtig godt nyt for danske virksomheder2.6.2026 16:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag indeholder flere markante initiativer, som kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne. SMVdanmark glæder sig især over ambitionerne om færre administrative byrder, lavere selskabsskat, bedre adgang til kapital og en ny iværksætterpakke - og ser frem til samarbejdet.
SMVdanmark til den nye regering: Nu skal bureaukratiet ned og iværksætteriet op2.6.2026 10:47:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har fået en ny regering. Nu er det tid til at sætte turbo på arbejdet med at fjerne bureaukratiske byrder og skabe bedre vilkår for de mennesker, der starter og driver virksomhed. SMVdanmark peger på behovet for en iværksætterpakke 2.0 og et markant opgør med bøvl, byrder og bureaukrati.
SMVdanmark advarer om ny bureaukratibombe: Træk i håndbremsen28.5.2026 12:57:47 CEST | Pressemeddelelse
Nye emballageregler, der står til at træde i august 2026, er en bureaukratibombe, der vil skabe voldsomme byrder og store omkostninger for tusindvis af virksomheder. SMVdanmark opfordrer den fungerende miljøminister og den kommende regering til at arbejde for en udskydelse og sikre en model, der ikke pålægger SMV’er uforholdsmæssige administrative byrder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum