Krifa kåret som bedste a-kasse for fjerde år i træk
3.9.2025 06:32:00 CEST | Krifa | Pressemeddelelse
Alle gode gange tre rækker ikke, når det gælder årets kåring af Danmarks bedste a-kasse. For fjerde år i træk vinder Krifa igen i 2025 titlen som bedste a-kasse i Loyalty Groups årlige undersøgelse blandt landets 14 største a-kasser.

Krifas formand, Jane Heitmann, glæder sig over, at Krifas a-kasse endnu en gang topper i undersøgelsen, hvor medlemmernes loyalitet og tilfredshed måles på tværs af de største a-kasser. Det sker med en loyalitetsscore på 67, mens den gennemsnitlige loyalitetsscore for alle a-kasser ligger på 54.
”Jeg er glad, stolt og ydmyg over prisen, som betyder utroligt meget for os. Vores medlemmer er udgangspunktet for alt, hvad vi gør. Hos os er det ikke bare systemer og regler, der styrer indsatsen i forhold til medlemmerne. Vi sætter mennesket i fokus, og vores mål er at levere personlig rådgivning, støtte og service tilpasset den enkeltes behov, uanset hvor vedkommende er i sit arbejdsliv,” siger Jane Heitmann.
At vinde prisen fire år i træk er ikke kun en ære, men også en forpligtelse, pointerer hun.
”Det er et løfte om kvalitet til vores medlemmer. Vi skal hele tiden udvikle os og fortsætte med at levere den bedste service til medlemmerne. Krifa er mere end en a-kasse. Vi tilstræber at være partner for det gode arbejdsliv, der står klar med hjælp til alt fra ledighed til karriereudvikling med tid til at lytte og finde løsninger,” siger Jane Heitmann.
Medarbejderne i Krifas a-kasse og fagforening uddannes gennem helt særlige forløb i medlemsrådgivning og dialog. Det har resulteret i større oplevet relevans for medlemmerne, en respektfuld dialog samt en mere menneskelig tilgang.
”At blive kåret som landets bedste a-kasse for fjerde år i træk er en virkelig flot præstation af alle medarbejderne i Krifa, som i 2025 indtager førstepladsen efter at have scoret seks point mere end sidste år” siger Jane Heitmann.
Undersøgelsen er baseret på 2.433 svar fra danske a-kassemedlemmer, der har vurderet deres a-kasse på en række centrale områder blandt andet kvalitet af produkt og service, værdi for pengene, image, samfundsansvar og klagehåndtering.
Læs mere om undersøgelsen her: BrancheIndex™ A-kasse | Loyalty Group
For yderligere info kontakt: Presse- og kommunikationsmedarbejder Lone Vibe Nielsen, mobil 24626947 - mail lovn@krifa.dk
Billeder
Om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Virksomhedsmonopoler skal ikke bekæmpes med fagforeningsmonopoler26.5.2026 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Gør som vismændene foreslår og øg mobiliteten på arbejdsmarkedet i stedet for at give skattemæssige særfordele til bestemte fagforeninger. Sådan lyder opfordringen fra Krifas formand Jane Heitmann, efter at Det Økonomiske Råd (DØRS) i en ny rapport peger på, at virksomheder kan have markedsmagt på lokale arbejdsmarkeder, hvis lønmodtagerne har for få alternativer.
Krifa: Ny regering skal modernisere den danske mindretalsmodel19.5.2026 09:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende regering er nødt til at modernisere den danske model, hvis den ikke skal kuldsejle og helt miste sin legitimitet.
Krifa: Arbejdslivskommission bør også se på udfordringer i dagpengesystemet4.5.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et effektivt og robust dagpengesystem er en vigtig forudsætning for et godt og velfungerende arbejdsliv. Derfor bør en kommende arbejdslivskommission ud over vigtige emner som bedre worklife-balance og forebyggelse af stress også omfatte de aktuelle udfordringer i dagpengesystemet herunder den faldende forsikringsgrad.
Krifa: Ulovliggør blokade mod virksomheder med overenskomst17.4.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være ulovligt at indlede blokader mod overenskomstdækkede virksomheder med ordentlige løn- og arbejdsforhold. Sådan lyder opfordringen i et brev til folketingspolitikerne fra Jane Heitmann, formand for Krifa, efter at fagforbundet 3F landet over har truet en række virksomheder som webshoppen Viamaja i Viborg, eventstedet Tobbers i Kolding og senest industrivirksomheden Bendix Tool i Kalundborg med blokade og sympatikonflikter. Alle virksomheder med overenskomster og gode vilkår for de ansatte helt efter bogen i den danske model.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
