DI - Dansk Industri

Public affairs- og kommunikationsdirektør Mette Østergaard forlader DI

3.9.2025 10:15:49 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del

Dansk Industri oplever i disse år massiv vækst, samtidig med at verden er i hastig og konstant forandring. Det skærper hver dag kravene til DI’s samlede politiske styrke, og i den forbindelse er der brug for at tilpasse organisationen. Det betyder, at public affairsafdelingen bliver en del af det politiske direktørområde og dermed flytter fra kommunikationsområdet, hvor det hidtil har været placeret.

Dansk Industris domicil på Rådhuspladsen i København, Industriuens Hus. Foto: Thorbjørn Hansen.
Dansk Industris domicil på Rådhuspladsen i København, Industriuens Hus. Foto: Thorbjørn Hansen.

Som konsekvens af organisationsændringerne fratræder public affairs- og kommunikationsdirektør Mette Østergaard sin stilling.

- Vi er taknemmelige for det boost, som Mette Østergaards stærke kompetencer har givet vores kommunikation, brand og marketing. Det har været med til at styrke DI’s position som samfundsaktør og bidraget til en yderligere professionalisering af vores kommunikation, siger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen og fortsætter:

- Vi har sat stor pris på Mette Østergaards indsats, og jeg er sikker på, at andre vil få stor glæde af Mettes faglighed og person.

Mette Østergaard forlader DI’s direktion efter knap halvandet år i stillingen. Hun har haft ansvaret for 70 medarbejdere fordelt på områderne public affairs, kommunikation, brand og marketing. Denne organisering ændres fremadrettet.

- Den nye organisering er ikke i overensstemmelse med det job, som jeg takkede ja til for 1,5 år siden, og derfor er vi enige om at afslutte vores samarbejde. Det har været en kæmpe fornøjelse at være en del af DI og arbejde med DI’s vigtige interesser som samfundsaktør og for alvor at lære erhvervsliv og politik at kende indefra, siger Mette Østergaard, og fortsætter:

- Jeg kommer til at savne alle de gode og dygtige kolleger, der hver dag kæmper for at skabe de bedste rammer for dansk erhvervsliv. Jeg er stolt af de resultater, vi har opnået sammen i arbejdet med at professionalisere, samle og digitalisere DI’s kommunikation.

Public affairs-afdelingen flyttes fremadrettet til politisk direktør Morten Høyer.

DI vil inden længe præsentere den nye organisering for kommunikationsområdet.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Danmark samler erhvervsliv og myndigheder på COP31 midt i en global energikrise6.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Når FN’s klimakonference COP31 åbner i Antalya den 9. november, sker det med et bagtæppe af global energiusikkerhed. Alligevel, eller netop derfor, stiller Danmark med en bred delegation af virksomheder, investorer, myndigheder og organisationer. Målet er at vise, hvordan danske løsninger og offentligt-private samarbejder kan omsætte globale klimaambitioner til konkrete investeringer, projekter og reduktioner af drivhusgasudledninger.

DI og Tænketanken EUROPA inviterer til Kina-konference: Hvad betyder EU’s Kina-linje for danske virksomheder?4.11.2026 06:15:00 CET | Presseinvitation

Hvordan skal EU håndtere det anspændte handelsforhold til Kina? Og hvilken kurs ønsker danske virksomheder med forretning i Kina? Det diskuterer blandt andre generaldirektør for DG Trade i EU-Kommissionen Ditte Juul Jørgensen, finansminister Peter Hummelgaard (S), Mikko Huotari fra tænketanken MERICS, MEP Christel Schaldemose (S), Lars Christian Brask (LA) og Jacob Jensen (V) sammen med ledere fra danske virksomheder med aktiviteter i Kina, når DI og Tænketanken EUROPA holder Kina-konference. Bagtæppet er en ny analyse fra DI af, hvilken kurs virksomheder med forbindelser til Kina ønsker over for Kina. Over 200 er tilmeldt konferencen, og der er mulighed for interview efter aftale. Hvad: Konference om EU’s Kina-politik og danske virksomheder Hvor: Dansk Industri, Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18 (Rådhuspladsen), 1553 København V Hvornår: Mandag 9. november, kl. 9.00–12.00 (kaffe fra kl. 8.30) Se program her: Kina i en ny virkelighed: Hvad betyder EU’s Kina-linje for danske

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye