COWI leverer rekordhøj lønsomhed i første halvår af 2025
COWI opnåede sit bedste indtjeningsresultat nogensinde i første halvdel af 2025. Det skyldes effektiv gennemførsel af projekter, øget omkostningsbevidsthed og en vellykket implementering af virksomhedens til dato mest ambitiøse transformationsprojekt.

Trods udfordrende markedsforhold og øget geopolitisk ustabilitet forsatte COWI med at udføre vigtige projekter for kunder inden for infrastruktur, byggeri, industri samt vedvarende energi. Samtidig har selskabet øget indtjeningen fra sine aktiviteter i første halvår af 2025.
Resultatet blev en rekordhøj halvårsindtjening med en EBITA*-margin på 8,0 %, en stigning på 1,0 procentpoint ift. samme periode sidste år. EBIT inkl. særlige poster beløb sig til 262 millioner kroner, og resultatet for perioden nåede 169 millioner kroner, en stigning på hhv. 223 % og 173 % ift. første halvår af 2024.
Denne præstation er drevet af stærk projektgennemførelse, omkostningsbevidsthed og en vellykket implementering af virksomhedens til dato mest ambitiøse transformationsprojekt.
"Vi er meget stolte af at levere en stærk lønsomhed i første halvår af 2025 på trods af usikkerheden i verden omkring os. Vi nærmer os støt og roligt vores strategiske målsætning om at være blandt de bedste i vores branche med en EBITA*-margin på 10 %." siger Jens Højgaard Christoffersen, CEO.
“Vi er klar over, at transformationen ikke har været uden udfordringer for vores medarbejdere. Ikke desto mindre står vi stærkere nu og er i gang med at opbygge det solide fundament, der er nødvendigt, for at vi kan indfri vores mål, øge investeringerne og skabe nye muligheder. Jeg vil gerne takke alle vores medarbejdere for deres store indsats i første halvdel af 2025," siger han.
Udsigt til nye muligheder
COWIs omsætning var på 4,2 milliarder kroner, hvilket er en smule mindre end i første halvår af 2024. Ordrebogen forbliver stabil og er nu oppe på 6,4 milliarder kroner.
Jens Højgaard Christoffersen understreger, at COWI’s strategiske prioritet har været at forbedre lønsomheden, hvilket har medført, at væksten i omsætningen er aftaget en smule.
“Vi har lagt alle vores kræfter i at øge vores lønsomhed. Det er kun naturligt, at det påvirker vores vækst, når lønsomhed er det vigtigste parameter, og vi samtidig er i gang med en transformation, hvor vi omstrukturerer og foretager fravalg inden for enkelte forretningsområder. Men vi er overbeviste om, at vi med vores prioritet sikrer fundamentet for langvarig succes ved at strømline virksomheden," siger han.
Han har også en tro på, at virksomhedens omsætning vil stige og kan også se lovende markedstendenser inden for COWIs tre primære sektorer, hvilket afspejles i flere nyligt vundne kontakter.
Inden for vedvarende energi ses en øget investeringslyst i større transmissionsnet på tværs af regioner, hvilket allerede bidrager til ordrebogen. Hvad angår byggeri og industri er COWI i de seneste måneder valgt som rådgiver på opførelsen af adskillige topmoderne sundhedsbyggerier i Norden. Og sidst men ikke mindst er der generelt øget aktivitet i infrastruktursektoren. En udvikling som i høj grad drives af nye nationale krav til forsvarsinfrastruktur.
“Der er mange muligheder i alle vores prioriterede sektorer, og vi ser et øget behov for ingeniørtekniske kompetencer til at understøtte forsvar og resiliens. Under de nuværende markedsforhold er det altafgørende at være fleksibel, og det er præcis, hvad vores nye organisation er designet til. Jeg er stolt af at se vores kolleger tilpasse sig ændringerne og bevare fokus på at sikre, at COWI forbliver en relevant samarbejdspartner for vores kunder, der kan hjælpe dem med at håndtere komplekse udfordringer på deres vej mod en grønnere, mere bæredygtig fremtid," siger Jens Højgaard Christoffersen.
Nøgletal for COWI, i DKK millioner, medmindre andet er angivet |
H1 2025 |
H1 2024 |
Difference |
Omsætning |
4.194 |
4.349 |
-4 % |
EBITA* |
334 |
303 |
+10 % |
EBITA*-margin |
8,0 % |
7,0 % |
+1,0 p.p. |
EBIT inkl. særlige poster |
262 |
81 |
+223 % |
EBIT-margin |
6,2 % |
1,9 % |
+4,3 p.p. |
Resultat for perioden |
169 |
62 |
+173 % |
Pengestrøm fra driftsaktiviteter inkl. særlige poster |
-26 |
-170 |
+144 |
Pengestrøm fra driftsaktiviteter ekskl. særlige poster |
54 |
-108 |
+162 |
Egenkapital |
1.781 |
1.605 |
+11 % |
Egenkapitalandel |
44 % |
39 % |
+5 p.p. |
Antal medarbejdere den 30. juni |
7.426 |
7.902 |
-6 % |
EBITA* svarer til resultatet af primær drift før finansielle poster, resultat efter skat i associerede selskaber, skatter og afgifter, afskrivning af goodwill samt opkøbsrelaterede immaterielle anlægsaktiver og særlige poster.
Vigtige projekter vundet i første halvår af 2025
Styrker svensk energitransmission for at drive grøn vækst og netsikkerhed
Det er afgørende at øge eltransmissionskapaciteten mellem det nordlige og sydlige Sverige for at understøtte økonomisk vækst og sætte fart i den grønne omstilling. Karlstadbenet-projektet, der udføres for Svenska kraftnät, omfatter opførelsen af to parallelle 460 kilometer lange 400 kV højspændingsledninger, som vil gøre Sveriges nationale elnet mere resilient og bæredygtigt. COWI, i samarbejde med Tyréns AB og Dalekovod-Projekt, er tildelt aftalen for dette komplekse infrastrukturanlæg. Læs mere.
Et løft af kollektiv transport, der sikrer hurtig, sikker og effektiv transport i et forbundet København
Tyve år efter at M1 og M2 blev sat i drift som Københavns første førerløse metrolinjer, er det tid til udskiftning af signalanlæg og tog. COWI er valgt til at indgå i holdet af rådgivere, der skal bistå Metroselskabet. Opgraderingerne vil blive udført, mens metroen er i fuld drift, og man trækker på omfattende erfaringer fra lignende projekter for at sikre en ubesværet overgang til moderne tog og systemer, der sikrer en optimal passageroplevelse. Læs mere.
Bæredygtig varme fra innovative løsninger med vedvarende energi
COWI er blevet valgt af Shetland Islands Council til at gennemføre en forundersøgelse og udarbejde et dispositionsforslag med det formål at undersøge potentialet for et innovativt fjernvarmekoncept i Brae, Shetlandsøerne. Undersøgelsen skal vurdere muligheden for at bruge vedvarende energi – f.eks. en dedikeret vindmølle – til at forsyne et fjernvarmenet. Hvis tilgangen viser sig at være mulig, kan det åbne op for nye muligheder for bæredygtig, lokal varmeforsyning i Storbritannien. Ved at mindske CO₂-udledningen bidrager projektet til at understøtte Skotlands mål om at nå netto-nul i 2045.
Gennemtænkt vejdesign betyder sikrere rejser og beskytter miljøet
En trafikeret og farlig vejstrækning i Agder i det sydlige Norge moderniseres til gavn for både trafiksikkerheden og -afviklingen. Projektet omfatter næsten ni kilometer ny firesporet motorvej samt yderligere adgangsveje. COWI leverer rådgivning om projektering af tunneller og broer samt miljøbeskyttelse, der sikrer høje faglige standarder, samtidig med at indvirkningen på naturen minimeres. Motorvejen forventes at åbne i 2028, klar til at give bilister en sikrere og glattere tur. Læs mere
Projekterer en fremtidssikret tunnel for lokalsamfund og miljø
En ny otte-sporet sænketunnel under Fraserfloden i Canada får seks baner til almindelig trafik, to baner til hurtigbuslinje (BRT) samt en separat tunnel til cyklister og fodgængere. Projektet erstatter den forældede George Massey Tunnel på Highway 99, som ikke længere opfylder kapacitets- eller seismiske sikkerhedsstandarder. Opgraderingen vil øge sikkerheden, reducere pendlertiden og imødekomme den stigende trafik – i øjeblikket omkring 80.000 køretøjer dagligt – hvilket gavner beboere, virksomheder og den regionale handel. Læs mere
Bygger fremtiden for maritim innovation og bæredygtighed
COWI og Arkitema, i samarbejde med DS Flexhal A/S, har projekteret og designet Valley Campus, det fremtidige knudepunkt i Danmark for motorproducenten Everllence, der er førende i verden inden for sit felt. Det 70.000 m² store campus vil indeholde kontorer, produktion, logistik, et socialt knudepunkt med et akademi, og et forskningscenter. Med plads til mere end 1.500 medarbejdere er dets formål at drive en transformation af den maritime industri gennem innovation og bæredygtighed, og derved fremme en grønnere fremtid for den globale shippingbranche. Projektet er udviklet i fællesskab mellem Everllence og Volkswagen Immobilen, som begge er del af VW-koncernen.
Kontakter
Søren Kragh PedersenPressechef
Tlf:+45 20 25 70 18skpn@cowi.comMartin BernthPresserådgiver
Tlf:+45 41 76 13 24mnbt@cowi.comBilleder
Om Cowi:
COWI er en global rådgivningsvirksomhed med hovedkontor i Danmark og 7.500 medarbejdere over hele verden. Sammen med vores kunder, arbejder vi for at skabe en mere bæredygtig verden. Det gør vi ved i fællesskab at udvikle innovative løsninger, der øger livskvaliteten for mennesker i dag og mange generationer frem. Vores ydelser omfatter ingeniørteknik, arkitektur, vedvarende energi, miljø med mere. Med vores stærke tilstedeværelse i Skandinavien, Storbritannien og Nordamerika samt projekter i mere end 35 lande støtter vi vores kunder i at opnå deres bæredygtighedsmål. Læs mere om COWI på www.cowi.com.
Følg pressemeddelelser fra Cowi A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cowi A/S
Træskole og -gymnasium på vej til München fra Danmark3.6.2025 07:56:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver danske Arkitema, der sammen med det lokale Hild und K skal designe det kommende Luitpold Gymnasium i München. Teamet er blevet offentliggjort som vindere af konkurrencen om et nyt 19.800 m² skole- og institutionsbyggeri i den sydtyske storby. Bygningen skal udføres i træ og bliver placeret centralt i byen.
COWI giver medarbejdere fri til at gøre tjeneste i uniform11.4.2025 11:34:54 CEST | Pressemeddelelse
COWI slutter sig til rækken af store danske virksomheder, der gør en ekstra indsats for Forsvaret, og træder nu ind som støttevirksomhed hos InterForce – en organisation under forsvarskommandoen.
COWI henter erfaren HR-direktør fra PFA25.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
COWI har ansat Pia Irene Andreasen som ny Senior Vice President for People og Organisation med tiltrædelse d. 1. juni.
COWI satser på Irland18.3.2025 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
COWI åbner et nyt kontor i Dublin.
COWI leverer rekordomsætning i et år med transformation5.3.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Samtidig med at COWI i 2024 påbegyndte en historisk stor intern transformation, lykkedes det at øge omsætningen til et rekordhøjt niveau og opnå et af virksomhedens bedste driftsresultater nogensinde. Den stærke præstation er drevet af fremskridt på tværs af alle forretningsområder, især inden for infrastruktursektoren. En organisk vækst på 5% resulterede i en rekordhøj omsætning på DKK 8.361 millioner. EBITA* steg med 31%, fra DKK 464 millioner i 2023 til DKK 607 millioner i 2024. EBITA* marginen, forbedredes markant til 7,3% sammenlignet med 5,9% i 2023. "Vores stærke resultater i 2024 skyldes primært tre faktorer. For det første virker vores strategi, FUTURE-NOW, som planlagt. For det andet bidrager vores transformationsprogram, LEAP, allerede til et forbedret driftsresultat på grund af større produktivitet og effektivitet. Et eksempel på dette er en voksende omsætning med færre medarbejdere. For det tredje har vores fokus på prioriterede sektorer og opbygning af langsigtede relatio
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum