Sidste år var der ansøgningsstorm: Fra i dag kan vognmænd igen søge støtte til at skifte til el
3.9.2025 06:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
Onsdag formiddag åbner Vejdirektoratet for ansøgninger til puljen til omstillingen af den tunge vejtransport, og som noget nyt kan vognmænd nu også søge om støtte til leasing af ellastbiler. Derfor forventer Norlys, at de mere end 300 mio. kr. forsvinder endnu hurtigere denne gang.

Det tog ikke mere end nogle minutter før sidste års midler i puljen til omstilling af tung transport var væk.
I år er støttekronerne mere end fordoblet til 352,5 mio. kr., og derfor er det virkelig værd at sidde klar for de vognmænd, der gerne vil flytte deres forretning i en mere bæredygtig retning, når puljen åbner i dag klokken 10.
Virksomheder kan søge op til fire millioner kroner i tilskud fra puljen, der som noget nyt også giver mulighed for at få støtte til leasing af ellastbiler.
- Der er ingen tvivl om, at mange vognmænd for alvor har fået øjnene op for, hvor vigtigt det kan være for deres forretning at skifte til el. For mange er det dog stadig en barriere for at tage springet, at skiftet er forbundet med store investeringer i både ellastbiler, der er flere gange dyrere end en traditionel lastbil, men også ladeinfrastruktur. Derfor er der heller ingen tvivl om, at rigtig mange vognmænd vil sidde klar og sende deres ansøgning afsted, så snart puljen åbner, siger Ellen Trolle, direktør i Norlys’ ladeforretning.
Puljen til den grønne omstilling af tung vejtransport lukker officielt for ansøgninger 30. september klokken 15.
Flere penge end oprindeligt afsat
Regeringen og et bredt flertal af Folketinget valgte i april at fremrykke puljemidlerne, sådan så der i år er 352,5 mio. kr. i puljen.
Det skete efter, at Norlys sammen med andre aktører i branchen af flere omgange har presset på for at få flere midler hurtigere ud og gøre en forskel på elektrificeringen af sektoren. .
Helt konkret har Norlys peget på, at der kunne findes et større millionbeløb i de ubrugte midler til at bygge ladeparker til ellastbiler. Her har branchen – herunder Norlys - nemlig indgået aftaler med Vejdirektoratet om at drive udrulningen af de første fem ladeparker og dermed sparet staten for den udgift.
- Den tunge transport er en nøgle til at nå klimamålene, og derfor investerer Norlys som en af de største ladeoperatører massivt i at opbygge et landsdækkende ladenetværk til ellastbiler. Vi er allerede kommet langt, men vi skal have endnu flere lastbiler ud at køre på el på de danske veje, hvis vi for alvor skal holde tempoet oppe under udviklingen, siger Ellen Trolle.
Norlys driver i dag tre ladepladser til lastbiler fordelt på hele landet, men forventer inden året er omme at have øget det antal til 10.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkOm Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og halvdelen af landets største mobilnet, TT Netværket. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen er på sit højeste i fire år. Alligevel betaler elkunderne mindre per kilowatt-time end sidste år16.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske elpriser har i 2026 været de højeste i fire år, men det betyder ikke nødvendigvis, at regningen er steget tilsvarende. Faktisk har danske elkunder betalt mindre per kilowatt-time end sidste år, når det samlede billede gøres op.
Nordjylland nærmer sig 1.000 lynladeudtag, når ny Norlys-ladepark åbner i Aalborg Lufthavn15.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Norlys’ nye ladepark i Aalborg Lufthavn indvies, runder antallet af offentligt tilgængelige lynladeudtag i Nordjylland 950. I den nye ladepark kan ti elbiler lade samtidig, og åbningen mandag den 19. oktober markeres med opladning til 0 kroner.
Elprisen er blevet mere end 30 procent dyrere på bare et år10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første tre kvartaler af 2026 har budt på de højeste elpriser siden energikrisen. Samtidig har danskerne oplevet markant større prisudsving end i de tre foregående år, hvilket giver forbrugerne gode muligheder for at planlægge deres forbrug til de billigste timer - fx i dag, hvor der endda er negative elpriser midt på dagen.
Elprisen har ikke været højere siden energikrisen: September blev den dyreste måned i næsten fire år30.9.2026 05:46:54 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris rundede for første gang siden energikrisen en krone pr. kWh i både Øst- og Vestdanmark. Samtidig viser data fra Norlys, at danskernes interesse for elpriserne stiger, når markedet opfører sig mere uroligt.
Vigtig frist nærmer sig: Norlys Vækstpulje er stadig åben for støtte til gode idéer29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har indtil videre støttet lokale foreninger, virksomheder og ildsjæle med mere end 40 millioner kroner i år. På torsdag lukker vinduet for at søge om støtte i Norlys Vækstpuljes tredje og sidste uddelingsrunde i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum